Utilstrækkelig skimmelsanering af indbo? - Gjensidige Forsikring

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Gjensidige Forsikring vedrørende skimmelsanering af indbo og dækning af meromkostninger efter en vandskade.

Sagens baggrund

Den 15. juli 2020 opstod en skade i klagerens lejlighed som følge af et brud på et fjernvarmerør i ejendommens kælder. Dette medførte høj temperatur og luftfugtighed i både kælder og lejlighed, hvilket resulterede i synlig skimmelvækst på bygningskonstruktioner, installationer og indbo. Forsikringstagerens indbo blev fjernet fra lejligheden med henblik på grundig rengøring.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren påstod, at den udførte skimmelsanering ikke var succesfuld i henhold til almindeligt anerkendt praksis og krævede fornyet sanering. Desuden krævede klageren dækning af meromkostninger til rådgivning, transport og opbevaring samt tidsforbrug i forbindelse med tilbagelevering af indboet. Klageren henviste til tidligere ankenævnsafgørelser (81.045 og 85.382) og kontrolrapporter, der angiveligt fastsætter succeskriterier for skimmelsanering til under 10 kolonier på aftryksplader og en Mycometer-værdi på ≤ 25 (kategori A).

Klageren fremhævede, at efter saneringen viste stikprøver over 10 kolonier på 38% af aftrykspladerne og kategori B (Mycometer-værdi > 25) på 30% af Mycometer-testene. Klageren argumenterede, at Teknologisk Instituts første udtalelse var påvirket af fejlagtige oplysninger fra DMR (selskabets rådgiver) om, at prøverne var udtaget i støvfase i indeklimaet, og indhentede en ny udtalelse, der konkluderede, at der var behov for yderligere afrensning. Klageren kritiserede også DMR's dobbeltrolle som både rådgiver og kontrollør.

Selskabets påstande og argumenter

Gjensidige Forsikring fastholdt, at den udførte skimmelrengøring af indboet var tilstrækkelig. Selskabet anførte, at der ikke findes retskilder eller vejledninger, der fastsætter specifikke succeskriterier for skimmelrengøring af indbo, og at de nævnte SBI-anvisninger primært omhandler bygninger og bygningsdele og derfor ikke kan anvendes analogt på løsøre. Selskabet mente, at Mycometer-tests ikke er egnede til kontrol af rengøring af indbogenstande.

Selskabet henviste til DMR's kvalitetskontrolrapport, der konkluderede, at rengøringen var tilfredsstillende, og at skimmelniveauet var bragt tilbage til et sædvanligt og forventeligt niveau. Selskabet havde dækket transportomkostninger for tilbagelevering af opmagasinerede indbogenstande, men afviste dækning af klagerens rådgivningsomkostninger og tidsforbrug, da de ikke fandt, at de fremlagte oplysninger ændrede den trufne afgørelse.

Dokumentation og udtalelser

Sagen indeholder rapporter fra DMR Skimmel (selskabets rådgiver) og udtalelser fra Teknologisk Institut (TI) samt klagerens egen rådgiver. DMR's kvalitetskontrolrapport af 21. oktober 2020 konkluderede, at løsøre var rengjort tilfredsstillende med beskedne og uproblematiske skimmelmængder. Rapporten angav, at kvalitetskriteriet for rengøring var at nedbringe skimmelniveauet til et sædvanligt og forventeligt niveau.

Mycometer-testresultater fra klagerens rådgiver 1:

Teknologisk Institut udtalte, at en succesfuld afrensning af en overflade bør vise et lavt CFU (<10) af bygningsrelaterede skimmelsvampe, og at Mycometer-værdi bør være ≤ 25 (kategori A). TI bemærkede dog, at en generel vurdering af skimmelsaneringens succes ikke var mulig uden kendskab til aftalte acceptniveauer og opbevaringsforhold. DMR fastholdt, at Mycometer-tests ikke er egnede til rengøringskontrol af indbo.

Nævnet finder, at klageren ikke har bevist, at den udførte skimmelsanering af indboet har været utilstrækkelig. Derfor kan selskabets afgørelse ikke kritiseres, og klageren får ikke medhold i sine påstande.

Ankenævnets begrundelse

Skimmelsanering af indbo

Nævnet lægger til grund, at der ikke findes entydige vejledninger, anvisninger eller retskilder, som angiver specifikke kriterier for rengøring af indbogenstande efter skimmelskade. De fremlagte SBI-anvisninger (204, 205, 224 og 274) og By og Byg Anvisning 205 omhandler primært skimmelforekomster i bygninger og sanering af bygningsdele, og principperne herfra kan ikke direkte overføres til løsøre.

Nævnet har vægtet kvalitetssikringsrapporten af 21. oktober 2020 fra DMR, som konkluderede, at den udførte rengøring var tilfredsstillende, at genstandene fremstod rengjorte, og at mængden af skimmel på de analyserede prøver var beskeden og uproblematisk. Det bemærkes, at løsøre, som skadeservicefirmaet vurderede uegnet til rengøring, blev opmagasineret særskilt.

Teknologisk Instituts udtalelser af 25. marts 2021 og 28. april 2021 støtter ligeledes, at der ikke var en problematisk forekomst af skimmelsvampe på de undersøgte prøveflader. DMR har i en mail af 26. august 2021 til selskabet anført, at de konstaterede skimmeltyper overvejende var uden relation til skaden/bygningen.

Selskabets dækningsforpligtelse i henhold til Forsikringsaftaleloven § 39 er at bringe forholdene tilbage til den stand/det niveau, som var til stede umiddelbart før skaden. Nævnet finder, at selskabet har opfyldt denne forpligtelse ved at nedbringe skimmelniveauet på det rengjorte indbo til et erfaringsmæssigt sædvanligt og forventeligt niveau.

Meromkostninger

Klagerens krav om dækning af yderligere transportomkostninger er ikke tilstrækkeligt specificeret, og nævnet finder ikke grundlag for at pålægge selskabet at dække disse. Ligeledes er der ikke grundlag for at pålægge selskabet at dække klagerens omkostninger til sagkyndig bistand og tidsforbrug i forbindelse med opmagasinering, da sagens udfald ikke giver anledning hertil.