Alka Forsikring: Afvisning af dækning for tyveri af bil

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Forsikrings-Aktieselskabet Alka vedrørende dækning af en stjålet bil under en bilforsikring.

Sagens baggrund

Klagerens ægtefælle parkerede parrets bil på sin arbejdsplads' parkeringsplads fredag den 28. juni 2019. I tidsrummet frem til mandag morgen den 1. juli 2019 blev bilen stjålet. Parkeringspladsen havde ifølge klager en historik med tyverier, hvilket senere førte til indhegning og videoovervågning af området. Tyveriet blev omgående anmeldt til politiet, som dog rådede klager til at vente et par dage med at anmelde det til forsikringsselskabet. Klager anmeldte tyveriet til Selskabet den 3. juli 2019.

Parternes påstande og argumenter

Klagerens påstande: Klager kræver, at Selskabet anerkender tyveriet som en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed og dækker klagerens advokatomkostninger. Klager anfører, at sagsbehandlingen har været utilfredsstillende og kritiserer Selskabets mistænkeliggørelse.

Klagerens argumenter:

• Klager har loyalt efterkommet alle forespørgsler og fremsendt begge bilnøgler.
• Den oprindelige afvisning af at give samtykke til teleoplysninger skyldtes rådgivning fra en tidligere advokat, der mente, at oplysningerne var irrelevante og kunne involvere ægtefællens arbejdsgiver i en mistanke om forsikringssvindel.
• Selskabets langsommelige sagsbehandling medførte, at teleoplysningerne blev slettet, inden klager gav samtykke, hvilket ikke bør komme klager til skade.
• Klagerens ægtefælle driver et firma, der køber og sælger biler, hvilket forklarer, hvorfor bilen tidligere havde været annonceret til salg, og hvorfor ægtefællen ikke umiddelbart huskede dette.
• Den "ikke-funktionelle" nøgle har aldrig virket i klagerens ejertid.
• Klager afviser Selskabets påstande om manglende kontakt til vagter og videoovervågning på parkeringspladsen.

Selskabets påstande: Selskabet fastholder sin afvisning af dækning, da klager ikke har løftet bevisbyrden for, at der foreligger en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed.

Selskabets argumenter:

• Selskabet finder det usandsynligt, at bilen blev stjålet som anmeldt, især da parkeringspladsen var patruljeret af vagter, og bilen var en ældre model, der ville kræve avanceret udstyr at stjæle.
• Der er uoverensstemmelser i klagerens forklaringer, herunder den oprindelige benægtelse af, at bilen havde været til salg.
• Selskabet finder det bekymrende, at den ene nøgle manglede en transponder, og at nøglehuset var af nyere dato end bilen, hvilket indikerer manipulation.
• Klagerens gentagne afvisning af at give samtykke til indhentning af teleoplysninger, som kunne have bekræftet klagerens færden, har placeret klager i en bevismæssig vanskelig position.

Nøgleundersøgelse og teleoplysninger

Selskabet fik undersøgt begge bilnøgler af en uvildig låsesmed.

Klagerens teleselskab oplyste, at masteoplysninger kun gemmes i 1 år, mens trafikdata gemmes i 3 år. Klagerens samtykke til indhentning af masteoplysninger kom efter udløbet af opbevaringsperioden.

Ankenævnet for Forsikring afgør, at klageren ikke får medhold i sin klage.

Nævnet finder, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at bilen er bortkommet ved en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed. Nævnet lægger vægt på følgende begrundelser:

• Nøgleforhold: Bilen var udstyret med startspærre, og klageren var i besiddelse af begge bilnøgler. Den ene nøgle, der blev indsendt sent i forløbet, viste sig at mangle en transponder, som var aktivt fjernet. Desuden var nøglehuset på denne nøgle fra 2015, mens bilens årgang og den anden nøgles nøglehus var fra 2004. Disse forhold vanskeliggør tyveri og forekommer påfaldende, og kan indikere, at skaden er forvoldt med forsæt eller grov uagtsomhed, jf. Forsikringsaftaleloven § 18.
• Bilens værdi og salg: Bilen var en ældre model fra 2004 med begrænset handelsværdi. Klageren havde desuden annonceret bilen til salg i 2018, hvilket klageren indledningsvist benægtede.
• Teleoplysninger: Klageren bragte sig i en bevismæssig vanskelig position ved indledningsvis at afvise at give selskabet tilladelse til at indhente teleoplysninger. Disse oplysninger kunne have be- eller afkræftet klagerens færden på det relevante tidspunkt. Den omstændighed, at klageren efterfølgende gav tilsagn på et tidspunkt, hvor oplysningerne var tilintetgjort (efter 12 måneder), kan ikke føre til et andet resultat.
• Bevisbyrde: Efter Forsikringsaftaleloven § 22 har den sikrede bevisbyrden for rigtigheden af et krav og er forpligtet til at give selskabet alle tilgængelige oplysninger af betydning for bedømmelsen af forsikringsbegivenheden. Nævnet finder, at klagerens forklaringer indeholder væsentlige ændringer og uoverensstemmelser i forhold til de første forklaringer, hvilket svækker troværdigheden.
• Advokatomkostninger: Efter sagens forløb og udfald finder nævnet ikke grundlag for at pålægge selskabet at dække klagerens udgifter til rådgiverbistand, jf. Forsikringsaftaleloven § 32, stk. 3.