Topdanmark Forsikring: Opkrævning af selvrisiko efter manglende respons fra forsikringstager

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Topdanmark Forsikring A/S vedrørende en påstået bilskade og den efterfølgende opkrævning af skadesudgiften.

Sagens baggrund

Forsikringstageren modtog et inkassovarsel fra Topdanmark vedrørende en bilskade. Ifølge modpartens forsikringsselskab var forsikringstagerens bil involveret i en påkørsel af en parkeret bil på en parkeringsplads den 12. september 2020. Topdanmark forsøgte gentagne gange at kontakte forsikringstageren via e-mail (15/9, 29/9, 13/10 2020), SMS og telefon for at få en anmeldelse af skaden. Da forsikringstageren ikke reagerede, sendte selskabet en sidste rykker via e-Boks den 23. november 2020.

Den 2. februar 2021 anerkendte Topdanmark ansvaret over for modparten baseret på de foreliggende oplysninger og udbetalte 4.147,20 kr. til dækning af reparationsomkostningerne. Da beløbet ikke oversteg forsikringstagerens selvrisiko på 5.341 kr., opkrævede selskabet beløbet hos forsikringstageren.

Klagerens påstande og argumenter

Forsikringstageren kontaktede Topdanmark den 9. marts 2021 og bestred opkrævningen. Klageren anførte, at vedkommende intet kender til sagen og ikke har været involveret i en skade på nogen bil. Klageren forklarede, at tidligere e-mails fra selskabet blev opfattet som spam og derfor ignoreret. Klageren mente, at selskabet burde have ringet, hvis de ikke kunne få fat i hende via e-mail. Klageren fastholdt, at hendes bil stod parkeret og ikke ramte nogen bil, og at vidneerklæringen i sagen virker fabrikeret eller manipuleret. Klageren påpegede, at vidneerklæringen var dateret 3,5 måneder efter hændelsen, og undrede sig over, hvordan vidnet kunne notere registreringsnummer og årgang på hendes bil.

Selskabets redegørelse og argumenter

Topdanmark redegjorde for, at de havde forsøgt at få klageren i tale i ca. 4,5 måneder, før de afgjorde ansvaret. Selskabet henviste til Færdselsloven § 108, stk. 1, som fastslår, at de som ansvarsforsikringsselskab hæfter direkte over for modparten og derfor er berettiget til at afgøre skyldsspørgsmålet. Selskabet baserede sin vurdering på modpartens forklaring, en vidneerklæring og skaderne på modpartens bil. Vidneerklæringen, afgivet af en kollega til modparten, beskrev, hvordan klagerens bil kørte ud fra en parkering og ramte modpartens parkerede bil. Selskabet anførte, at klageren bekræftede at have været på parkeringspladsen den pågældende dag, selvom hun nægtede at have påkørt modparten. Selskabet fastholdt, at selv hvis de havde haft klagerens forklaring tidligere, ville afgørelsen have været den samme.

Ankenævnet for Forsikring finder, at klageren ikke får medhold i sin klage. Ankenævnet bemærker, at selskabet som ansvarsforsikrer for klageren er berettiget til at afgøre skyldsspørgsmålet i forhold til modparten, jf. Færdselsloven § 108, stk. 1. Det følger endvidere af klagerens loyale samarbejdspligt i kontraktforhold, at klageren skal give selskabet relevante oplysninger uden ophold, når selskabet mødes med et krav om erstatning over klagerens autoansvarsforsikring. Dette princip er fastsat i Forsikringsaftaleloven § 21 og Forsikringsaftaleloven § 22.

Nævnet vurderer, at klageren ved ikke at besvare selskabets gentagne forespørgsler har stillet sig i en bevismæssig vanskelig position og ikke har opfyldt sin loyale samarbejdspligt. På den baggrund finder nævnet, at selskabet var berettiget til at lægge modpartens umiddelbart sandsynlige oplysninger til grund, anerkende kravet og opkræve udbedringsomkostningerne hos klageren, da beløbet ikke oversteg klagerens selvrisiko.

Ankenævnet bemærker desuden, at der er tale om en mindre skade, og at selskabet har sendt mails samt et brev til klagerens e-Boks. Nævnet finder derfor, at der i den konkrete sag ikke var grundlag for at kræve, at selskabet tillige skulle have forsøgt at få fat i klageren via telefon. På baggrund af den foreliggende vidneerklæring og skadens karakter finder nævnet heller ikke grundlag for at pålægge selskabet at genoptage sagsbehandlingen, da klageren først sent gjorde indsigelse mod betalingen. Klagerens påstand om, at selskabets e-mails var spam, ændrer ikke på resultatet.