Sag om afvist dækning for underdimensioneret tagkonstruktion under ejerskifteforsikring

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Gjensidige Forsikring vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring for fejl og mangler ved ejendommens tagkonstruktion. Ejendommen, opført i 1968, blev overtaget af klageren den 12. december 2017, og en ejerskifteforsikring blev tegnet i den forbindelse.

Sagens faktiske omstændigheder

Tilstandsrapporten af 8. december 2017, udarbejdet før overtagelsen, indeholdt flere anmærkninger vedrørende tagkonstruktionen og udvendigt træværk. Blandt andet blev der noteret K1 for tagbelægning/rygning og undertag/understrygning, samt K2 for udvendigt træværk ved tag og sokkel. Specifikt for spær og lægter (K1) blev der beskrevet en betydelig nedbøjning/skævhed ved hoveddøren, som skyldtes tidligere sætning i søjlefunderingen. Det blev anført, at forholdet ikke var forværret i mange år, men at løbende tjek og udbedringer var nødvendige, og at et tilbud på opretning burde indhentes.

Parternes påstande og argumenter

Klageren anmeldte oprindeligt en rådskade, men det blev i den forbindelse konstateret, at den kraftige nedbøjning i tagkonstruktionen skyldtes en underdimensioneret konstruktion med for stor afstand mellem bjælkespærrene. Klageren anmeldte herefter forholdet til Gjensidige Forsikring under ejerskifteforsikringen.

Gjensidige Forsikring afviste dækning med henvisning til, at de anmærkede forhold i tilstandsrapporten, herunder følgeskader, ikke var dækningsberettigede. Selskabet argumenterede for, at hvis klageren ikke havde foretaget sig noget, var udviklingen af forholdet naturlig.

Klageren fastholdt, at tilstandsrapporten ikke tilstrækkeligt beskrev forholdets reelle karakter og omfang, herunder at det ikke fremgik, at problemet omhandlede hele tagkonstruktionen fra ryg til tagrende. Klageren henviste til udtalelser fra sin tømrer og et arkitektfirma, der konkluderede, at tagkonstruktionen var fejlkonstrueret med for stor spærafstand, hvilket havde resulteret i en stor lunke i tagfladen og punkteret vindue samt råd i træværket. Klageren gjorde gældende, at dette udgjorde en dækningsberettigende skade og en nærliggende risiko for sammenstyrtning. Klageren henviste også til Bygningsreglement for Købstæderne og landet af 1961 og statiske beregninger fra 1964, der viste, at spærafstanden var større end projekteret.

Gjensidige Forsikring fastholdt sin afvisning. Selskabet anførte, at de anmeldte forhold var beskrevet i tilstandsrapporten, og at en fejlkonstruktion i sig selv ikke er dækningsberettiget, medmindre den har ført til en skade eller nærliggende risiko. Selskabet mente ikke, at der var konstateret en 'skade' i ejerskifteforsikringens forstand, og at konstruktionen havde bevist sin styrke siden 1968 uden tegn på brud. Selskabet henviste til forsikringsbetingelsernes definitioner af skade og nærliggende risiko for skade, samt undtagelsen for forhold nævnt i tilstandsrapporten, medmindre de er klart forkert beskrevet.

Ankenævnet for Forsikring har behandlet sagen og har truffet følgende afgørelse:

Selskabet, Gjensidige Forsikring, skal afholde udgiften til en sagkyndig undersøgelse, der skal beskrive, vurdere og konkretisere risikoen for brud og foreslå en udbedringsmetode for forstærkning af spær og lægter omkring lunker på tagfladen væk fra udhænget, i det omfang dette skønnes nødvendigt. Den sagkyndige skal i givet fald anslå udgiften til udbedring af forholdet. Selskabet skal lade denne udtalelse indgå i den videre sagsbehandling. Undersøgelsen skal foretages af en bygningssagkyndig, som parterne i fællesskab udpeger. Klageren får i øvrigt ikke medhold. Klagegebyret tilbagebetales.

Begrundelse for afgørelsen

Nævnet har skelnet mellem to dele af det anmeldte skadeforhold:

1. Nedbøjning af tagudhænget

Den del af skadeforholdet, der vedrører nedbøjning af tagudhænget (i ingeniørnotat af 12. maj 2021 betegnet som punkt 1), er beskrevet i tilstandsrapportens punkt 1.8. Dette punkt beskriver en betydelig nedbøjning ved yderste spær, vindskede, tagbelægning og underhæng i tagudhæng mod nord. Den bygningssagkyndige har anført, at det er vigtig viden for køber, at der bør indhentes et tilbud på opretning af søjle, tag og udhæng det nævnte sted, og at forholdet kan forværres til en K2-skade, hvis det ikke løbende udbedres.

Nævnet finder, at beskrivelsen i tilstandsrapporten ikke er klart forkert beskrevet i henhold til forsikringsbetingelsernes punkt 19, litra a. Klageren har på grundlag af denne beskrivelse haft mulighed for at tage i betragtning, at nedbøjningen ved udhænget kræver udbedring, og at det kunne være nødvendigt at oprette ikke blot søjlen, men også selve taget og udhænget det nævnte sted. Derfor kan selskabet ikke pålægges at yde dækning for udbedringsarbejde i relation til nedbøjning af tagudhænget.

2. Lunker på selve tagfladen væk fra udhænget

Den del af skadeforholdet, der vedrører lunker på selve tagfladen væk fra udhænget (i ingeniørnotat af 12. maj 2021 betegnet som punkt 2), er derimod ikke beskrevet i tilstandsrapporten. Tilstandsrapportens punkt 1.8 angår efter sin ordlyd alene nedbøjning/skævhed ved 'yderste spær, vindskede, tagbelægning og underhæng i tagudhæng mod nord' og ikke tagfladen væk fra udhænget. Desuden kobles nedbøjning/skævhed det nævnte sted sammen med sætninger af træstolpen under udhænget, hvilket er uden relation til lunker på tagfladen væk fra udhænget.

Nævnet finder, at klageren har antageligjort, at der kan være forhold ved tagkonstruktionen, som medfører nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand i form af svigt og brud i tagkonstruktionen. Dette skyldes, at nedbøjningerne kan henføres til en underdimensionering af tagkonstruktionens træbjælker og for stor afstand mellem spær, hvilket gør tagkonstruktionen svagere end sædvanligt for tilsvarende ejendomme af pågældende alder. Ingeniørens statiske beregninger viser meget uacceptable nedbøjninger af lægter og brudspændinger i spær og lægter, og at der reelt er risiko for brud med nedfald af dele af tagkonstruktionen til følge.

Selskabet har ikke i en sådan grad, at nævnet kan vurdere forholdet, konkretiseret, at der ikke er nærliggende risiko for brud. Derfor skal selskabet afholde udgiften til en ny sagkyndig undersøgelse, som beskrevet ovenfor, for at vurdere og konkretisere risikoen for brud og foreslå en udbedringsmetode.