Afgørelse om afvisning af erstatningsrejse efter afbrudt rejse grundet Covid-19 pandemi – manglende bevis for evakuering

Denne sag omhandler en forsikringstageraf klage til Ankenævnet for Forsikring vedrørende afslag på dækning for en erstatningsrejse/-døgn efter en førtidig hjemrejse fra en verdensrejse grundet COVID-19-pandemien.

Sagens faktiske omstændigheder

Klageren påbegyndte en planlagt verdensrejse den 10. marts 2020 med destinationer som Singapore, Bali, Bangkok og Maldiverne. Den 13. marts 2020 opfordrede de danske myndigheder (Udenrigsministeriet) danskere i udlandet til at rejse hjem som følge af Corona-pandemien. Klageren, der befandt sig i Singapore, afbrød sin rejse og arrangerede en førtidig hjemrejse til Danmark den 20. marts 2020. Hjemrejsebilletten blev ombooket uden ekstra omkostninger, og selskabet dækkede en del af klagerens ekstraudgifter til ophold og fortæring i Singapore.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren kræver dækning for en erstatningsrejse/-døgn på DKK 17.850,21. Klageren anfører, at forsikringsbetingelsernes punkter 10.13.1, 10.14.1 og 10.16.1 er opfyldt, da der var tale om en evakuering. Klageren argumenterer for, at betingelserne for evakuering – epidemi, akut behov og erklæret/dokumenteret tilstand af Udenrigsministeriet – var opfyldt. Klageren fastholder, at Udenrigsministeriets opfordring til hjemrejse var en de facto evakuering, selvom den ikke var et påbud. Klageren henviser til Ankenævnets praksis (kendelse 86484), der angiver, at evakuering ikke nødvendigvis skal være iværksat af Udenrigsministeriet eller et rejseselskab.

Klageren fremfører desuden et "mellem to stole"-argument: Hvis Klageren havde fortsat rejsen i strid med myndighedernes instruks, ville selskabet have afvist dækning i henhold til forsikringsbetingelsernes punkt 10.6 (generelle undtagelser ved unødig indrejse). Det kan ikke være korrekt, at selskabet både kan afvise dækning ved fortsat rejse og ved førtidig hjemrejse i overensstemmelse med myndighedernes instruks. Klageren påpeger, at eventuelle uklarheder i forsikringsbetingelserne skal fortolkes til forbrugerens gunst, jf. Aftaleloven § 38 b. Klageren hævder også, at en telefonsamtale med SOS i marts 2020 bekræftede, at der var tale om en evakuering, og at Klageren blev rådet til selv at arrangere hjemrejsen og anmelde skaden.

Selskabets påstande og argumenter

Selskabet har afvist dækning med henvisning til, at der ikke var tale om en evakuering i forsikringsbetingelsernes forstand. Selskabet anfører, at Udenrigsministeriets opfordring til hjemrejse ikke kan sidestilles med en evakuering, da den var en anbefaling og ikke et påbud. Selskabet henviser til Udenrigsministeriets egen udmelding om, at de kun iværksætter evakueringer i "helt ekstraordinære situationer, hvor ingen andre løsninger er mulige", hvilket ikke var tilfældet her. Selskabet argumenterer for, at årsagen til rejsevejledningen ikke var en specifik fare for COVID-19 i Singapore, men snarere de tiltag (f.eks. indstillede flyvninger), der besværliggjorde hjemrejse.

Selskabet henviser til Ankenævnets tidligere kendelser (95131 og 95485), hvor selskabet fik medhold i lignende sager. Selskabet bestrider Klagerens fortolkning af forsikringsbetingelserne og fastholder, at dækning for erstatningsrejse kræver, at Udenrigsministeriet har fastslået et behov for evakuering. Vedrørende telefonsamtalen med SOS oplyser selskabet, at samtalen ikke er gemt, og at sparsomme notater ikke kan sidestilles med et dækningstilsagn. Selskabet fastholder, at forsikringsbetingelsernes punkter 10.13 og 10.14 regulerer erstatningsrejse, ikke punkt 10.6.

Nævnet finder, at der ikke er grundlag for at kritisere selskabets afgørelse. Klageren får ikke medhold i sit krav om dækning for erstatningsrejse/-døgn.

Nævnet har lagt vægt på, at klageren ikke har bevist, at Udenrigsministeriet har meddelt, at danskere i henholdsvis Singapore, Bali, Bangkok og Maldiverne skulle evakueres. Det fremgår af forsikringsbetingelsernes punkt 10.16.1 om begrebet evakuering, at "Tilstanden skal være erklæret og dokumenteret af Det Danske Udenrigsministerium, dansk ambassade eller lignende institution". Rejsevejledningen fra Udenrigsministeriet, der den 13. marts 2020 gjorde hele verden orange, havde ikke en sådan karakter, at den kunne anses for at være en erklæret evakuering.

Nævnet bemærker desuden, at det af Udenrigsministeriets hjemmeside fremgik, at "Udenrigsministeriet iværksætter kun evakueringer i helt ekstraordinære situationer, hvor ingen andre løsninger er mulige. Det er ikke den situation, vi står i".

Endelig finder nævnet, at klageren ikke har bevist, at SOS ved telefonsamtalen i marts 2020 har ydet mangelfuld og fejlagtig rådgivning eller på anden vis har foretaget en uberettiget indskrænkning af rejseforsikringsdækningen, således at nævnet på erstatningsretligt grundlag har grundlag for at pålægge selskabet at betale erstatning til klageren. Det, som klageren i øvrigt har anført, kan ikke føre til et andet resultat.