Afgørelse i sag om afslag på invalidepension efter rideulykker

Klageren har en forsikring ved tab af erhvervsevne hos AkademikerPension (tidligere MP Pension) og har klaget over selskabets afslag på fortsat udbetaling af invalidepension. Sagen omhandler vurderingen af klagerens erhvervsevnetab efter to rideulykker i 2014.

Sagens baggrund

Klageren blev sygemeldt i maj 2014 efter to rideulykker, der medførte hovedpine, svimmelhed og nakkesmerter. I oktober 2015 blev hun tildelt midlertidig hel invalidepension med virkning fra 1. august 2014. Denne blev forlænget flere gange, men i januar 2020 meddelte AkademikerPension afslag på yderligere forlængelse af både hel og delvis invalidepension.

Klagerens påstand og argumentation

Klageren påstår, at hun fortsat skal tildeles hel invalidepension, subsidiært delvis invalidepension, fra 1. maj 2020. Hun argumenterer for, at selskabets afslag bygger på en forkert begrundelse, idet hendes effektive arbejdstid i praktikforløb var 12 timer om ugen, ikke 15 timer. Hun mener, at selskabet har utilstrækkelig dokumentation og har anmodet om yderligere undersøgelser, hvilket hun opfatter som chikane, da sagen efter hendes opfattelse er tilstrækkeligt belyst.

Klageren fremhæver, at hun er bevilget fleksjob med en forventet effektiv arbejdstid på 12-16 timer om ugen, hvilket hun anser for at være under 1/3 beskæftigelse og dermed berettiger til hel invalidepension. Hun oplyser, at hendes egen virksomhed er inaktiv, og at hendes fokus er på at finde et fleksjob. Hun udfører yoga, meditation og svømning efter lægelig anbefaling, da det afhjælper hendes symptomer. Klageren fastholder, at hendes erhvervsevne skal vurderes i forhold til hendes normale arbejde.

Selskabets påstand og argumentation

AkademikerPension fastholder, at klageren ikke er berettiget til hel eller halv invalidepension fra 1. maj 2020, da hun ikke har dokumenteret et erhvervsevnetab på mindst halvdelen. Selskabet henviser til en neurokirurgisk speciallægeundersøgelse fra juni 2020, der fandt nærnormale objektive forhold og mistanke om en ikke ubetydelig psykisk overbygning på klagerens symptomer. Selskabet mener, at klagerens subjektive gener i høj grad overstiger de objektive fund.

Selskabet påpeger, at klageren har stillet sig i en bevismæssig vanskelig situation ved at afvise en psykiatrisk speciallægeundersøgelse, som selskabet anser for nødvendig for at afklare den psykiske problematik. Selskabet fremhæver, at klageren i praktikforløb har kunnet øge sin arbejdstid til 17,5 timer om ugen, og at hendes egen virksomhed samt aktive livsstil indikerer en større arbejdsevne end påstået. Selskabet vurderer, at en effektiv arbejdstid på 12-16 timer i fleksjob er mere end halv tid, og derfor ikke berettiger til invalidepension.

Relevante forhold og dokumentation

Klageren blev i kommunalt regi tildelt et ressourceforløb fra 2016 til 2019. I denne periode deltog hun i to virksomhedspraktikker inden for sit uddannelsesområde. Den første praktik (februar-maj 2019) viste en optrapning af arbejdstiden fra 6 til 15 timer ugentligt. Den anden praktik (august-oktober 2019) startede med 10 timer og øgedes til 17,5 timer ugentligt, dog med oplevelse af øgede gener.

I december 2019 blev klageren tilkendt fleksjob med en forventet effektiv arbejdstid på 12-16 timer pr. uge. Rehabiliteringsteamet henviste i den forbindelse til Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 70a. En neurokirurgisk speciallægeerklæring fra juni 2020 konkluderede, at der var diskrepans mellem uheldenes omfang og de subjektive klager, og at der var mistanke om en psykisk overbygning. Klagerens egen læge har dog anført, at der ikke er behov for psykiatrisk udredning.

Ankenævnet har behandlet klagen vedrørende AkademikerPensions afslag på fortsat udbetaling af invalidepension til klageren fra 1. maj 2020.

Ankenævnets vurdering

Nævnet bemærker, at klageren i 2014 kom til skade ved to rideulykker, hvilket førte til sygemelding og et ressourceforløb fra 2016 til 2019. Hun deltog i virksomhedspraktikker inden for sit fag og blev i december 2019 tilkendt fleksjob med en effektiv arbejdstid på 12-16 timer pr. uge. Selskabet har udbetalt hel invalidepension fra 1. august 2014 til 30. april 2020, men har herefter afvist yderligere udbetaling.

Nævnet har lagt vægt på de lægelige bilag, som viser begrænsede objektive gener hos klageren. Selvom klageren oplever subjektive gener som smerter, svimmelhed, kvalme, træthed og koncentrationsbesvær, indikerer den neurokirurgiske speciallægeerklæring fra juni 2020 nærnormale objektive forhold og mistanke om en psykisk overbygning. Klagerens afvisning af en psykiatrisk speciallægeundersøgelse har stillet hende i en bevismæssig vanskelig situation.

De kommunale bilag viser, at klageren i praktikforløb har øget sin arbejdstid til 15 timer ugentligt (fordelt på 3 dage med pauser), og at hun blev tilkendt fleksjob med en effektiv arbejdstid på 12-16 timer pr. uge. De lægelige bilag understøtter, at klageren kan opretholde 15 timers ugentlig arbejdstid, hvis skånehensyn tilgodeses. Nævnet bemærker desuden, at klageren ved siden af praktikkerne har anvendt en del af sin erhvervsevne i egen virksomhed med op til 7 timer ugentligt.

Ifølge pensionsregulativet er der ret til hel invalidepension, hvis erhvervsevnen er varigt nedsat med mindst 2/3, og ret til halv invalidepension, hvis nedsættelsen er varigt mindst halvdelen og op til 2/3. Ved vurderingen af erhvervsevnen indgår helbredsforhold og indtjeningsevne i relation til det normale for tilsvarende medlemmer. Pensionsregulativet fastslår også, at invalidepension ikke kan oppebæres ved siden af indtægt fra en delvist offentligt finansieret stilling (f.eks. fleksjob), medmindre indtægten udgør højst en tredjedel (for hel invalidepension) eller halvdelen (for halv invalidepension) af den hidtidige erhvervsindtægt.

Nævnet finder, at klagerens erhvervsevne pr. 1. maj 2020 ikke er nedsat med halvdelen. Klageren vurderes med de rette skånehensyn at være i stand til at arbejde og tjene mere end halvdelen af, hvad der er sædvanligt for tilsvarende medlemmer af pensionskassen. Klagerens arbejde i egen virksomhed vanskeliggør en præcis vurdering af hendes arbejdsindsats og bidrager til den bevismæssige vanskelighed.

Afgørelse

På baggrund af den samlede vurdering får klageren ikke medhold. Ankenævnet kan derfor ikke kritisere selskabets afgørelse.