Forældelse af krav om dækning for manglende dampspærre under ejerskifteforsikring

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Topdanmark Forsikring A/S vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring for skader på et trægulv i en tilbygning.

Klageren overtog ejendommen, et enfamilieshus med en tilbygning fra 1976, den 1. november 2016. Efter overtagelsen valgte klageren at etablere et massivt trægulv i tilbygningen. Kort tid efter begyndte gulvet at bule op, hvilket klageren tilskrev fugt nedefra.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren anmeldte skaden den 29. september 2017 og hævdede, at årsagen var en byggeteknisk fejl: en manglende dampspærre, der ikke nåede helt ud til soklen. Klageren mente, at dette var en fejl, selv efter 1976-standarder, og at den forårsagede opfugtning af gulvet. Klageren havde inden gulvlægningen konsulteret fagmænd og kontrolleret bygningstegninger, som angiveligt viste en fugtspærre. Klageren søgte dækning for både undergulv og trægulv.

Selskabets påstande og argumenter

Topdanmark afviste dækning med to primære argumenter:

• Forældelse: Selskabet gjorde gældende, at klagerens krav var forældet. Klageren anmeldte skaden i september 2017, og sagen blev indbragt for Ankenævnet i oktober 2021. Selskabet henviste til, at krav mod forsikringsselskaber forældes 3 år efter kendskab, dog tidligst 1 år efter selskabets afvisning, jf. Forældelsesloven §§ 2 og 3 og Forsikringsaftaleloven § 29, stk. 5. Selskabet påpegede, at der var forløbet mere end 3 år siden klageren fik kendskab til forholdet, og mere end 1 år siden selskabets seneste fastholdelse af afvisningen den 9. april 2019.

• Materiel afvisning (subsidiært): Selskabet fastholdt, at den anmeldte skade ikke opfyldte ejerskifteforsikringens skadebegreb. De argumenterede, at der ikke var konstateret skader på selve konstruktionen (spånplader, isolering) under den øverste gulvbelægning, og at konstruktionen havde fungeret siden opførelsen i 1976. Selskabet forklarede, at den oprindelige gulvløsning (tæppe) ville have fungeret, og at problemerne først opstod efter ændringen til et fuldlimet trægulv, som ændrede fugtbalancen. Selskabet fremhævede, at ejerskifteforsikringen ikke dækker skuffede forventninger, og at ændringer i konstruktionen er købers risiko. De anførte også, at bygninger fra 1976 ofte ikke er 100% sikret mod opstigende grundfugt, og at kondensdannelser er normale fænomener.

Afgørelse

Klageren får ikke medhold i sin klage.

Ankenævnet har fundet, at klagerens eventuelle krav var forældet, da sagen blev indbragt for nævnet den 26. oktober 2021.

Nævnet har lagt vægt på følgende begrundelser:

• Den 3-årige forældelsesfrist, jf. Forældelsesloven § 3, stk. 1 og stk. 2, kan senest regnes fra 20. december 2017. På dette tidspunkt oplyste klageren over for selskabet, at det var konstateret, at dampspærren ikke var udført i henhold til gældende regler.
• Den 1-årige tillægsfrist, jf. Forsikringsaftaleloven § 29, stk. 5, kan senest regnes fra selskabets sidste afslag på dækning af 9. april 2019.

Da begge frister var udløbet ved sagens indbringelse, er kravet bortfaldet ved forældelse.