Ejerskifteforsikring: Tvist om dækning for mangelfuld fastgørelse af tagsten på den ene af to tagflader

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Gjensidige Forsikring vedrørende dækning fra en ejerskifteforsikring for mangelfuld fastgørelse af tagsten på et hus fra 1987, som klageren overtog i august 2019.

Sagens baggrund

Efter overtagelsen blev klageren i foråret 2020 af to uafhængige håndværkere (en tømrer og et solcellefirma) gjort opmærksom på, at tagstenene på husets tag var lagt forkert med utilstrækkelig binding. Solcellefirmaet, der arbejdede på den sydlige tagflade, oplevede, at mange tagsten faldt ned under arbejdet, og mente, at årsagen var den forkerte oplægning.

Klageren anmeldte forholdet til sin ejerskifteforsikring den 11. maj 2020 og bad om dækning for udbedring af begge tagflader.

Parternes påstande

Klagerens synspunkter

Klageren kræver fuld dækning for udbedring af både den nordlige og sydlige tagflade. Han argumenterer for, at den mangelfulde binding udgør en "nærliggende fare for skade", herunder risiko for nedfaldne tagsten og efterfølgende skader på bygningen. Klageren har fremlagt en rapport fra en selvvalgt byggesagkyndig, der konkluderer, at der i overvejende grad mangler bindere, og at der kun er anvendt ca. 1/10 af det krævede antal. Desuden har klageren fremsendt videodokumentation af klaprende lyde fra taget i blæsevejr.

Selskabets synspunkter

Gjensidige Forsikring har anerkendt dækning for fastgørelse af tegl på tagets nordside, men afviser dækning for sydsiden. Selskabet anfører, at det påhviler klageren at dokumentere en dækningsberettiget skade. De fremhæver, at taget har fungeret i 34 år uden problemer, og at den manglende binding derfor ikke i sig selv udgør en skade eller en nærliggende risiko herfor. Selskabets taksator og rekvirerede håndværkere vurderer, at taget er tæt og funktionsdygtigt, og at støjen fra taget ikke er usædvanlig. De mener, at problemet med nedfaldne tagsten opstod i forbindelse med monteringen af solceller.

Klageren får ikke medhold.

Ankenævnet finder, at klageren ikke har bevist, at der på overtagelsestidspunktet var forhold ved taget, som udgjorde en dækningsberettiget skade eller en nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Nævnet kan derfor ikke kritisere selskabets afgørelse om at afvise dækning for den sydlige tagflade.

Nævnets begrundelse

Nævnet bemærker indledningsvist, at bevisbyrden for, at der foreligger en dækningsberettiget skade, påhviler klageren. Det faktum, at en bygningsdel ikke er udført håndværksmæssigt korrekt eller i overensstemmelse med gældende anvisninger, medfører ikke i sig selv, at der er tale om en skade. Det afgørende er, om forsikringens skadebegreb er opfyldt.

Nævnet lægger vægt på flere centrale punkter:

• Tagets alder og funktion: Tagbelægningen er fra 1987 og har fungeret efter hensigten i 34 år. Der er ikke konstateret skader som vandindtrængen eller nedfaldne tagsten som følge af den mangelfulde binding. Dette svækker argumentet om, at der foreligger en nærliggende risiko for skade.

• Ekspertvurderinger: Selskabets taksator har vurderet, at taget på sydsiden fremstod "meget pænere" end nordsiden, hvor der var en synlig "pukkel", hvilket begrundede den delvise dækning. Ligeledes har selskabets netværkshåndværkere konkluderet, at taget er funktionsdygtigt og tæt, og at de ikke ser den samme fare for skader som klagerens byggesagkyndige.

• Støjgener: De klaprende lyde ("klonke-lyde"), som klageren har dokumenteret, betragtes ikke som usædvanlige for et tegltag ved særligt vejrlig og udgør ikke i sig selv en skade i forsikringens forstand.

• Nedfaldne tagsten ved solcellemontering: Nævnet finder, at de tagsten, der faldt ned i forbindelse med opsætning af solceller, ikke kan føre til et andet resultat, da dette er relateret til det udførte arbejde på taget.

Samlet set har klageren ikke løftet bevisbyrden for, at forholdene på den sydlige tagflade udgør en aktuel skade eller en nærliggende risiko herfor. Derfor fastholdes selskabets afgørelse.