Afgørelse om afslag på lønsikring efter konkurs - Beskæftigelseskrav for selvstændig erhvervsdrivende

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og AmTrust International Underwriters Ltd. vedrørende udbetaling fra en lønforsikring, der sikrer mod arbejdsløshed. Klageren har tegnet forsikringen i februar 2019 og søger dækning efter en virksomhedskonkurs i november 2020.

Sagens baggrund og forløb

Klageren blev ansat hos en arbejdsgiver i januar 2019 og tegnede lønforsikringen i februar 2019. Efter en opsigelse i marts 2019 og en periode med dagpenge, blev klageren ansat hos en ny arbejdsgiver i august 2019. I oktober 2019 anmeldte klageren arbejdsløshed, hvilket selskabet afviste. I februar 2020 etablerede klageren en selvstændig virksomhed, og i april 2020 blev han ansat som direktør i denne virksomhed, samtidig med at han modtog supplerende dagpenge frem til juni 2020. Virksomheden gik konkurs i november 2020, hvorefter klageren igen anmeldte arbejdsløshed til selskabet.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren påstår, at han opfylder samtlige krav for udbetaling af tillægsforsikringen, herunder beskæftigelseskravet. Han anfører, at han har betalt til lønforsikringen i over et år og har arbejdet minimum 16 timer ugentligt i en periode på 6 måneder. Klageren fremhæver, at A-kassen har godkendt hans bibeskæftigelse og de 16 timers arbejde, som forsikringen kræver. Han mener, at selskabet og A-kassen har udvist tvivl og givet forskellige årsager til afslag, hvilket indikerer usikkerhed fra modpartens side. Klageren ønsker dækning på et specificeret beløb pr. måned i 6 måneder fra konkursdatoen.

Selskabets påstande og argumenter

Selskabet har afvist klagerens krav med henvisning til, at beskæftigelseskravet i forsikringsbetingelserne ikke er opfyldt. Selskabet anfører, at en forudsætning for dækning er, at klageren har været i arbejde i minimum 6 måneder umiddelbart før ledigheden. Da klageren modtog supplerende dagpenge frem til den 1. juni 2020, har der ikke været en periode på 6 måneder mellem den sidste ledighedsperiode (ophørte 1. juni 2020) og konkursen (9. november 2020). Selskabet har desuden vurderet klageren som 'selvstændig' i den periode, hvor han var ansat i sin egen virksomhed, og anfører, at han i så fald ikke opfyldte det for selvstændige gældende krav om 30 timers arbejde ugentligt i 6 måneder.

Relevante forsikringsbetingelser og lovgivning

Sagen involverer fortolkning af forsikringsbetingelserne, herunder definitioner af 'lønmodtager' og 'selvstændig erhvervsdrivende', samt betingelser for udbetaling af forsikringsydelsen for begge kategorier. Specifikt er punkt 4.4 (Betingelse for udbetaling af forsikringsydelsen for lønmodtagere) og punkt 6.4 (Betingelser for udbetaling af forsikringsydelsen for selvstændig erhvervsdrivende) relevante. Desuden henvises der til de til enhver tid gældende regler i arbejdsløshedslovgivningen for vurdering af, om en person er lønmodtager eller selvstændig. Særligt er Arbejdsløshedsforsikringsloven § 57 a relevant for definitionen af selvstændig virksomhed.

Ankenævnet finder, at klageren ikke får medhold i sin klage. Nævnet lægger til grund, at klageren var ansat som direktør i en virksomhed, der var ejet af et holdingselskab, som klageren selv ejede. På denne baggrund anser nævnet klageren for at være selvstændig erhvervsdrivende i både forsikringsbetingelsernes og den relevante lovgivnings forstand. Dette er i overensstemmelse med definitionen i Arbejdsløshedsforsikringsloven § 57 a, stk. 1, nr. 3, som fastslår, at en aktivitet anses for selvstændig virksomhed, hvis et medlem er personligt beskæftiget med en virksomhed, og aktiviteten medfører, at medlemmet modtager løn udbetalt som A-indkomst fra et selskab, hvor medlemmet har afgørende indflydelse (ejer mindst 50 pct. eller en bestemmende andel af kapitalen/stemmerne).

Spørgsmålet om klagerens ret til ydelser skal derfor vurderes ud fra det beskæftigelseskrav, der gælder for selvstændigt erhvervsdrivende, som angivet i forsikringsbetingelsernes punkt 6.4. Ifølge dette punkt er det en betingelse for udbetaling af forsikringsydelsen, at forsikrede har været beskæftiget som selvstændig erhvervsdrivende i mere end 30 timer om ugen de seneste 6 måneder før ledigheden indtraf. Ledighedsperioder på 14 dage eller mindre afbryder ikke perioden på de 6 måneder.

Nævnet har konstateret, at klageren i perioden fra den 15. april 2020 og frem til den 31. maj 2020 kun arbejdede 16 timer om ugen. Da klageren dermed ikke har været beskæftiget som selvstændig erhvervsdrivende i mere end 30 timer om ugen i de seneste 6 måneder før ledigheden indtraf (konkursen den 9. november 2020), opfylder klageren ikke beskæftigelseskravet i forsikringsbetingelsernes punkt 6.4. Selskabets afgørelse kan derfor ikke kritiseres.