Tvisten om udbedring af tagkonstruktion: Uenighed om udbedringsmetode og dækning af kosmetiske ændringer

Sagen omhandler en tvist under en ejerskifteforsikring vedrørende skader på tagkonstruktionen af et sommerhus opført i 1970, ombygget og tilbygget i 2015. Klagerens forsikring trådte i kraft den 3. september 2020. Selskabet har anerkendt, at der foreligger en dækningsberettigende skade på tagkonstruktionen, idet der ikke er etableret tilstrækkelig ventilation, hvilket giver risiko for skadelig opfugtning.

Parternes Hovedpåstande

Klagerens påstand: Klageren ønskede, at skaden blev udbedret ved en renovering af taget i overensstemmelse med gældende anbefalinger, herunder udskiftning af dampspærre og etablering af et ventileret hulrum over isoleringen. Klageren modsatte sig selskabets forslag om en "varmtagsløsning" (udvendig efterisolering), da dette ville ændre husets visuelle udtryk markant og potentielt kræve forstærkning af tagkonstruktionen, som klageren mente var en del af den dækningsberettigede skade. Klageren anførte desuden, at selskabets sagsbehandling var forhalende, hvilket ville medføre yderligere kondensproblemer og risiko for skimmelsvamp.

Selskabets påstand: Selskabet foreslog en "varmtagsløsning" med udvendig efterisolering, hvor den eksisterende tagpap ville fungere som dampspærre. Selskabet anså de visuelle ændringer, såsom forhøjelse af stern- og vindskedebrædder, for at være af kosmetisk karakter og dermed ikke dækket af forsikringsbetingelsernes punkt 5.6. Selskabet tilbød at fjerne selvrisikoen på 5.000 kr. for den anerkendte tagskade og tilbød at dække forstærkning af de indvendige spær, men fastholdt selvrisiko for dette, da det blev anset for en separat konstruktionsfejl fra tilbygningen i 2015.

Sagens Forløb og Dokumentation

Efter den indledende anerkendelse af skaden opstod uenighed om udbedringsmetoden. Selskabet indhentede et tilbud på 241.250 kr. for etablering af et varmt tag, men tilbød klageren 216.250 kr. i erstatning, fratrukket 25.000 kr. for kosmetiske ændringer. Klageren ønskede en uvildig undersøgelse af tagkonstruktionens styrke, hvilket førte til en rapport fra en rådgivende ingeniør dateret 28. juli 2022. Rapporten anbefalede en varmtagsløsning og konstaterede lav til middel skimmelvækst. Den påviste også, at de eksisterende tømmerlåse i de langsgående hovedspær ikke var i stand til at optage lodret last og anbefalede forstærkning.

Selskabet anerkendte herefter dækning for tømmerlåsene og tilbød at forhøje erstatningen, men fastholdt selvrisikoen på 5.000 kr. for dette forhold. Klageren bestred selvrisikoen og mente, at forstærkningen var en integreret del af udbedringen af tagskaden. Klageren udtrykte desuden mistillid til selskabets foreslåede håndværker og dennes tilbud, som klageren mente ikke fuldt ud afspejlede ingeniørens anbefalinger, især vedrørende et stort kilefald for isoleringen. Klageren ønskede, at selskabet skulle indhente tilbud og agere bygherre for at sikre korrekt udbedring og undgå yderligere økonomisk udlæg og tvister.

Ankenævnet finder, at klageren ikke har godtgjort, at tilbuddet fra tagfirma 2 indebærer en løsning, der ikke svarer til anbefalingerne i ingeniørrapporten af 28/7 2022. Nævnet lægger til grund, at selskabet indestår for, at tilbuddet svarer til den af ingeniøren anbefalede løsning.

Nævnet finder ikke grundlag for at pålægge selskabet at yde dækning til en løsning svarende til klagerens senest fremsatte krav, hvor taget udskiftes til et nyt, korrekt konstrueret tag med et ventileret hulrum over isoleringen og tværventilation fra tagfod til tagfod, da denne løsning er markant dyrere. Det kan ikke føre til et andet resultat, at den tilbudte løsning muligvis ikke kan udføres før sommeren 2023. Nævnet finder ikke grundlag for at kritisere, at selskabet har fastsat erstatningen på baggrund af de indhentede tilbud.

Nævnet har lagt vægt på, at selskabet har tilbudt klageren en erstatning på 216.250 kr. til foretagelse af den udvendige efterisolering, og at selskabet har fremlagt et tilbud på 197.803,75 kr. inklusiv moms fra tagfirma 2, som er fremkommet efter ingeniørfirmaets undersøgelser og anbefaling af en udbedring med stort kilefald ud over udhæng. Selskabet har desuden tilbudt at forhøje erstatningen, hvis det bliver nødvendigt at afholde ekstraudgifter til at lukke tagets eksisterende ventilationsåbninger.

Hvad angår selskabets opkrævning af selvrisiko, finder nævnet, at forstærkningen af taget er nødvendig for at udføre varmtagsløsningen, så den kan optage den lodrette last fra isoleringslaget. Ingeniørerklæringen understøtter ikke umiddelbart, at forstærkningen var nødvendig for det eksisterende tags stabilitet uafhængigt af varmtagsløsningen. Nævnet finder derfor, at forstærkningen af tagkonstruktionen i det væsentlige relaterer til og udgør en nødvendig del af udførelsen af varmtagsløsningen. Selskabet er på denne baggrund ikke berettiget til at fradrage selvrisikoen i henhold til Forsikringsaftaleloven § 39, stk. 1, som fastslår, at forsikringsselskabet ikke er forpligtet til at opgøre erstatningen til mere, end hvad det koster at udbedre den skadeslidte dækning.

Nævnet bemærker, at det ved udbedring af større skader i forsikringssager ikke er usædvanligt, at der undervejs opstår uventede forhold, som selskabet må sagsbehandle. Klageren kan ikke kræve, at selskabet agerer bygherre og entrerer de nødvendige entrepriser, medmindre selskabet indvilliger heri. Selskabets forpligtelse består i at stille erstatningen til rådighed for klageren, efterhånden som betalingerne til entreprenøren forfalder.

Afgørelse: Selskabet, Dansk Boligforsikring A/S, skal anerkende, at klageren ikke skal betale selvrisiko for forstærkningen af tagkonstruktionen. I øvrigt får klageren ikke medhold. Klagegebyret tilbagebetales.