Afvisning af dækning for skimmelsvamp og konstruktionsfejl i ejerskifteforsikringssag

Sagen omhandler en tvist mellem forsikringstageren og Dansk Boligforsikring A/S vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring for skader konstateret i en ejendom opført i 1954 og tilbygget i 1967. Forsikringstageren overtog ejendommen den 1. juli 2017.

Klagerens påstande og argumenter

Kort tid efter overtagelsen konstaterede forsikringstageren flere skader, herunder råd, svamp, massiv skimmelsvamp, konstruktionsfejl i indervægge, kloakskader og rotteskader i kælderen. Disse skader blev anmeldt til ejerskifteforsikringsselskabet, som dog afviste dækning.

Klagerens rådgiver anfægtede afvisningen og henviste til, at der var konstateret konstruktionsfejl i ejendommens vægge, herunder dobbelt dampspærre og dobbelt isolering, som ifølge DNA-analyser og Mycometer-målinger havde forårsaget massiv skimmelsvamp i både beboelsesdel og kælder. Rådgiveren argumenterede for en klar årsagssammenhæng mellem konstruktionsfejlene og skimmelsvampen, og at dette udgjorde en dækningsberettiget skade, der nedsatte ejendommens værdi og brugbarhed. Klageren henviste også til Forsikringsaftaleloven § 44 vedrørende dobbeltforsikring og krævede dækning af omkostninger til nedtagning af forsatsvægge, skimmelsanering, udbedring af gulvtømmersvamp, genhusning og udgifter til skimmelrapporter (20.000 kr. + moms), med henvisning til Forsikringsaftaleloven § 24 for forrentning af afholdte udgifter.

Selskabets påstande og argumenter

Dansk Boligforsikring A/S fastholdt deres afvisning. Selskabet anførte, at klageren havde påbegyndt en omfattende planlagt renovering i kælderen, og at omfanget af fjernede vægbeklædninger, lofter og gulve oversteg, hvad der med rimelighed kunne forklares med afdækning af lokale fugtskader. Selskabet mente ikke, at forsatsvægskonstruktionen i sig selv var ulovlig eller en fejlkonstruktion, og henviste til Byg-Erfa (39) 181212 og SBI-anvisning 224, 2013, som angiver, at to dampspærrer kan være acceptable under visse betingelser.

Selskabet anerkendte, at der lokalt var fugtskader i dele af kælderen, som ville være dækket af ejerskifteforsikringen, herunder lokal afrensning af skimmel, men begrænsede dækningen til det, husforsikringen ikke dækkede. Selskabet afviste et generelt problem med fugt og skimmelsvamp ved væggene og argumenterede, at det er forventeligt at finde skimmel i en ældre kælder, og at de konstaterede fugtværdier ikke gav grundlag for at konkludere, at ejendommens værdi eller brugbarhed var nævneværdigt nedsat. Selskabet afviste desuden krav om genhusning og dækning af rapporter, da disse ikke var nødvendige som følge af en dækningsberettiget skade.

Klageren får ikke medhold. Ankenævnet lægger til grund, at klageren har bevisbyrden for, at de anmeldte forhold opfylder forsikringens skadebegreb. Det er forholdene på overtagelsestidspunktet, der er afgørende for spørgsmålet om forsikringsdækning. Nævnet finder, at klageren ikke har bevist, at der for så vidt angår forsatsvægge og skimmelsvamp i vægkonstruktioner foreligger en skade i forsikringens forstand ud over det, som selskabet har anerkendt.

Ankenævnet har blandt andet lagt vægt på, at forekomst af forsatsvægge i stue- og kælderplan og de konstaterede forhold ved disses konstruktion i klagerens hus – herunder dobbelt dampspærre, dampspærre monteret på kold side af isolering og anvendelse af vindpap – efter nævnets opfattelse ikke i sig selv statuerer en skade. Klageren har ikke bevist, at der er tegn på fugtskader eller vækst af skimmelsvamp i isolering og på trælister i forsatsvægge. Henset til, at alderen på forsatsvæggene skønnes at være 15-20 år, finder nævnet det ikke godtgjort, at der er nærliggende risiko for skade på forsatsvæggene på grund af fugt.

Nævnet har desuden lagt vægt på, at klageren efter nævnets vurdering ikke har bevist, at skimmelsvamp på ydervægge bag forsatsvægge har haft et sådan omfang, at dette på overtagelsestidspunktet – før fjernelse af forsatsvæggene – påvirkede indeklimaet i en grad, så bygningens værdi og brugbarhed var nævneværdigt nedsat. Det må anses for sædvanligt, at der i et vist omfang forekommer fugt og skimmelsvamp i en kælder af pågældende alder, idet kældergulv og kældervægge typisk er udført uden egentlig fugtsikring. Forhold, der ikke adskiller sig nævneværdigt fra forholdene ved tilsvarende ejendomme af pågældende alder, er ikke dækningsberettigende, jf. forsikringens skadebegreb i forsikringsbetingelsernes punkt 3.1.

Da der ikke er etableret en dækningsberettigende skade, finder nævnet heller ikke grundlag for at pålægge selskabet at betale klagerens udgifter til sagkyndige rapporter og genhusning, idet disse ikke kan anses for nødvendiggjort som følge af en dækningsberettigende skade.