Afvisning af dækning for tandskade efter overfald grundet forældelse

Sagen omhandler en forsikringstagere krav mod Alm. Brand Forsikring A/S vedrørende dækning af tandskader, der stammer fra et voldeligt overfald i foråret 1989.

Sagens baggrund

Klageren blev i 1989 udsat for et voldeligt overfald, der resulterede i tandskader. Selskabet dækkede i første omgang udgifterne til en implantatbehandling. I 2015 opstod der nye problemer med implantatet, og selskabet dækkede igen udgifterne til et nyt implantat. Klageren anfører, at selskabet i 2015 oplyste, at der ikke var tale om en endelig behandling, og at han kunne henvende sig igen ved fornyede problematikker.

Klagerens påstand

I september 2021 kontaktede klageren selskabet igen vedrørende yderligere tandbehandling af tanden 1+, da implantatet var gået løs. Klageren ønsker, at Alm. Brand Forsikring betaler den seneste tandlægeregning og dækker de mén, der er en konsekvens af overfaldet. Klageren mener ikke, at sagen er forældet, da han fortsat er ramt af eftervirkninger af overfaldet, og henviser til selskabets tidligere udmelding om, at dækningen ikke var begrænset til én endelig behandling.

Selskabets påstand

Selskabet har afvist at dække udgifterne til den seneste behandling med henvisning til, at klagerens krav er forældet. Selskabet anfører, at den skadevoldende handling ophørte i 1989, og at klagerens henvendelse i november 2021 ligger mere end 30 år efter hændelsen. Selskabet fastholder, at den 30-årige absolutte forældelsesfrist gælder, uanset om de skadelige følger først indtrådte eller kunne erkendes efter fristens udløb, og at sagsbehandlingen i 2015 ikke ændrer på dette.

Nævnet bemærker, at klagerens krav er en "fordring på erstatning eller godtgørelse i anledning af personskade". Det følger af Forsikringsaftaleloven § 29, stk. 1, jf. Forældelsesloven § 3, stk. 3, nr. 1, at forældelse indtræder senest 30 år efter den skadevoldende handlings ophør. Da ulykken skete i foråret 1989, og klageren henvendte sig til selskabet i efteråret 2021, er der gået mere end 30 år efter det anmeldte ulykkestilfælde/overfald. Forældelsesloven og ændringen af forsikringsaftalelovens § 29 trådte i kraft den 1/1 2008 og finder anvendelse også på tidligere stiftede fordringer, som ikke inden ikrafttrædelsestidspunktet var forældet efter de tidligere gældende regler, jf. Forældelsesloven § 30, stk. 1. Det forhold, at selskabets hæftelse for skadelige følger principielt er tidsubegrænset, jf. Forsikringsaftaleloven § 120, som selskabet ikke har fraveget, gør imidlertid ikke, at de almindelige forældelsesregler fortsat gælder, herunder den 30-årige absolutte forældelse. Sagsbehandlingen i forbindelse med kravet fremsat og betalt i 2015 ændrer ikke herpå, og selskabets meddelelse til klager i 2015 om at klager kunne vende tilbage ved yderligere behandlingsbehov, bragte heller ikke klager i en berettiget tro om, at den 30-årige forældelse ikke var gældende. På den baggrund finder nævnet, at der ikke er grundlag for at kritisere, at selskabet har afvist dækning med henvisning til, at klagerens krav er forældet. Klageren får derfor ikke medhold.