Afvisning af dækning for stjålet bil grundet manglende sandsynliggørelse af tyveri

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Topdanmark Forsikring A/S vedrørende udbetaling af forsikringssum for en angiveligt stjålet bil. Klageren søger udbetaling af 153.880 kr. for sin VW Passat, som han anmeldte stjålet den 20. november 2017, med tyveridato den 17. november 2017.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren anfører, at bilen blev stjålet, efter han havde parkeret den ved sin virksomhed, da olielampen lyste, og han valgte at gå hjem. Da han vendte tilbage næste dag, var bilen væk. Klagerens advokat bestrider selskabets begrundelser for afslag, herunder relevansen af kilometerforbrug, at en regning for reparation angiveligt blev sendt til sønnen, og at klageren ikke ville give samtykke til indhentelse af teleoplysninger. Advokaten påpeger, at det er urimeligt at betinge erstatning af teleoplysninger, hvis telefonen tilhører en anden bruger (sønnen), og at tyveri af biler med startspærre ikke er umuligt.

Selskabets påstand og argumenter

Topdanmark Forsikring A/S har afvist dækning med henvisning til, at klageren ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er indtrådt en dækningsberettigende skadebegivenhed (tyveri af bil). Selskabet fremhæver flere omstændigheder, som de finder besynderlige og belejlige for klageren:

• Bevisbyrde: Selskabet fastholder, at det påhviler kravstiller at sandsynliggøre og dokumentere sit krav.
• Nøgler og startspærre: Klageren var i besiddelse af begge bilnøgler, og bilen var udstyret med en fabriksmonteret, effektiv startspærre, hvilket gør tyveri uden rette nøgle usandsynligt, men ikke umuligt.
• Bilens historik: Bilen havde brugt vejhjælp (Tophjælp) 4 gange inden for det seneste år for forskellige defekter (bremser, motorskade, brændt lugt, vil ikke starte). En styreenhed var konstateret defekt og ville koste 22.000 kr. at udskifte, hvilket klageren undlod.
• Kilometerstand: Klageren oplyste en kilometerstand på 150.000 km i tyveripapirerne, men Færdselsstyrelsen registrerede 145.000 km ved syn i 2016, og et værksted noterede 174.205 km i maj 2017.
• Teleoplysninger: Klageren har ikke ønsket at fremlægge teleoplysninger, der kunne sandsynliggøre hans færden på skadestidspunktet. Selskabet mener, at dette bør have processuel skadevirkning.
• Brugerforhold: Selskabet stiller spørgsmålstegn ved, om klageren reelt var den rette bruger af bilen, idet de har en formodning om, at klagerens søn var den reelle bruger. Dette understøttes af, at sønnen angiveligt udgav sig for at være klageren i telefonkontakt, og at værkstedsregningen for en tidligere reparation blev faktureret til sønnen. Klageren havde desuden tre andre biler forsikret hos selskabet, selvom kun klageren, hans hustru og et mindreårigt barn havde folkeregisteradresse på forsikringsstedet.

Efter en samlet bedømmelse af sagens konkrete omstændigheder finder Ankenævnet for Forsikring ikke at kunne kritisere, at selskabet har afvist at yde dækning. Klageren har ikke bevist, at bilen er bortkommet ved en dækningsberettigende forsikringsbegivenhed.

Nævnet har lagt vægt på følgende omstændigheder:

• Bilen var ca. 9 år gammel og forsynet med fabriksmonteret startspærre.
• Klageren var i besiddelse af begge nøgler til bilen.
• Et bilværksted konstaterede den 10. maj 2017, at bilens styreenhed skulle skiftes, hvilket ville koste 22.000 kr.
• Klageren har brugt vejhjælp (Tophjælp) 4 gange i de 12 måneder forud for det anmeldte tyveri af bilen.

Nævnet har ikke fundet anledning til at tage stilling til, hvorvidt klagerens søn måtte betragtes som bruger af bilen.

Som følge heraf får klageren ikke medhold.