Afgørelse om dækning af ulykkesforsikring trods selvforskyldt beruselse og spørgsmål om grov uagtsomhed

Denne sag omhandler en klage over AP Pensions afvisning af dækning under en ulykkesforsikring efter en trafikulykke, hvor klageren var passager i en spirituspåvirket bil.

Sagens faktiske omstændigheder

Klageren var den 11. maj 2018 involveret i en soloulykke som passager i en bil, der kørte ind i et træ. Ved ulykken pådrog klageren sig skader i form af brud på nakken, forvridning af halshvirvelsøjlen og en skade på højre lår, hvilket har medført daglig hovedpine, nakkesmerter og nedsat bevægelighed. Både føreren og klageren var stærkt spirituspåvirkede; føreren havde en promille på 1,75, og klageren havde en promille på 3,0. Klageren oplyste at have sovet på bagsædet af bilen på ulykkestidspunktet og husker intet fra han satte sig ind i bilen, til han vågnede på hospitalet dagen efter. Det fremgik desuden, at føreren var frakendt kørekortet og tidligere var dømt for spirituskørsel.

Parternes hovedpåstande og centrale argumenter

Klagerens påstand: Klageren krævede dækning under sin ulykkesforsikring og anførte, at AP Pension ikke havde dokumenteret, at klagerens beruselse var hovedårsagen til ulykken, eller at klageren havde handlet groft uagtsomt. Klageren fremhævede, at der ikke var aftalt, at føreren skulle køre i påvirket tilstand, og at klageren sov under kørslen, hvilket forhindrede enhver mulighed for at forhindre ulykken. Klageren bestred relevansen af selskabets henviste kendelser, da de omhandlede andre omstændigheder.

AP Pensions påstand: Selskabet afviste dækning med henvisning til forsikringsbetingelsernes § 22, stk. 3e og 3f, som undtager dækning ved selvforskyldt beruselse eller følgevirkninger af grov uagtsomhed. Selskabet argumenterede, at klageren burde have indset faren, da klageren og føreren havde drukket sammen i ca. 6 timer og brugt den samme bil som transportmiddel mellem flere værtshuse. Selskabet henviste til, at bilen var fyldt med tomme øldåser, hvilket burde have gjort det indlysende, at føreren var påvirket.

Relevante forhold og dokumentation

• Hospitaljournal: Viste klagerens promille på 3,0 og behov for intubation grundet svær alkoholpåvirkning.
• Politirapport: Beskrev uheldet, førerens påvirkning (lugt af øl, langsom tale/bevægelser) og fund af mange øldåser i bilen.
• Retsbog: Viste, at føreren blev dømt for spirituskørsel og kørsel med bevidsthedspåvirkende stoffer, samt at føreren var frakendt kørekortet. Føreren forklarede, at en tredje person kørte bilen, hvilket blev modbevist af vidner.
• Forsikringsbetingelser: Afsnit 3, § 22, stk. 3e og 3f, som omhandler undtagelser for dækning ved selvforskyldt beruselse og grov uagtsomhed.

Ankenævnet for Forsikring traf afgørelse om, at selskabet, AP Pension, skal anerkende, at klageren har været udsat for en dækningsberettiget ulykke. Selskabet skal genoptage sagsbehandlingen og yde dækning i overensstemmelse med aftalegrundlaget. En eventuel erstatning skal forrentes efter Forsikringsaftaleloven § 24.

Nævnet bemærker, at det påhviler selskabet at bevise, at klagerens tilskadekomst ved trafikulykken kan henføres til klagerens selvforskyldte beruselse eller er en følgevirkning af hans groft uagtsomme handlinger forud for uheldet.

Nævnet fandt, at ulykkestilfældet ikke kan anses for at være fremkaldt af klageren ved selvforskyldt beruselse, idet klagerens handling alene har bestået i at vælge at sove i den pågældende bil. Denne handling kan ikke anses for at være hovedårsagen til ulykken. Dette er i overensstemmelse med forsikringsbetingelsernes § 22, stk. 3e, som undtager dækning ved ulykkestilfælde fremkaldt af den tilskadekomne ved selvforskyldt beruselse.

Videre fandt nævnet, at selskabet ikke har bevist, at klagerens tilskadekomst er en følgevirkning af hans groft uagtsomme handlinger. Selskabet var derfor ikke berettiget til at afvise klagerens krav med henvisning til forsikringsbetingelsernes § 22, stk. 3f, som undtager dækning for følgevirkninger af handlinger forårsaget forsætligt eller ved grov uagtsomhed.

Nævnet lagde vægt på, at det ikke kan anses for groft uagtsomt, at klageren lagde sig til at sove i den bil, som han og føreren tidligere på dagen havde kørt i. Klageren oplyste i sin anmeldelse, at han sov på bagsædet og intet husker fra han satte sig ind i bilen, til han vågnede på hospitalet. Politirapporten bekræftede, at klageren lå stille på bagsædet, og der var intet grundlag for at antage, at klageren frivilligt deltog i den pågældende køretur.

Endvidere lagde nævnet vægt på, at klageren – trods sin høje promille og alkoholindtagelse med føreren – ikke burde have indset, at der var indlysende fare for, at føreren i stærkt beruset tilstand og med bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet ville genoptage bilkørslen efter endt værtshusbesøg, mens klageren sov på bagsædet. Forekomsten af tomme og fyldte dåser i bilen kunne ikke tillægges afgørende vægt, da der ikke var grundlag for at statuere, at klageren frivilligt deltog i den bilkørsel, som endte i en trafikulykke.