Afvisning af dækning for skade på træfacadebeklædning under ejerskifteforsikring

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Tryg Forsikring A/S vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring for skader på træfacadebeklædningen på et hus opført i 1966, som forsikringstageren overtog den 1. april 2018.

Sagens faktiske omstændigheder

Forsikringstageren anmeldte en K2-skade på facadebeklædningen, som ifølge ham ikke var nævnt i den gældende tilstandsrapport, men som en sagkyndig erklæring bekræftede var til stede og dækningsberettiget. Skaden blev beskrevet som fugtpåvirkning og nedbrydning af facadebeklædningen, med risiko for skader på bagvedliggende konstruktioner.

Parternes hovedpåstande og centrale argumenter

Klagerens påstande: Forsikringstageren krævede, at Tryg anerkendte skaden og dækkede reparationsudgifterne, som var fastsat ud fra en genoprettelse med samme byggemåde og materialevalg. Han ville selv betale merprisen for en tidssvarende løsning. Desuden krævede han dækning af advokatomkostninger og udgiften til den byggesagkyndige erklæring. Klageren argumenterede for, at skaden nedsatte husets brugbarhed og værdi nævneværdigt, og at den på sigt kunne eskalere og medføre helbredsmæssige gener.

Selskabets argumenter: Tryg afviste dækning med den begrundelse, at forholdet reelt bestod i, at terrænet var ført for tæt på beklædningen, hvilket var et forhold ved grunden og ikke ved bygningen, og dermed ikke omfattet af forsikringen. Selskabet henviste til, at ejendommen oprindeligt var opført med synlig sokkel, og at terrænet efterfølgende var hævet. Tryg anførte desuden, at der ved besigtigelsen ikke var konstateret reel nedbrydning af facadebeklædningen eller nærliggende risiko for skade. Selskabet mente også, at forsikringstageren havde kendskab til forholdet fra en tidligere tilstandsrapport, der var udleveret i forbindelse med handlen, hvilket ifølge forsikringsbetingelserne udelukker dækning. Tryg afviste også at dække omkostningerne til den byggesagkyndige erklæring og advokatomkostninger, da rapporten ikke havde medvirket til en løsning af sagen, og da nævnets vedtægter foreskriver, at hver part bærer egne omkostninger.

Relevante forhold og dokumentation

Sagen omfattede en række dokumenter, herunder den gældende tilstandsrapport (som ikke nævnte skaden), en ældre tilstandsrapport (som nævnte skaden som K2), en byggesagkyndig erklæring indhentet af klageren, og en taksatorrapport fra selskabet. Der var også omfattende e-mailkorrespondance mellem parterne, der dokumenterede sagsforløbet og uenigheden.

Ankenævnet for Forsikring traf afgørelse om, at klageren ikke fik medhold i sin klage mod Tryg Forsikring A/S.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at det efter almindelige forsikringsretlige principper påhviler klageren at bevise, at der foreligger en dækningsberettigende skade. Det blev fastslået, at forsikringsbetingelsernes punkt 2.1 udelukker forhold uden for bygningen fra dækning, og at forsikringen alene dækker fysiske forhold ved bygningen. Nævnet fandt, at terrænets niveau, der var hævet for tæt på facadebeklædningen, var et forhold ved grunden og ikke en bygningsskade. Derfor var der ikke grundlag for at pålægge selskabet at dække udgiften til at sænke terrænet.

Endvidere fandt nævnet, at klageren ikke havde bevist, at der på overtagelsestidspunktet var forhold ved ejendommens træfacadebeklædning, der udgjorde en skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Nævnet lagde vægt på selskabets taksatorrapport af 10. januar 2019, som konkluderede, at der ikke var konstateret skader på træfacadebeklædningen. Det blev også bemærket, at en træbeklædt facade kræver mere vedligeholdelse end en muret facade.

Vedrørende kravet om dækning af advokatomkostninger og udgifter til sagkyndig bistand, fandt nævnet ikke grundlag for at pålægge selskabet at betale for klagerens udgifter til den sagkyndige erklæring. Dette skyldtes, at erklæringen ikke havde påvist dækningsberettigende forhold vedrørende træfacadebeklædningen. Det følger af nævnets praksis, at udgifter til sagkyndig bistand kun dækkes, hvis de har været rimelige og nødvendige at afholde, og hvis de har medvirket til at påvise et dækningsberettiget forhold. Efter Forsikringsaftaleloven § 22 påhviler bevisbyrden for et krav mod et forsikringsselskab den, der rejser kravet. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at pålægge selskabet at give forhåndstilsagn til dækning af fremtidige advokatomkostninger.