Tryg Forsikring A/S – Vandskade og skimmelsvamp i ubeboet hus

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Tryg Forsikring A/S vedrørende dækning og erstatningsomfang efter en vandskade og omfattende skimmelsvamp i en ubeboet ejendom, der var sat til salg. Skaden blev opdaget den 19. april 2020 og skyldtes en revnet cisterne på et toilet på 1. sal, hvilket førte til betydelige følgeskader i store dele af huset.

Tryg Forsikring afviste oprindeligt at anerkende skaden, men efter at forsikringstageren indhentede en rapport fra Teknologisk Institut, der fastslog årsagen, anerkendte selskabet skaden og følgeskaderne den 10. august 2020.

Parterne var uenige om skadens omfang og erstatningens størrelse. Forsikringstageren mente, at der var tale om en totalskade på grund af massiv skimmelsvamp og krævede en grundig taksatorrapport, der omfangsbestemte alle følgeskader fra kælder til kvist. Hun ønskede ikke en kontanterstatning og krævede desuden kompensation for varmeudgifter og elforbrug til affugtere samt afrensning/erstatning af skimmelsvampinficeret løsøre.

Tryg Forsikring fastholdt, at der var tale om en partiel skade, idet en skadegradsberegning viste en skadegrad på ca. 25 %, hvilket var under grænsen på 50 % for totalskade ifølge forsikringsbetingelserne. Selskabet tilbød en erstatning for reparation på 444.930 kr. baseret på indhentede tilbud for nedbrydning, sanering og genopbygning. Alternativt tilbød selskabet en kontanterstatning på 191.709 kr. Selskabet afviste dækning for indbo/løsøre, da dette ikke var omfattet af husforsikringen, og afviste varmeforbrug, da der ikke var dokumenteret merforbrug. For elforbrug til affugtere anmodede selskabet om yderligere dokumentation.

Forsikringstageren anfægtede selskabets tilbudsgrundlag, som hun mente var baseret på en mangelfuld rapport fra et skadeservicefirma, og henviste til en ny rapport fra Teknologisk Institut, der detaljerede et større skadeomfang og udbedringsforslag. Hun kritiserede selskabets passivitet, som hun mente havde forværret skaderne, og fastholdt, at selskabet skulle stå som rekvirent for udbedringsarbejdet.

Afgørelse

Ankenævnet for Forsikring har behandlet klagen vedrørende vandskade og skimmelsvamp i den forsikrede ejendom.

Restværdierstatning (Totalskade)

Nævnet finder ikke, at klageren har bevist, at skadegraden overstiger 50 % af bygningens nyværdi, hvilket er en betingelse for restværdierstatning i henhold til forsikringsbetingelsernes punkt 6.9. Selskabets skadegradsberegning på 24,83 % er baseret på bygningssagkyndige rapporter fra Skadeservice 2 og Teknologisk Institut, og klageren har ikke fremlagt sagkyndige erklæringer, der sandsynliggør væsentlige mangler ved denne beregning. Nævnet kan derfor ikke pålægge selskabet at opgøre erstatningen som en totalskade.

Erstatning for reparation

Klageren kan ikke kræve, at selskabet påtager sig bygherreansvaret for reparationsarbejdet. Selskabet er berettiget til at opgøre erstatningen til nyværdi, hvilket betyder det beløb, det koster at genoprette det beskadigede som nyt. Selskabet kan opfylde sine forpligtelser ved at udbetale erstatningsbeløbet i takt med, at udbedringsarbejdet udføres. Nævnet finder ikke, at klageren har bevist, at erstatningen skal fastsættes til et højere beløb end de tilbudte 444.930 kr. Nævnet har lagt vægt på, at selskabet har inddraget Teknologisk Instituts rapport af 19. januar 2021 i erstatningsopgørelsen, herunder dækning for reparationer i gæstetoilet og støvsugning/sanering i krybekælderen. Det er ikke godtgjort, at Teknologisk Instituts rapport påviser yderligere dækningsberettigende skader, som ikke er omfattet af selskabets tilbudsgrundlag. Selskabets fremgangsmåde med at opgøre erstatningen baseret på konkrete udbedringstilbud fra selvstændige entreprenører er i overensstemmelse med almindelig praksis. Klageren har mulighed for at foretage efteranmeldelse, hvis det under udbedringsarbejdet konstateres, at skadeomfanget er større end antaget.

Kontanterstatning

Nævnet finder, at den kontanterstatning på 191.709 kr., som selskabet har tilbudt, ikke er opgjort efter det opgørelsesprincip, der følger af forsikringsbetingelsernes punkt 6.8, som foreskriver opgørelse til dagsværdi med fradrag for værdiforringelse på grund af alder og slid. Selskabets beregning tager udgangspunkt i, at klageren kan få udbetalt materialeudgifter og en godtgørelse på 100 kr. pr. arbejdstime, hvilket indikerer en opgørelse baseret på eget arbejde. Hvis klageren alligevel måtte ønske kontanterstatning, er hun berettiget til, at selskabet genoptager sagsbehandlingen med henblik på at vurdere, om en kontanterstatning opgjort til dagsværdi fører til et højere beløb.

Øvrige krav

• Indbo/Løsøre: Nævnet finder ikke grundlag for at pålægge selskabet at betale for afrensning eller erstatning af indbogenstande/løsøre. Indbogenstande er ikke omfattet af husforsikringen, og klageren har ikke bevist, at selskabet er erstatningsansvarligt på almindeligt erstatningsretligt grundlag.
• Varmeforbrug: Klageren har ikke bevist merudgifter til varme som følge af vandskaden, og huset skulle under alle omstændigheder holdes opvarmet. Der er ikke grundlag for at pålægge selskabet erstatningsansvar.
• Elforbrug til affugtere: En sådan udgift er som udgangspunkt dækningsberettigende, hvis den er afholdt som led i udbedringen af en dækningsberettigende skade. Klageren har dog ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation for elforbruget eller perioden for affugtning, og nævnet kan ikke kritisere selskabets anmodning om yderligere dokumentation.

Konklusion

Klageren får ikke medhold i sin klage. Klagegebyret tilbagebetales, da selskabet efter sagens indbringelse for nævnet har forhøjet sit tilbud om kontanterstatning.