Sag om forældelse af erstatningskrav efter brandskade på kolonihavehus

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Codan Forsikring A/S vedrørende udbetaling af erstatning for et nedbrændt kolonihavehus.

Sagens faktiske omstændigheder

Klagerens kolonihavehus brændte ned den 21. juli 2006. En bygningskonsulent besigtigede skaden, og den 5. oktober 2006 blev der udarbejdet en bygningsrapport/erstatningsaftale. Denne aftale opgjorde skaden til 350.000 kr. til fuld og endelig afgørelse af sagen. Erstatningsudbetalingen var dog betinget af, at beløbet ikke blev udbetalt til fri rådighed, at de skadede bygninger blev fjernet, at genopførelse fandt sted, og at projekt, tidsplan samt udbetalingsplan blev fremsendt til godkendelse, inden byggeriet startede. Disse betingelser fremgik også af fællesbetingelserne for den kollektive kolonihavehusforsikring.

Klageren underskrev erstatningsaftalen den 30. juni 2019 – 13 år efter skadens indtræden – og sendte den via e-mail til den bygningskonsulent, der havde været tilknyttet sagen i 2006. Konsulenten var dog gået på pension, og e-mailadressen eksisterede ikke længere. Klageren henvendte sig herefter til en fælles e-mailadresse hos Codan den 8. december 2019 og anmodede om udbetaling af erstatningsbeløbet.

Parternes hovedpåstande og centrale argumenter

Klagerens påstand: Klageren ønsker det aftalte erstatningsbeløb på 350.000 kr. udbetalt. Han anfører, at han i 2006 blev informeret om, at beløbet ikke var til fri rådighed, og at han efter at have fjernet de skadede bygninger forgæves forsøgte at få udbetalt penge til dækning af omkostningerne. Han har rykket bygningskonsulenten flere gange og var ikke bekendt med nogen forældelsesfrist. Klageren mener, at selskabet bevidst har lagt benspænd ud, da det er usandsynligt, at en skadelidt i en kolonihaveforening har midler til at finansiere en genopførelse, før udbetaling sker. Han mener desuden, at forsikringsaftalen ikke indeholder krav om, at selskabet skal godkende noget, før udbetaling kan ske.

Selskabets påstand: Codan Forsikring A/S afviser at udbetale erstatningen, idet klagerens krav er forældet. Selskabet henviser til Forældelsesloven § 5, stk. 1, nr. 2, som fastsætter en 10-årig forældelsesfrist, når fordringens eksistens og størrelse er skriftligt anerkendt. Da erstatningsopgørelsen blev accepteret den 5. oktober 2006, forældedes kravet senest den 5. oktober 2016. Selskabet anfører, at de ikke har pligt til at orientere forsikringstagere om forældelsesreglerne, da disse er lovfæstede. Desuden fastholder selskabet, at klageren ikke har opfyldt de betingelser, der indgik i erstatningsaftalen, herunder fremsendelse af projekt, tidsplan og udbetalingsplan til godkendelse, samt at genopførelse skulle finde sted. Selskabet har ikke registreret krav eller dokumentation for udført arbejde med fjernelse af bygningen.

Nævnet har afgjort, at klageren ikke får medhold i sin klage mod Codan Forsikring A/S. Afgørelsen er baseret på, at klagerens krav er forældet. Nævnet har lagt vægt på, at selskabet i 2006 fremsendte en erstatningsaftale på 350.000 kr., som klageren skulle underskrive og returnere. Klagen blev først modtaget af nævnet i 2020, hvilket betyder, at kravet er forældet i henhold til Forældelsesloven § 5, stk. 1, nr. 2. Denne paragraf fastsætter en absolut forældelsesfrist på 10 år, når fordringens eksistens og størrelse er anerkendt skriftligt, hvilket var tilfældet med erstatningsaftalen fra 2006. Klagerens argumenter om, at erstatningsaftalen ikke indeholdt en frist, at selskabet ikke havde orienteret ham om forældelsesreglerne, og at han havde forsøgt at kontakte selskabets bygningskonsulent, ændrer ikke ved forældelsen. Forældelsesfrister er lovfæstede, og forsikringsselskaber har ingen almindelig pligt til at informere forsikringstagere om reglernes indhold.