Afgørelse om dækning for skade på tegltag grundet dårlig kvalitet og kort levetid

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Gjensidige Forsikring vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring for skader på et tegltag og forkert dimensionerede lægter.

Sagens baggrund

Klageren overtog ejendommen i oktober 2014 og tegnede en ejerskifteforsikring hos Gjensidige med 10 års dækning. Ifølge tilstandsrapporten af 31. maj 2014 var taget lagt omkring 2005 og forventedes at holde i 10 år eller længere uden K-anmærkninger. I begyndelsen af 2018 begyndte klageren at registrere, at flager faldt fra teglstenene, og i sommeren 2019 faldt teglsten ned eller gled ned ad taget. En tømrermester konstaterede, at teglene smuldrede, lægterne var forkert dimensionerede, og flere tegl var fra 1995, selvom taget angiveligt var lagt i 2005. En byggeteknisk rapport fra januar 2020 konkluderede, at taget var udført af tegl af mindre god kvalitet og med dårlig håndværksmæssig udførelse, hvilket nedsatte tagets levetid betydeligt.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren anmeldte skaden til Gjensidige i oktober 2019 og krævede dækning af udgifter til nedtagning og opsætning af nye lægter og tegl samt betaling af den byggetekniske rapport. Klageren argumenterede for, at de konstaterede forhold – smuldrende teglsten og forkert dimensionerede lægter – var til stede på overtagelsestidspunktet og udgjorde en skade, der nedsatte ejendommens værdi og brugbarhed i nævneværdigt omfang. Klageren henviste til, at teglsten af den type normalt har en levetid på 60-90 år, og at skaden ikke var almindeligt slid, men en produktionsfejl. Klageren påpegede også, at selskabets egen tabeltakst yder 100% dækning for teglsten i de første 30 leveår, og at skaden blev anmeldt inden for forsikringens 10-årige løbetid. Klageren henviste desuden til en tidligere sag (nr. 86807), hvor afskalninger på teglsten blev anset for en dækningsberettiget skade.

Selskabets påstande og argumenter

Gjensidige afviste dækning med henvisning til, at der ikke var konstateret en aktuel skade eller nærliggende risiko for skade på overtagelsestidspunktet, som opfyldte forsikringens skadebegreb (jf. forsikringsbetingelsernes punkt 18.3). Selskabet anførte, at den begyndende nedbrydning af teglstenene skyldtes dårlig kvalitet fra 1990'erne og dermed var udtryk for udløb af sædvanlig levetid, hvilket ikke er dækket (jf. forsikringsbetingelsernes punkt 19, litra g). Selskabet fastholdt, at fejlagtig angivelse af restlevetid i tilstandsrapporten (jf. forsikringsbetingelsernes punkt 19, litra h) ikke udgør en dækningsberettiget skade. Vedrørende lægterne anførte selskabet, at der ikke var godtgjort skade i forsikringens forstand, og at eventuelle "gab" mellem lægterne var omfattet af forsikringens bagatelgrænse (jf. forsikringsbetingelsernes punkt 14.2). Selskabet afviste også at refundere udgifter til klagerens rådgiver, da rådgiveren ikke havde afdækket dækningsberettigende forhold.

Ankenævnet for Forsikring har afgjort, at Gjensidige Forsikring skal anerkende de anmeldte forhold ved ejendommens tegltag som dækningsberettigende. Selskabet skal erstatte klageren udgifterne til nedtagning og bortskaffelse af tagstenene samt oplægning af nye tagsten. Selskabet er berettiget til at fradrage selvrisiko og foretage eventuel afskrivning i overensstemmelse med forsikringsbetingelserne. Derudover skal selskabet dække klagerens udgifter til den sagkyndige rapport. Eventuel kontanterstatning skal tillægges renter i medfør af Forsikringsaftaleloven § 24.

Klageren får i øvrigt ikke medhold i kravet om dækning af udgifter relateret til lægterne.

Ankenævnets begrundelse

Nævnet lægger til grund, at afskalningen af tagstenene skyldes slid, ælde og dårlig kvalitet. Selvom en bestemt type teglsten kan have en kortere levetid, udgør dette ikke i sig selv en skade i ejerskifteforsikringens forstand. Dog finder nævnet, at de konstaterede forhold ved tagstenene på det konkrete, næsten nye tegltag udgjorde en skade eller en nærliggende risiko for skade på overtagelsestidspunktet.

Nævnet har i sin vurdering lagt vægt på:

• At ejendommens tag blev oplagt som nyt i perioden 2001-2005.
• At røde vingetegl sædvanligvis har en meget lang levetid (60-90 år).
• At den nødvendige vedligeholdelse af taget har antaget et omfang, der går langt ud over, hvad klageren måtte påregne.
• At den byggetekniske rapport af 2/1 2020 vurderede, at tagets restlevetid måtte fastsættes til 5 år ved løbende vedligeholdelse.

For så vidt angår lægterne finder nævnet, at klageren ikke har bevist, at der foreligger forhold ved lægterne, der udgør skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Derfor er der ikke grundlag for at pålægge selskabet at dække dette forhold.

Nævnet finder endvidere, at selskabet skal dække klagerens udgifter til den sagkyndige rapport, da denne rapport har bidraget til sagens oplysning og afklaring af dækningsberettigende forhold.