Sag om afvisning af dækning for fugtskade og skimmelsvamp under ejerskifteforsikring

Denne sag omhandler en tvist under en ejerskifteforsikring mellem forsikringstageren og Dansk Boligforsikring A/S vedrørende dækning af omfattende fugt- og skimmelskader i en villalejlighed.

Ejendommen og indledende skader

Ejendommen er en villalejlighed opført i 1935 med en tilbygning fra 1947, hvor klageren bebor stueetagen og kælderen. Klageren overtog ejendommen den 15. oktober 2019. En tilstandsrapport fra 20. maj 2019 noterede flere K3-anmærkninger vedrørende tagbelægning/rygning (fugtindtrængen, knækkede tagplader, alge- og mosbegroning) og skotrender/inddækninger (defekt inddækning), samt en K1-anmærkning for revner i altanpladen.

Skadens udvikling og forsikringsselskabets første respons

Kort efter overtagelsen, den 29. oktober 2019, anmeldte klageren fugtskader i karnappen og stueloftet. Dansk Boligforsikring A/S anerkendte den 13. februar 2020 dækning for udbedring af årsagerne til fugten, som ifølge deres konsulent skyldtes defekte blyinddækninger langs tilbygningens tagkant og defekte træinddækninger ved terrassedøren på 1. sal. Selskabet accepterede en delvis reparation af betondækket og støbeasfalten langs kanterne samt udskiftning af et rustent rækværk på tagterrassen.

Opdagelse af udvidede skader og klagers påstand

Under en planlagt renovering i april 2021 opdagede klageren, at skaderne var langt mere omfattende end antaget. Hele betondækket under terrassen var opfugtet, bærende profiljern var rustne, der var vand i dampspærren, og der konstateredes skimmelsvamp og planterødder på loft og vægge. Klageren hævdede, at disse omfattende skader skyldtes utætheder i betondækkets asfaltbelægning, og at de var til stede ved overtagelsen. Klageren krævede dækning for alle relaterede udgifter, herunder skimmelsanering, affugtning, indvendig og udvendig istandsættelse samt udgifter til sagkyndige rapporter og rådgivning, opgjort til i alt 284.360,88 kr.

Forsikringsselskabets afvisning og argumenter

Dansk Boligforsikring A/S afviste at dække de yderligere skader. Selskabet argumenterede, at de udvidede skader skyldtes klagerens manglende rettidige udbedring af de oprindeligt anerkendte mindre forhold (tabsbegrænsningspligt) samt kondensdannelse som følge af en konstruktionsbetinget kuldebro i betondækket. Selskabet fastholdt, at betondækket ikke var væsentligt svækket, og at skimmelforekomsterne ikke var bevist at være dækningsberettigende ved overtagelsestidspunktet. De henviste til en særlig undtagelse i policen, der udelukker dækning for råd- og svampeskader, der konstateres i eller udbreder sig fra ejendommens tag/tagkonstruktion som følge af fugt, jf. tilstandsrapportens pkt. 1.1/1.3.

Forventede udgifter ifølge klager:

Nævnet finder, at klageren ikke har bevist, at han kan kræve udbedring af hele tagterrassens belægning på grund af svigt ved denne. Nævnet kan ikke kritisere selskabets afgørelse for så vidt angår de udvendige skadeforhold, og nævnet kan ikke pålægge selskabet at dække yderligere udgifter til udvendig skadeudbedring.

Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at selskabets besigtigelseskonsulent den 26. april 2021 har besigtiget asfaltbelægningen og vurderet, at der ikke er gennemgående revner. Nævnet har også lagt vægt på, at klagerens ingeniør og klagerens ingeniørfirma ikke ses at have foretaget udvendige undersøgelser af tagterrassens belægning for at klarlægge, om der er tale om generelle svigt ved belægningen. Der foreligger ikke sagkyndige erklæringer, der sammenkæder konkrete observationer af nedbrydninger i tagterrassens belægning med mulig vandindtrængen gennem belægningen. Der er derimod fundet svigt ved blyinddækningen langs tagkant og svigt ved træinddækningerne ved tagterrassedør, og disse svigt er fundet i konstruktionerne umiddelbart over de indvendige vandskader ved lysning og stueloft, som klageren anmeldte i oktober 2019. Nævnet finder det ikke godtgjort, at de indvendige fugtskaders karakter og omfang i sig selv tilsiger, at der nødvendigvis må være sket vandindtrængen gennem tilbygningens tag andre steder end ved blyinddækningen langs tagkant og ved træinddækningerne ved tagterrassedør.

For så vidt angår indvendige fugtskader finder nævnet, at klageren har bevist, at hovedårsagen til fugtskaderne er vandindtrængen gennem tilbygningens tagkonstruktion – hvor der er fundet svigt ved blyinddækningen langs tagkant og svigt ved træinddækningerne ved tagterrassedør.

Nævnet finder, at selskabet ikke har godtgjort, at de indvendige fugtskader er blevet nævneværdigt forværret efter selskabets anerkendelse af udvendige skader, eller at klageren har tilsidesat sin tabsbegrænsningspligt efter Forsikringsaftaleloven § 52. Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at det fremgår af konklusionen i selskabets besigtigelsesnotat af 26. april 2021, at utæthed i taget har gjort, at stålprofilerne, der har holdt loftet, er rustet over. Det fugtige miljø i loftkonstruktionen, som konsulenten beskriver – med opfugtning af betonpladen og vand i dampspærren, der kan kondensere op på betonpladen og være med til at opfugte denne – må således hovedsagelig skyldes utæthederne i taget, som konsulenten omtaler i sin konklusion. Nævnet bemærker, at der ikke foreligger sagkyndige beskrivelser af, at loftkonstruktionen har været udført med mangelfuld dampspærre eller andre væsentlige mangler, som kan give særlig anledning til skader som følge af kondens. Nævnet har også lagt vægt på, at det fremgår af ingeniørnotat af 23. april 2021 og ingeniørrapport af 3. maj 2021, at det er begge ingeniørers antagelse, at fugtkilden må antages at være utætheder i konstruktionen oppefra.

Nævnet har for så vidt angår klagerens tabsbegrænsningspligt blandt andet lagt vægt på, at der indvendigt ses rust i stålprofilerne til det nedsænkede loft og rodvækst på betondækket. Af selskabets besigtigelsesnotat af 26. april 2021 fremgår det, at påvirkningen af fugt har stået på over længere tid. Selskabet har ikke godtgjort, at det forhold – at klageren ikke har fået udbedret inddækningerne under terrassedøren i perioden fra denne skade anerkendes af selskabet i februar 2020, indtil klageren anmelder de indvendige forhold i april 2021 – kan antages at have haft væsentlig betydning for det indvendige fugtskadeomfang og udbedringsbehov, idet skadebilledet indikerer en langvarig fugtpåvirkning.

Nævnet finder, at selskabet skal yde dækning for udgifter til affugtning af betondækket og dækning for udgifter til en indvendig skimmelsanering af loftet og det øverste af vægge i tilbygningen. Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at opfugtningen af betondækket må anses for en dækningsberettigende følgeskade til de skader ved tilbygningens tag, som selskabet har anerkendt som dækningsberettigende. Nævnet har også lagt vægt på, at en skimmelsanering af loftet og det øverste af vægge i tilbygningen anbefales af ingeniørfirmaet i rapport af 3. maj 2021, og at en skimmelsanering af et så stort areal med skimmelforekomst i beboelsen må anses for at være en nødvendig og indikeret del af udbedringen af den samlede fugtskade.

Nævnet finder ikke grundlag for at pålægge selskabet at betale klagerens udgifter til indvendig istandsættelse af vægge, nyt loft samt malerbehandling. Som sagen foreligger oplyst, blev de indvendige lofter nedtaget af klageren, fordi klageren ønskede at renovere tilbygningen og herunder fjerne den eksisterende skillevæg. Først herefter blev de indvendige fugtskader på loft og det øverste af vægge konstateret. Udgifter til istandsættelse af vægge, nyt loft samt malerbehandling udgør på den baggrund ikke et skaderelateret tab for klageren, og disse udgifter må derfor afholdes af klageren som led i den planlagte renovering af tilbygningen.

Nævnet finder efter en samlet vurdering – herunder henset til sagens forløb og sagens udfald for så vidt angår hvilke afhjælpningsudgifter, som klageren kan kræve erstattet af selskabet – at selskabet skal dække klagerens udgifter til undersøgelser og rapporter fra ingeniør og udgifter til byggerådgiver med et samlet, skønsmæssigt fastsat beløb på 10.000 kr. inkl. moms.

Afgørelse: Selskabet, Dansk Boligforsikring A/S, skal yde dækning for udgifter til affugtning af betondækket og udgifter til indvendig skimmelsanering af loftet og det øverste af vægge i tilbygningen. Selskabet skal dække klagerens udgifter til sagkyndige rådgivere med 10.000 kr. inkl. moms. Kontanterstatninger forrentes efter Forsikringsaftaleloven § 24. Klageren får ikke medhold i øvrigt. Klagegebyret tilbagebetales.