Sag om afvisning af dækning for fugtskader i renoveret ejendom

Klageren tegnede i foråret 2015 en 10-årig ejerskifteforsikring med udvidet dækning hos Dansk Boligforsikring A/S (DBF) i forbindelse med købet af en totalrenoveret ejendom fra 1910.

Sagens forløb og klagerens påstande

I januar 2016 anmeldte klageren fugtproblemer i vindueskarme, lysninger og vægge, især i badeværelserne. DBF's første besigtigelse konkluderede, at årsagen var dårlig udluftning og muligvis et utæt vandrør, og afviste dækning den 1. februar 2016. Klageren forsøgte at afhjælpe problemerne ved at installere en fugtstyret ventilator og forbedre udluftningen, men fugten vendte tilbage og forværredes.

I maj 2023 genanmeldte klageren skaderne, hvorefter DBF foretog en ny besigtigelse. Denne gang konstaterede en byggesagkyndig forhøjet fugt i væggene og identificerede konstruktionsfejl, herunder manglende fugtspærre og kuldebroer. En uvildig fugttekniker og en murermester bekræftede, at skaderne skyldtes fejlkonstruktioner fra renoveringen, og at de ville forværres uden udbedring.

Klageren ønsker, at DBF dækker udbedring af årsagen til fugten og de deraf følgende skader. Klageren bestrider DBF's afvisning af dækning med henvisning til forældelse, idet klageren anfører, at forældelsesfristen først bør regnes fra august 2023, hvor den reelle årsag til skaderne blev klarlagt, og ikke fra den oprindelige afvisning i 2016, som var baseret på en forkert diagnose.

Selskabets påstande og argumenter

Dansk Boligforsikring A/S (DBF) har afvist dækning med henvisning til, at de anmeldte forhold ikke udgør en skade i ejerskifteforsikringens forstand, og at sagen er forældet. DBF anfører, at ejendommen er opført i 1910, og at det er sædvanligt for huse af denne type, at der forekommer kuldebroer og periodevis skimmel. De mener ikke, at de konstaterede forhold nedsætter bygningens byggetekniske væsentligt i forhold til tilsvarende ejendomme af samme alder og konstruktion.

DBF fastholder, at klagerens krav er forældet i henhold til Forældelsesloven § 2 og Forældelsesloven § 3, da klageren anmeldte de samme skader i 2023, som allerede var anmeldt og afvist i 2016. De argumenterer for, at forældelsesfristen på 3 år løb fra den første anmeldelse i 2016. DBF henviser til forsikringsbetingelsernes pkt. 3.1 og 3.5, som definerer 'skade' og 'nærliggende risiko for skade', og anfører, at klageren ikke har bevist, at disse betingelser var opfyldt på overtagelsestidspunktet i maj 2015. De bemærker desuden, at sælgeroplysningerne nævnte, at renoveringen var sket via 'medbyg overalt', hvilket indikerer, at den ikke nødvendigvis var håndværksmæssigt korrekt udført.

Ankenævnet for Forsikring har behandlet sagen og afgjort, at klageren ikke får medhold.

Nævnet har først vurderet spørgsmålet om forældelse. Det er nævnets opfattelse, at selskabets afvisning af 4. oktober 2023 udgjorde en ny realitetsbehandling af klagerens krav. Dette medfører, at der gælder en ny 1-årig tillægsfrist efter Forsikringsaftaleloven § 29, stk. 5. Da klagen blev indgivet til nævnet den 5. september 2024, har klageren afbrudt forældelsen. Selskabet kan derfor ikke afvise klagerens krav med den begrundelse, at kravet er forældet. Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at selskabet ikke indledningsvis i forbindelse med klagerens anmeldelse i 2023 tog forbehold for, at klagerens krav kunne være forældet, at selskabet efterfølgende iværksatte taksering af skaden med bl.a. destruktive undersøgelser, og at selskabet i sin afgørelse af 5. september 2024 ikke henviste til forældelse.

Herefter har nævnet vurderet, om de anmeldte forhold udgør en skade i ejerskifteforsikringens forstand. Nævnet bemærker, at det ikke i sig selv kan anses for at udgøre en skade i ejerskifteforsikringens forstand, at udførelsen af en bygningsdel ikke er udført efter producentanvisninger eller håndværksmæssigt optimalt. Det afgørende er, om forsikringens skadedefinition er opfyldt i henhold til forsikringsbetingelsernes pkt. 3.1 og 3.5.

Nævnet finder, at klageren ikke har bevist, at de anførte forhold ved overtagelsen af ejendommen udgjorde en skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Ejendommen er et ældre stuehus fra omkring 1910, hvor det ikke er usædvanligt, at der forekommer kuldebroer, opstigende grundfugt og manglende fugtspærrer. Den omstændighed, at ejendommen forud for klagerens overtagelse er blevet istandsat/renoveret, har ikke givet klageren en berettiget forventning om, at ejendommen i forhold til fugtproblematikker væsentligt adskiller sig fra ejendomme af tilsvarende alder og type.

Vedrørende den udvidede dækning (betingelsernes pkt. 16.1), som dækker 'ulovlige bygningsindretninger i strid med bygningslovgivningen byggelov og dertil hørende offentligretlige forskrifter', finder nævnet, at klageren ikke har bevist, at de anmeldte forhold er ulovligt udført i henhold til bygningsreglementet på udførelsestidspunktet. Det er en betingelse for dækning under den udvidede forsikring, at der ikke kan opnås dispensation for eventuelle ulovligheder hos myndighederne, hvilket ikke er belyst i sagen.

Som følge heraf får klageren ikke medhold.