LB Forsikring: Tvist om ansvarsfordeling og skadesomfang efter påkørsel ved udkørsel fra parkering

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og LB Forsikring A/S vedrørende erstatningsansvar, skadesomfang og betaling af selvrisiko efter et færdselsuheld.

Sagens faktiske omstændigheder

Den 6. juli 2020 var forsikringstageren involveret i et færdselsuheld, hvor han bakkede ud af en parkeringsplads og ramte en anden bil. Selskabet anerkendte erstatningspligten over for modparten den 7. juli 2020, idet forsikringstageren som bakkende part havde ubetinget vigepligt. Skaden på modpartens bil blev opgjort til 9.740,05 kr. og vedrørte primært forkofangeren og højre forskærm.

Parternes hovedpåstande og centrale argumenter

Klagerens påstande: Klageren bestrider at have forvoldt skaden på modpartens bil. Han hævder, at det var fysisk umuligt for hans trækkrog at nå modpartens forskærm, og at billeder fra uheldstidspunktet viser ingen skade. Klageren anfører, at modparten kørte ind i ham, og at selskabets taksatorer har skiftet forklaringer og "digtet" en skaderapport, hvilket han betegner som forsikringssvindel. Han nægter at betale selvrisikoen.

Selskabets argumenter: LB Forsikring A/S fastholder forsikringstagerens ansvar på grund af den ubetingede vigepligt ved bakning. Selskabet henviser til, at de som motoransvarsforsikringsselskab hæfter umiddelbart og direkte for skader forvoldt af den forsikrede bil. Selskabets taksatorer og modpartens forsikringsselskab har vurderet, at skaden på modpartens bil sandsynligvis er opstået ved sammenstødet. Selskabet afviser klagerens påstande om, at taksatorerne skulle lyve eller opdigte forklaringer. Selskabet har oplyst, at de som privat virksomhed ikke er omfattet af reglerne om aktindsigt i Offentlighedsloven, men har fremsendt relevante dokumenter til klageren.

Relevante forhold og dokumentation

Sagen omfatter skadeanmeldelse, fotos fra uheldsstedet fremlagt af begge parter, taksatorvurderinger og en overtaksatorvurdering. Disse dokumenter danner grundlag for selskabets vurdering af skadesomfanget og årsagssammenhængen. Selskabet har lagt vægt på klagerens første forklaring i skadeanmeldelsen, hvor han angav at have ramt modpartens højre forhjul med sin trækkrog.

Ankenævnet for Forsikring stadfæster selskabets afgørelse og giver klageren ikke medhold.

Nævnet lægger til grund, at påkørslen skete i forbindelse med klagerens baksemanøvre fra en parkeringsbås. Som udgangspunkt pålægges klageren ansvaret, da han havde ubetinget vigepligt. Dette udgangspunkt kan kun fraviges, hvis modparten har begået alvorlige kørselsfejl, hvilket nævnet ikke finder grundlag for at statuere.

Nævnet bemærker, at selskabet i medfør af Færdselsloven § 108, stk. 1 hæfter umiddelbart over for skadelidte og dennes forsikringsselskab. Det er derfor selskabet, der har beføjelsen til at afgøre, i hvilket omfang modpartens krav skal anerkendes. Selskabets anerkendelse af erstatningsansvaret er baseret på klagerens ubetingede vigepligt, jf. Færdselsloven § 26, stk. 3.

Efter en gennemgang af sagen, herunder de fremlagte fotos og taksatorvurderinger, finder nævnet, at der ikke er grundlag for at anlægge en anden vurdering af klagerens ansvar og skadens omfang end den af selskabet anlagte. Selskabets taksatorer har foretaget en reel efterprøvelse af skaden og skadesårsagen, som nævnet ikke har faktuelt grundlag for at underkende. Taksatorvurderingerne indikerer, at skaden på modpartens køretøj sandsynligvis er opstået i det anmeldte hændelsesforløb, og at selv små påkørsler kan forårsage skader af den omhandlede karakter. Nævnet lægger klagerens første forklaring til grund.

Klagerens øvrige anbringender kan ikke føre til et andet resultat.