Afgørelse om afvisning af sag vedrørende ejerskifteforsikring grundet kompleksitet og behov for yderligere bevisførelse

Sagen omhandler en tvist mellem forsikringstageren og Domus Forsikring A/S vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring med basisdækning. Klageren overtog ejendommen, opført i 1966 med en tilbygning fra 1977, den 1. maj 2019.

Sagens faktiske omstændigheder

Ved købet stolede klageren på tilstandsrapporten og huseftersynsordningen, som beskrev huset som værende i "middel håndværksmæssig stand" med kun ét K3-forhold. Efter overtagelsen opdagede klageren imidlertid alvorlige skjulte fejl og mangler, som ikke var nævnt i tilstandsrapporten. Disse omfattede:

• Sætningsskader: Huset er sætningsskadet og synker på grund af fejlfundering på muld. Nivelleringer viste, at huset "knækker" i hver sin retning med fald på henholdsvis 65 mm mod Nord og 36 mm mod Syd. Vægge er ude af lod, gulve ude af vater, og døre binder.
• Manglende isolering: En tredjedel af huset er uden isolering, hvilket medfører kuldebroer og risiko for skimmel.
• Fugt- og skimmelproblemer: Påvisning af giftige skimmelsvampe (Chetomium piluliferum, Penicillium chrysogenum, Aspergilus fumigatus og Paecilomyces variotii) på indersiden af vægge og gulve på grund af manglende isolering, fugtspærre og opstigende grundfugt.
• Radon: Forhøjet radonniveau i tilbygningen på grund af flækket terrændæk.
• Murværk: Udfaldende fuger og forvitrede mursten, især på den østvendte gavl.

Klageren har selv foranstaltet omfattende tekniske undersøgelser, herunder jordbundsundersøgelser, radonmålinger, skimmelprøver og ingeniørnotater, som dokumenterer skadernes omfang og årsag. De samlede anslåede udbedringsomkostninger beløber sig til 3.223.000,00 DKK. Den maksimale erstatning under forsikringen er beregnet til 1.988.200,00 DKK (købesum minus grundværdi).

Parternes hovedpåstande og argumenter

Klagerens påstande og argumenter: Klageren kræver dækning for alle de konstaterede skader, idet de anser dem for at være skjulte fejl/mangler, som ejerskifteforsikringen netop skal dække. Klageren argumenterer for, at husets reelle stand er langt dårligere end angivet i tilstandsrapporten, og at de ikke ville have købt huset, hvis de havde kendt til skaderne. Klageren påberåber sig desuden ret til dækning af forøgede byggeudgifter, ingeniørbistand, bortskaffelse af jord og genhusning ud over den maksimale erstatning, med henvisning til forsikringsbetingelserne og Forsikringsaftaleloven § 32, stk. 3.

Forsikringsselskabets påstande og argumenter: Forsikringsselskabet har anerkendt dækning for revner i sokkel/bryggersvæggen i hovedejendommen, samt for forhold vedrørende østvendt gavl i tilbygningen og fugt- og skimmelproblemer i tilbygningen, herunder etablering af fugtsikringstiltag og opmagasinering af møbler. Selskabet afviser dog dækning for de øvrige anmeldte sætningsskader og manglende isolering. Selskabet anfører, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at de anmeldte sætningsskader udgør dækningsberettigede forhold, eller at de overstiger, hvad en køber må forvente af en ejendom fra 1966. De henviser til geotekniske rapporter, der indikerer, at ejendommen er funderet på rene og intakte aflejringer, og at revnedannelser kan skyldes andre konstruktive forhold eller spændinger. Selskabet bestrider også behovet for genhusning baseret på de anerkendte skader. Endvidere påpeger selskabet, at sagsbehandlingen er blevet besværliggjort af klagerens brug af egne skadenumre og afvisning af adgang til ejendommen for besigtigelse.

Økonomisk skadesopgørelse (klagerens krav)

Maksimal erstatning under forsikringen: 1.988.200,00 DKK (3.900.000,00 DKK købesum - 1.911.800,00 DKK grundværdi).

Ankenævnet for Forsikring afviser at afgøre sagen. Begrundelsen er, at sagen vedrører mange og komplekse byggetekniske forhold, herunder en omfattende erstatningsopgørelse af anerkendte forhold. Sagens bilagsmateriale og parternes korrespondance er særdeles omfattende, og klageren har fremsat nye krav under nævnssagen. Nævnet finder, at der er behov for, at der foretages syn og skøn efter reglerne i Retsplejeloven, hvilket vil klarlægge de faktiske omstændigheder. Desuden vil en udmeldt syns- og skønsmand kunne afgive supplerende mundtlig forklaring, hvilket ikke er muligt for nævnet. På grund af denne usikkerhed i bedømmelsen af sagens oplysninger skønnes sagen ikke egnet til afgørelse på skriftligt grundlag. Stillingtagen til tvisten må derfor ske ved domstolene. Dette er i overensstemmelse med Ankenævnets Vedtægterne § 4, stk. 3, nr. 3. Klagegebyret tilbagebetales til klageren.