If Skadeforsikring: Krav om betaling af selvrisiko efter påstået påkørsel

Sagen omhandler en tvist mellem forsikringstageren (Klager) og If Skadeforsikring vedrørende et påstået biluheld den 27. december 2019, hvor Klagerens bil angiveligt påkørte en parkeret bil. If Skadeforsikring kræver, at Klager betaler en selvrisiko på 6.022,90 DKR.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren bestrider at have været involveret i uheldet og anfører, at de og deres bil befandt sig i en anden by på uheldsdatoen, hvilket understøttes af vidneudsagn. Klageren kritiserer If Skadeforsikrings sagsbehandling og kommunikation, idet de mener, at selskabet ikke indhentede tilstrækkelig dokumentation fra modpartens forsikringsselskab og ikke kontaktede Klageren på en troværdig måde (f.eks. telefonisk eller via fysisk post) før opkrævningen af selvrisikoen.

Klageren modtog en e-mail i januar 2020 om uheldet, som de afviste som spam, og reagerede først, da de modtog en opkrævning af selvrisikoen den 11. juni 2020. Klageren anfører, at de straks herefter kontaktede If Skadeforsikring for at bestride kravet, men fik at vide, at det var for sent at tilbagevise det.

If Skadeforsikrings påstande og argumenter

If Skadeforsikring modtog kravet fra modpartens forsikringsselskab den 14. januar 2020. Selskabet forsøgte gentagne gange at kontakte Klageren via e-mail og SMS (den 16. januar, 30. januar og 13. februar 2020) for at få Klageren til at anmelde skaden. Da Klageren ikke reagerede, anerkendte If Skadeforsikring erstatningspligten over for skadelidte og udbetalte 6.022,90 DKR den 10. juni 2020.

If Skadeforsikring fastholder, at Klagerens passivitet var årsag til, at selskabet var nødsaget til at anerkende erstatningspligten. Selskabet anser e-mail og SMS for at være troværdige kommunikationskanaler og henviser til, at Klageren selv erkender at have modtaget de indledende e-mails. Selskabet argumenterer, at Klagerens efterfølgende benægtelse af involvering ikke er tilstrækkelig til at tilbagekalde anerkendelsen af erstatningspligten.

Ankenævnet finder efter en samlet vurdering, at Klagerens passivitet ikke i sig selv kan føre til, at If Skadeforsikring kan kræve, at Klageren betaler den skadesudgift vedrørende modpartens bil, som selskabet har anerkendt at betale. Nævnet finder videre, at If Skadeforsikring ikke har sandsynliggjort, at Klagerens bil var involveret i hændelsen den 27. december 2019, hvorfor selskabet ikke har været berettiget til at opkræve 6.022 kr. hos Klageren.

Nævnet har lagt vægt på følgende forhold:

• Kommunikationsmetode: If Skadeforsikring benyttede samme kommunikationsmåde (e-mail) til de indledende kontaktforsøg i januar/februar 2020, som Klageren reagerede på, da opkrævningen af skadeudgiften blev sendt i juni måned. Dette indikerer, at Klageren reagerede, da informationen blev opfattet som relevant.
• Bevismangel: Der var ingen vidner til uheldet, og modparten har ikke fremlagt fotos eller lignende dokumentation, der underbygger, at en bil med en nummerplade, der er næsten identisk med Klagerens nummerplade, har været involveret i uheldet.
• Geografisk afstand og alibi: Klageren bor et andet sted i landet end der, hvor uheldet skete, og har oplyst, at de og deres bil befandt sig i deres bopæl på uheldsdatoen, hvilket understøttes af vidneudsagn.
• Ensidig anerkendelse af hæftelse: If Skadeforsikring har alene anerkendt sin hæftelse efter Færdselsloven § 108, stk. 1 på baggrund af modpartens forsikringsselskabs oplysning om, at Klagerens bil skulle have påkørt modpartens parkerede bil, og at modparten kun oplyste registreringsnummer og selskab. Denne ensidige anerkendelse uden yderligere bevisbyrde fra modparten eller egen undersøgelse er ikke tilstrækkelig.

Som følge heraf skal If Skadeforsikring anerkende, at selskabet ikke er berettiget til at opkræve 6.022 kr. hos Klageren eller på anden måde lade skaden den 27. december 2019 på modpartens bil belaste Klagerens forsikringsforhold. Klagegebyret tilbagebetales.