Afslag på retshjælpsdækning efter tidligere afgørelse om fejlkonstruktion som årsag til stormskade

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Købstædernes Forsikring GS vedrørende afslag på retshjælpsdækning til en retssag mod forsikringsselskabet selv. Den underliggende tvist drejer sig om dækning af en stormskade på forsikringstagerens hus, som selskabet afviste at dække.

Sagens baggrund og forløb

Stormskaden på huset skete den 28. oktober 2013. Selskabet godkendte oprindeligt en dækning på 15.545 kr. + moms, men trak senere godkendelsen tilbage. Selskabet begrundede afslaget med, at skaden skyldtes en fejlkonstruktion af taget/gesimsen, hvilket var en objektiv dækningsundtagelse i forsikringsbetingelserne. Spørgsmålet om dækning for stormskaden blev tidligere behandlet af Ankenævnet for Forsikring i kendelse AK 85862 af 20. oktober 2014, hvor nævnet fandt, at fejlkonstruktionen var hovedårsagen til skaden, og klageren fik ikke medhold.

Efter den tidligere kendelse ansøgte forsikringstageren den 2. januar 2015 om retshjælpsdækning til en retssag mod selskabet. Formålet var at få anerkendt stormskaden som dækningsberettigende. Forsikringstageren anførte, at den tidligere behandling i Ankenævnet på skriftligt grundlag ikke havde belyst sagen tilstrækkeligt, og at en retssag med syn og skøn ville være nødvendig for at afklare de faktiske forhold, herunder om der reelt var tale om en fejlkonstruktion.

Selskabet afviste retshjælpsdækningen den 8. januar 2015 med henvisning til, at der ikke var rimelig grund til at føre sagen. Selskabet henviste til den klare kendelse fra Ankenævnet og anførte, at forsikringstagerens advokat ikke havde godtgjort, at der var rimelig udsigt til at få medhold. Forsikringstageren fastholdt sin klage og argumenterede for, at det ikke var god forsikringsskik at afvise retshjælp, især da den skulle bruges mod selskabet selv.

Retssagen blev udtoget, og der blev udarbejdet en skønserklæring. Denne erklæring var ifølge selskabet ugunstig for forsikringstageren, idet den blandt andet konkluderede, at tagstenene ikke var monteret i henhold til producentens vejledning, og at den valgte konstruktion ikke var i overensstemmelse med god håndværksmæssig skik eller relevant monteringsvejledning. Sagen blev forligt den 3. marts 2016, hvor selskabet betalte 15.545 kr. + moms til forsikringstageren. Forliget blev indgået af procesøkonomiske årsager og uden anerkendelse af dækning under forsikringen, idet parterne var enige om, at skaden skyldtes en fejlkonstruktion, der var undtaget i forsikringen.

Klageren får ikke medhold

Ankenævnet finder efter en gennemgang af sagen og en samlet vurdering, at der ikke har været rimelig grund til at føre retssag. Selskabets afslag på retshjælpsdækning kan derfor ikke kritiseres.

Nævnet har blandt andet lagt vægt på:

• Nævnets tidligere kendelse 85862 af 20. oktober 2014, hvor det blev fastslået, at fejlkonstruktion var hovedårsagen til den anmeldte skade, og klageren ikke fik medhold i dækningsspørgsmålet.
• Den af klageren indhentede ingeniørudtalelse af 29. december 2014, som, trods visse udsagn om manglende lovgivningskrav, også nævnte, at anbefalinger for konstruktion ikke var fulgt.
• Skønserklæringen af 3. januar 2016 fra retssagen, som konkluderede, at tagstenene ikke var fastgjort i henhold til producentens vejledning, og at tagkonstruktionen ikke var adskilt fra formuren, hvilket ikke var i overensstemmelse med god håndværksmæssig skik, relevant monteringsvejledning eller byggetilladelsen.
• Det indgåede forlig af 6. april 2016, hvor parterne var enige om, at forliget blev indgået uden anerkendelse af dækning under forsikringen og alene af procesøkonomiske årsager, idet det efter skønsmandens erklæring måtte lægges til grund, at skaden skyldtes en fejlkonstruktion, der var undtaget i forsikringen.

Nævnet bemærker desuden, at spørgsmålet om selskabets afslag på dækning for den anmeldte stormskade med henvisning til konstruktionsfejl er endeligt afgjort i kendelse 85862 af 20. oktober 2014 samt med retssagen og det indgåede forlig. Nævnet kan derfor ikke behandle dette spørgsmål yderligere, jf. nævnets vedtægter § 3, stk. 1.