Afgørelse i sag om skimmelsvamp i bryggers afvist af ejerskifteforsikring

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Gjensidige Forsikring vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring for skimmelsvamp i et bryggers og spørgsmålet om ejendommens registrerede areal.

Sagens baggrund

Klageren overtog et enfamiliehus opført i 1959 den 1. november 2019 og tegnede en ejerskifteforsikring med basisdækning for en 5-årig periode. Kort efter overtagelsen, den 11. november 2019, anmeldte klageren, at der var konstateret omfattende mug og skimmelsvamp i bryggerset på ca. 22 kvm. Ifølge klageren var bryggerset ubrugeligt, lugtede fælt og var sundhedsskadeligt.

Klagerens påstande

Klageren gjorde gældende, at bryggerset var en del af ejendommens beboelsesareal på 135 kvm, som angivet i købsaftalen og tilstandsrapporten. Hun mente at være blevet vildledt af sælger, der havde oplyst, at der ikke var kendskab til mug/skimmelsvamp, og at ydervæggene var isolerede, samt at huset var istandsat af en bygningskonstruktør/tømrer. Klageren krævede enten udbedring af bryggerset, så det kunne bruges som beboelse, eller erstatning for at være blevet "snydt i kvm pris", hvis bryggerset fastholdtes som et udhus. Hun henviste til, at en taksator havde anslået udbedringsprisen til 80.000-100.000 kr., hvilket ifølge hende klart nedsatte ejendommens værdi og brugbarhed.

Selskabets afvisning og argumenter

Selskabet afviste dækning med henvisning til, at den anmeldte skimmelforekomst ikke opfyldte ejerskifteforsikringens skadebegreb. Selskabet fastholdt, at bryggersbygningen ikke var godkendt som en del af beboelsen, men derimod var registreret som et udhus i BBR-meddelelsen og tilstandsrapporten. Ved besigtigelse var det konstateret, at bryggersbygningen fremstod uisoleret og uopvarmet, hvilket begrundede de aktuelle kuldebroer og skimmelaftegninger. Selskabet anførte, at skimmeldannelser var forventelige for en ejendom af denne alder og karakter, især da rummet blev anvendt som vaskerum, hvilket genererer fugt. En afrensning af skimmel/mug ville desuden ikke overstige den policemæssige selvrisiko på 5.300 kr.

Selskabet anførte endvidere, at arealafvigelser ikke udgør en dækningsberettigende skade, og at sælgers oplysninger om ejendommens stand i tilstandsrapporten ikke i sig selv er udtryk for en dækningsberettigende skade, og at disse oplysninger er ejerskifteforsikringen uvedkommende. Selskabet anerkendte dog et hul i væggen som dækningsberettigende, men vurderede, at udbedringsbeløbet (1.000-2.000 kr.) ikke ville overstige selvrisikoen.

Klagerens yderligere argumenter

Klageren fastholdt, at forsikringens taksatorvurdering af skadesomfanget på 80.000-100.000 kr. beviste, at skimmelsvampen nedsatte ejendommens værdi og brugbarhed. Hun mente, at sælger havde afgivet urigtige oplysninger, og at hun var blevet snydt i kvadratmeterprisen. Klageren henviste til, at hun betalte husforsikring for 110 kvm beboelse, og at bryggerset burde være inkluderet i dette areal. Hun påpegede, at tilstandsrapporten ikke havde anmærkninger om det anmeldte forhold, og at sælger havde oplyst om en totalrenovering udført af en bygningskonstruktør/tømrer, hvilket burde have sikret mod skimmelsvamp og manglende isolering.

Klageren får ikke medhold i sin klage. Ankenævnet finder ikke grundlag for at pålægge selskabet at yde forsikringsdækning for udbedring af bryggerset, herunder afrensning for skimmelsvamp, eller erstatning for manglende kvadratmeter.

Begrundelse for afgørelsen

Ankenævnet lægger til grund, at ejendommen er opført i 1959, og at bryggerset er noteret som bygning B (carport/udhus) i tilstandsrapporten og BBR-meddelelsen, og derved ikke udgør en del af beboelsen. Dette understøttes af ejendommens energimærke, der angiver bryggersdelen som uopvarmet.

Ved anmeldelse af skimmelsvamp på en ejerskifteforsikring er det i henhold til Ankenævnets faste praksis en betingelse for dækning, at skimmelsvampen enten:

1. Udgør en følgeskade af en dækningsberettigende skadesårsag på bygningen, som medfører opfugtning/skimmeldannelse i et omfang, der er usædvanligt for tilsvarende bygningskonstruktioner af samme alder og byggemåde.
2. Er et massivt skimmelangreb, som i sig selv på overtagelsestidspunktet havde en intensitet og et omfang, der nedsatte værdien eller brugbarheden af særligt beboelsesrummene i bygningen nævneværdigt i forhold til tilsvarende bygninger af samme alder.

Nævnet finder, at klageren ikke har bevist, at der foreligger en dækningsberettigende skadesårsag til den konstaterede skimmelsvamp, hvorfor forekomsten af skimmelsvamp ikke kan dækkes som en følgeskade. Nævnet har lagt vægt på, at isoleringsforholdene i byggeri fra 1959 ofte er ringe, og at kuldebroer er hyppige. Bryggersets status som uopvarmet udhus og dets anvendelse som vaskerum anses som medvirkende årsager til skimmelsvampen.

Klageren har heller ikke bevist, at skimmelsvampen i bryggerset har nævneværdig betydning for indeklimaet i ejendommens beboelsesarealer, eller at bryggerset som følge af skimmelforekomsterne ikke kan anvendes efter sit formål. Der er ikke fremlagt oplysninger, der godtgør dette.

Nævnet bemærker, at sælgers oplysninger om ejendommen i tilstandsrapporten og salgsopstillingen ikke kan betragtes som en tilsikring eller garanti, som klageren kan støtte ret på i forhold til ejerskifteforsikringen. Salgsopstillingen indgår ikke som en del af selskabets grundlag for at tegne ejerskifteforsikringen. Det er efter almindelige forsikringsretlige principper klagerens ansvar at bevise, at der foreligger en dækningsberettigende skade.

Den omstændighed, at bryggersbygningen ikke er en del af ejendommens beboelsesdel, udgør ikke en skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Arealafvigelser er heller ikke udtryk for en dækningsberettigende skade. Det fremgår af tilstandsrapporten, at bygningernes størrelse ikke er baseret på faktisk opmåling, og at rigtigheden af arealerne ikke er den bygningssagkyndiges ansvar.

Vedrørende hullet i væggen har selskabet anerkendt dette som dækningsberettigende. Dog vurderes udbedringsbeløbet til 1.000-2.000 kr., hvilket ikke overstiger den policemæssige selvrisiko på 5.300 kr., og er dermed under bagatelgrænsen for dækning.