Pro rata-afgørelse vedrørende bilforsikring efter færdselsuheld: Spørgsmål om fast bruger af bil

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Alm. Brand Forsikring A/S vedrørende dækning af en bilskade, hvor forsikringstagerens barnebarn var involveret i et færdselsuheld den 6. oktober 2020. Ulykken resulterede i totalskade på både klagerens og modpartens bil.

Forsikringsselskabet har afgjort sagen med fuld skyld til barnebarnet, da barnebarnet foretog et venstresving og ramte modparten. Selskabet har desuden anvendt en pro rata beregning for skadeserstatningen, idet de vurderer, at barnebarnet var en fast bruger af bilen, og at denne ændring i risiko ikke var meddelt selskabet. Selskabet har fremsat et krav mod klageren på kr. 104.948,66.

Klageren bestrider, at barnebarnet var en fast bruger af bilen. Klageren anfører, at barnebarnet blot lånte bilen i perioder, herunder fra maj til juni 2020 og igen fra medio/ultimo august til primo oktober 2020. Klageren fremhæver, at barnebarnet ikke havde fuld og fri råderet over bilen, altid skulle give besked ved lån, ikke havde egne bilnøgler, og også benyttede en anden bil i egen familie. Klageren mener, at barnebarnets brug ikke var mere omfattende end et hjemmeboende barns normale brug af familiens bil. Klageren har også udtrykt undren over manglende oplysninger om modpartens skyld i ulykken og kritiserer selskabets afhøring af barnebarnet, som klageren opfatter som ledende.

Alm. Brand Forsikring A/S fastholder sin afgørelse baseret på telefonsamtaler med både klageren og barnebarnet. I samtalerne oplyste klageren, at barnebarnet havde lånt bilen "hele foråret" på grund af et nyt job langt væk. Barnebarnet bekræftede at have kørt i bilen "næsten hver dag" siden maj og at det var tiltænkt, at bilen skulle bruges frem til årsskiftet. Selskabet anser dette for en ændring i risikoforholdet (fareforøgelse), som ikke blev meddelt dem, og henviser til Forsikringsaftaleloven § 45, stk. 2. Selskabet afviser, at samtalerne var ledende, og understreger, at de blot indsamlede relevante oplysninger om ejer-/brugerforholdet. Selskabet henviser desuden til en landsretsdom, der støtter deres ret til regres for ansvarsudgifter i tilfælde af urigtige risikooplysninger.

Afgørelse

Klageren får ikke medhold i sin klage.

Begrundelse

Ankenævnet finder, at der ikke er grundlag for at kritisere selskabets vurdering af, at klagerens barnebarn bærer den fulde skyld for ulykken. Barnebarnet havde som venstresvingende bilist ubetinget vigepligt, og klageren har ikke fremlagt oplysninger, der indikerer, at modparten udviste grove kørselsfejl, som kunne begrunde en deling af ansvaret.

Nævnet vurderer, at barnebarnet på ulykkestidspunktet var en fast bruger af bilen. Det er almindeligt kendt, at præmien for en bilforsikring beregnes ud fra brugerens risikooplysninger. Klagerens undladelse af at informere selskabet herom karakteriseres som uagtsom.

Nævnet har især lagt vægt på referatet af telefonsamtalen med barnebarnet, hvoraf det fremgår, at barnebarnet kørte i bilen dagligt til og fra arbejde, og at bilen skulle afleveres ved årsskiftet. Det bemærkes også, at klagerens husstand havde tre biler på skadestidspunktet.

Landsrettens dom i sag BS-49684 af 18/2 2022 bekræfter, at Færdselsloven § 108, stk. 2 ikke afskærer et forsikringsselskab fra at gøre et regreskrav gældende over for den sikrede, når kravet er begrundet i afgivelse af ukorrekte risikooplysninger eller fareforøgende omstændigheder. Dette understøttes også af forsikringsbetingelsernes punkt 1.7 og 1.7.4, som henviser til Forsikringsaftaleloven §§ 4-10 vedrørende urigtige oplysninger ved aftaleindgåelse og Forsikringsaftaleloven § 45 vedrørende manglende meddelelse om risikoforandring.

På baggrund heraf finder nævnet, at selskabet er berettiget til at afgøre både kaskoskaden på klagerens bil og ansvarsskaden på modpartens bil ud fra pro rata beregninger. Nævnet har ikke taget stilling til selve beregningen af det beløb, som selskabet har krævet af klageren.