Sag om afvist dækning for skimmelskade bag forsatsvægge
Dato
8. september 2021
Principiel sag
Nej
Forsikringstype
Ejerskifteforsikring
Afgørelse
Selskab medhold
Firma navn
Dansk Boligforsikring
Dokument
Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Dansk Boligforsikring A/S vedrørende dækning af udgifter til skimmelsanering under en ejerskifteforsikring.
Sagens baggrund
Klageren overtog en ejendom opført i 1934 den 1. juli 2020. Ejendommen var i 1984 efterisoleret med indvendige forsatsvægge. Den 12. juli 2020, i forbindelse med etablering af elinstallationer i forsatsvæggene, opdagede klageren forekomst af skimmelsvamp på den oprindelige mur. Skaden blev anmeldt til Dansk Boligforsikring samme dag. Klageren modtog to afslag fra forsikringsselskabet, henholdsvis den 31. august 2020 og den 1. oktober 2020, hvorefter sagen blev indbragt for Ankenævnet for Forsikring.
Klagerens påstande og argumenter
Klageren kræver kompensation for udgifter på ca. 100.000 kr. (senere opjusteret til ca. 130.000 kr.) til undersøgelse og fjernelse af skimmelsvamp. Klageren anfører, at skimmelsvampen, som er vurderet til kategori C, er forbundet med sundhedsrisiko, og at det ikke var hensigten at nedrive forsatsvæggene i forbindelse med en generel renovering, men at nedrivningen skete for at undersøge skimmelomfanget efter opdagelsen. Klageren mener, det er forkert at skulle leve i et miljø med indkapslet skimmelsvamp.
Selskabets påstande og argumenter
Dansk Boligforsikring A/S har afvist dækning med den begrundelse, at skimmelsvampen er konstruktionsbetinget, idet den opstår som følge af kondens bag de kolde, massive ydermure. Selskabet anfører, at konstruktionen var lovlig og sædvanlig på opførelsestidspunktet i 1984, og at der ikke er fejl herved. Selskabet bestrider, at skimmelsvampen i det påviste omfang opfylder ejerskifteforsikringens skadebegreb på overtagelsestidspunktet. Det er selskabets opfattelse, at klageren allerede var i gang med en større renovering, da skaden blev anmeldt, og at en afrensning af skimmelen ville ligge under bagatelgrænsen på ca. 3.800 kr. Selskabet fremhæver, at klageren har vanskeliggjort vurderingen af skaden ved at nedtage forsatsvæggene, før selskabet foretog besigtigelse, og at bevisbyrden for en dækningsberettiget skade påhviler klageren.
Dokumentation og relevante forhold
Sagen omfatter blandt andet:
- Ordrebekræftelse fra skimmelfirma på 3.800 kr. (inkl. moms).
- Faktura for nedrivning og skimmelsanering på 33.781,25 kr. (inkl. moms).
- Faktura for opbygning af forsatsvægge på 92.500 kr. (inkl. moms).
- Selskabets besigtigelsesnotat af 29. juli 2020, der konkluderer, at skimmel skyldes konstruktionsopbygning og kondens.
- Analyserapport af 14. august 2020 fra et skimmelfirma, der konstaterer synlig skimmelvækst flere steder og en Mycometer Surface prøve med C-værdi (1.503), hvilket indikerer massiv vækst af skimmelsvamp. Rapporten anbefaler skimmelsanering af alle indvendige ydervægge med en overslagspris på 50.000-60.000 kr. (ekskl. moms).
- Forsikringsbetingelserne, der definerer 'skade' og 'nærliggende risiko for skade', og angiver en bagatelgrænse på 5.000 kr. for dækning.
Nævnet bemærker indledningsvist, at det efter almindelige forsikringsretlige principper påhviler klageren at bevise, at der foreligger forhold, som udgør en dækningsberettigende skade.Efter en gennemgang af sagen finder nævnet, at klageren ikke har bevist, at der var forhold ved forsatsvæggenes konstruktion, som på overtagelsestidspunktet udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Nævnet kan derfor ikke kritisere selskabets afgørelse.Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at forsatsvægge ikke er usædvanlige i ældre ejendomme, og at der ikke er oplysninger i sagen, der understøtter, at konstruktionerne er opført i strid med bygningslovgivningen mv. på udførelsestidspunktet. Herudover er det almindelig kendt, at forsatsvægge kan medføre øget risiko for opfugtning og skimmelsvamp og kan blandt andet opstå som følge af kondensering på de relativt kolde ydervægge.Spørgsmålet er herefter, om forekomsterne af skimmelsvamp i beboelsesarealet på overtagelsestidspunktet i sig selv udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand.Ved anmeldelse af skimmelsvamp på ejerskifteforsikringen i henhold til fast praksis i Ankenævnet er en betingelse for dækning til en afrensning af skimmelsvamp, at skimmelsvampen enten 1) udgør en følgeskade af en dækningsberettiget skadeårsag på bygningen, som medfører, at der forekommer opfugtning/skimmeldannelse i et omfang, der er usædvanligt for tilsvarende bygningskonstruktioner af samme alder og byggemåde, når der sammenlignes med tilsvarende bygningskonstruktioner af samme alder uden den dækningsberettigede skadeårsag, eller 2) at der er tale om et massivt skimmelangreb, som i sig selv på overtagelsestidspunktet havde en intensitet og et omfang, som nedsatte værdien eller brugbarheden af særligt beboelsesrummene i bygningen nævneværdigt i forhold til tilsvarende bygninger af samme alder.Efter en gennemgang af sagen finder nævnet at måtte lægge til grund, at de konstaterede forekomster af skimmelsvamp i bygningen ikke er en følgeskade af en dækningsberettigende skade på bygningen. Endvidere finder nævnet, at klageren ikke har bevist, at der på overtagelsestidspunktet var forekomster af skimmelsvamp i et omfang i beboelsesrummene, der nedsatte bygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt. Nævnet finder herefter heller ikke på dette grundlag anledning til at pålægge selskabet at yde dækning.Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at klageren ikke har fremlagt oplysninger, der godtgør at indeklimaet var påvirket i en grad, der nævneværdigt nedsatte brugbarheden af ejendommens beboelsesrum, eller at ejendommen som følge af skimmelforekomsterne ikke kunne være anvendt efter sit formål. Klageren har bragt sig i en bevismæssig vanskelig position ved at demontere forsatsvæggene forud for selskabets besigtigelse af skaden, hvilket har vanskeliggjort mulighederne for at vurdere, om indeklimaet var påvirket på overtagelsestidspunktet.Efter udfaldet af sagen for nævnet finder nævnet heller ikke grundlag for at pålægge selskabet at betale for klagerens udgifter til sagkyndig rapport.Det, som klageren i øvrigt har anført, kan ikke føre til andet resultat.Som følge heraf bestemmes:Klageren får ikke medhold.
Lignende afgørelser