Afgørelse om dækning for akillesseneskade opstået under badmintonspil

Denne sag omhandler en klage fra en forsikringstager mod Aros Forsikring vedrørende afslag på dækning af en akillessenebristning under en badmintonkamp. Sagen er en genoptagelse af en tidligere afgørelse fra Ankenævnet for Forsikring.

Sagens faktiske omstændigheder

Klageren, født i 1980'erne, anmeldte den 26. januar 2023 en skade, der skete den 12. december 2022. Hun spillede badminton og trådte tilbage på sit venstre ben, hvorefter hendes akillessene sprang. Hun oplevede et "smæld" og kunne ikke stå på foden. Klageren ønsker dækning for varigt mén og behandlingsudgifter til fysioterapeut.

Aros Forsikrings påstande og argumenter

Aros Forsikring afviste skaden med henvisning til, at hændelsen – "at træde tilbage under badmintonspil" – efter deres vurdering ikke var egnet til at forårsage en varig skade i akillessenen. De argumenterede for, at hændelsen ikke var "uventet, usædvanligt eller tilfældigt" og henviste til forsikringsbetingelsernes punkt 4.2, som undtager skader som følge af overbelastning, der ikke er pludselig. Selskabet lagde vægt på klagerens første, kortfattede forklaring i skadeanmeldelsen og mente, at senere, mere detaljerede forklaringer var "eskalerende" og ikke tidsnære. De henviste til, at det påhviler forsikringstageren at bevise årsagssammenhæng mellem ulykkestilfældet og skaden, jf. forsikringsbetingelsernes punkt 4.1. Selskabet henviste også til lignende ankenævnskendelser og Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings praksisbeskrivelse om anerkendelse af fodskader, der angiver, at en akillessenebristning ikke nødvendigvis er en ulykke i arbejdsskadesikringslovens forstand, medmindre der kan påvises en relevant årsag.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren var uforstående over for afvisningen og fastholdt, at skaden var pludselig. Hun forklarede, at hendes indledende beskrivelse i skadeanmeldelsen var kortfattet, da hun ikke var klar over behovet for en detaljeret teknisk beskrivelse af bevægelsen. Hun uddybede, at "at træde tilbage" i badminton er en del af et kraftfuldt "around the head" slag, der involverer en "saksning" med benene og en betydelig belastning af akillessenen. Klageren anførte, at hun har spillet badminton i ca. 30 år uden tidligere akillesseneproblemer, og at tre læger uafhængigt af hinanden havde bekræftet, at skaden var pludseligt opstået. Hun kritiserede selskabets lægekonsulent for manglende kendskab til badminton og for at sammenligne bevægelsen med almindelig gang eller dans. Klageren henviste til Højesterets "løberdom" (U 2018.7 H), der fastslår, at det ikke er en betingelse for et ulykkestilfælde, at der er opstået noget usædvanligt, uventet eller tilfældigt, men at hændelsen skal være sket pludseligt. Hun fremlagde også en vidneerklæring fra sin medspiller og bestred selskabets påstand om, at skadeanmeldelsen indeholdt hjælpetekster, der opfordrede til en mere detaljeret beskrivelse.

Nævnets flertal fandt, at klagerens akillessenebristning under en badmintonkamp var et dækningsberettiget ulykkestilfælde. Flertallet lagde til grund, at skaden skete i forbindelse med, at klageren foretog et "around the head" slag i badminton, hvilket belastede akillessenen i en grad, der godtgjorde en årsagssammenhæng mellem ulykkestilfældet og bristningen af senen. Selskabet, Aros Forsikring, skal derfor anerkende klagerens tilskadekomst som et dækningsberettigende ulykkestilfælde og opgøre samt udbetale eventuel erstatning på dette grundlag. En eventuel erstatning forrentes efter Forsikringsaftaleloven § 24.

Flertallet lagde vægt på, at klagerens uddybende forklaring om "around the head" slaget kunne indeholdes i den oprindelige, kortfattede skadeanmeldelse. De bemærkede, at spørgsmålet i skadeanmeldelsen ("Hvordan er ulykken sket?") ikke var egnet til at fremkalde en detaljeret forklaring, og at selskabet kunne have formuleret spørgsmålet mere præcist. Endvidere fremgik det af hospitalsjournalen af 27/4 2023, at klageren ikke havde forudgående senebetændelse i akillessenen.

Nævnets mindretal fandt derimod, at der ikke var grundlag for at kritisere selskabets afgørelse. Mindretallet mente, at klageren ikke havde bevist årsagssammenhængen mellem ulykkestilfældet og skaden. De lagde vægt på, at klagerens forklaring om "around the head" slaget ikke fremgik af sagens bilag forud for selskabets afvisning, og at selskabets lægekonsulents vurdering om, at "at træde tilbage" ikke er egnet til at briste en forud normal akillessene, var korrekt. Mindretallet konkluderede, at overrivningen af akillessenen skyldtes andre forhold, muligvis en forudbestående svækkelse. De anerkendte dog, at hændelsen "at træde tilbage under en badmintonkamp" må anses for en pludselig hændelse i henhold til ulykkesdefinitionen, jf. kendelsen i sag 88886 og UfR 2018.7 H.