Afgørelse vedrørende dækning af akillesseneskade opstået under dans

Sagen omhandler en forsikringstager, der har tegnet en ulykkesforsikring hos Aros Forsikring. Klageren anmeldte den 27. september 2021 en skade, hvor han den 24. september 2021 sprang sin venstre akillessene under dans ved et personalearrangement. Klageren oplyste, at han pludselig mærkede foden give efter, og at han under dansen 'hoppede og sprang rundt'. Han anførte, at han var sund og rask, og at skaden var en ulykke.

Aros Forsikring afviste dækning med henvisning til forsikringsbetingelserne. Selskabet argumenterede for, at der ikke var tale om et ulykkestilfælde i forsikringsbetingelsernes forstand, da der ikke var sket en konkret hændelse udover selve bristningen af akillessenen. De fremhævede, at belastning af kroppen over en periode ikke er en pludselig hændelse, selvom smerten opstår pludseligt. Selskabet anførte desuden, at klageren ikke havde angivet et decideret traume som årsag til skaden, og at dans ikke er medicinsk egnet til at medføre en bristning af en sund og rask akillessene. De påpegede, at akillessenerupturer typisk rammer mænd i alderen 30-60 år grundet aldersdegenerative forandringer, og at klageren tidligere havde fået overrevet akillessenen på det modsatte ben. Selskabet mente, at hovedårsagen til skaden måtte søges i andre forhold, såsom en bestående svaghed i senen eller en overbelastningsudløst lidelse.

Klageren fastholdt sin påstand og sammenlignede bevægelserne under dansen med sportsaktiviteter, hvor dækning ville være forventelig. Han udtrykte uforståenhed over, at en sund og rask person ikke skulle kunne få anerkendt en sådan skade. Selskabet fastholdt dog, at der ikke var tale om samme form for spring og hop som ved f.eks. håndbold eller fodbold, og at der ikke var tale om en ekstraordinær belastning af akillessenen.

Ankenævnet for Forsikring afgjorde, at klageren ikke fik medhold i sin klage. Nævnet fandt, at klageren havde bevist, at hændelsen den 24. september 2021, hvor hans venstre akillessene bristede under dans, var et ulykkestilfælde i forsikringsbetingelsernes forstand. Dette skyldes, at hændelsen var pludselig, og forsikringsbetingelserne kræver ikke, at hændelsen skal være usædvanlig eller uventet, blot pludselig. Nævnet henviste i den forbindelse til Højesteretsdommen U 2018.7 H, som skelner mellem sportsaktiviteter og mere dagligdags bevægelser, men understregede, at det afgørende var hændelsens pludselighed.

Imidlertid fandt nævnet, at klageren ikke havde bevist, at hovedårsagen til hans gener efter overrivningen af akillessenen var selve ulykkestilfældet. Nævnet lagde vægt på selskabets oplysninger om, at dans generelt ikke er medicinsk egnet til at forårsage en sprængning af en rask akillessene. Der var heller ingen oplysninger om en specifik episode under dansen, der havde medført en ekstraordinær belastning af akillessenen. På denne baggrund måtte nævnet lægge til grund, at overrivningen af akillessenen skyldtes andre forhold end den anmeldte hændelse, herunder muligvis en forudbestående svækkelse af akillessenen. Selskabets afgørelse blev derfor ikke kritiseret.