Afslag på retshjælpsdækning grundet manglende forelæggelse for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

Sagen omhandler en klage over Tryg Forsikring A/S' afvisning af retshjælpsdækning i en personskadesag efter et trafikuheld.

Sagens faktiske omstændigheder

Klageren var den 12. februar 2019 involveret i et færdselsuheld, hvor hun blev påkørt bagfra i en rundkørsel. Modpartens ansvarsforsikring anerkendte påkørslen, men afviste, at den var egnet til at medføre personskade. Dette blev begrundet med en DanCrash-rapport, der vurderede kollisionen som et lavenergitraume med en hastighedsændring for klagerens bil på op til 5,1 km/t, samt klagerens forudbestående gener i lænderyg og nakke.

Parternes hovedpåstande og argumenter

Klagerens advokat søgte retshjælpsdækning for at indbringe sagen for domstolene med påstand om betaling af 224.240 kr. for 18 % varigt mén samt godtgørelse for svie og smerte. Advokaten anførte, at godtgørelse for svie og smerte har særskilt hjemmel i Erstatningsansvarsloven § 2 og ikke er et afledt krav af varigt mén, som har hjemmel i Erstatningsansvarsloven § 4. Advokaten mente derfor, at der forelå en aktuel tvist, og at kravet på svie og smerte ikke burde afvente en méngradsvurdering fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES).

Tryg Forsikring A/S afviste at yde retshjælpsdækning. Selskabet henviste til, at der efter deres opfattelse ikke forelå en konkret og aktuel tvist i retshjælpsbetingelsernes forstand (punkt 3.1). De argumenterede for, at et retshjælpstilsagn forudsætter en konkret og aktuel tvist samt rimelig grund til at indbringe sagen for domstolene. Selskabet fastholdt, at spørgsmålet om årsagssammenhæng mellem uheldet og klagerens gener, herunder kravet på godtgørelse for svie og smerte, kan vurderes af AES. De henviste til Ankenævnets praksis om, at der i personskadesager som udgangspunkt ikke foreligger en tvist, der kan begrunde retshjælpsdækning, så længe sagen ikke har været forelagt AES. Selskabet bemærkede, at klagerens advokat var velkommen til at ansøge om retshjælpsdækning igen, såfremt sagen forelægges AES, og der derefter er grundlag for et sagsanlæg.

Relevante forhold og dokumentation

Sagen indeholder en skadestuejournal fra uheldsdagen, en DanCrash-rapport, der vurderer kollisionens energi, og korrespondance mellem parterne. Klagerens advokat henviste desuden til tidligere domme og Retslægerådets årsberetning 2007 for at underbygge, at årsagssammenhæng kan foreligge selv ved lavenergikollisioner, og at svie og smerte ikke er afhængig af varigt mén. Tryg Forsikring A/S henviste til Erstatningsansvarsloven § 3 vedrørende godtgørelse for svie og smerte og Erstatningsansvarsloven § 4 vedrørende varigt mén, og understregede, at begge bestemmelser implicit indeholder et krav om årsagssammenhæng, som AES kan vurdere.

Klageren får ikke medhold i sin klage. Ankenævnet finder ikke grundlag for at kritisere forsikringsselskabets afslag på at yde retshjælpsdækning.

Nævnet lægger vægt på, at klagerens krav på godtgørelse for svie og smerte afhænger af, hvorvidt der er årsagssammenhæng mellem biluheldet og klagerens gener. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) kan tage stilling til spørgsmålet om årsagssammenhæng. Det bemærkes desuden, at klageren også kræver erstatning for varigt mén, hvilket AES ligeledes kan vurdere.

Ankenævnets faste praksis er, at der normalt ikke foreligger en konkret og aktuel tvist, som kan begrunde retshjælpsdækning, så længe sagen ikke har været forelagt AES. Dette gælder, medmindre modpartens ansvarsforsikring utvetydigt har afvist at revurdere sagen på baggrund af en udtalelse fra AES, hvilket ikke er tilfældet her.

Det følger af Erstatningsansvarsloven § 10, at både skadelidte og skadevolder har mulighed for at indhente en udtalelse om fastsættelse af méngrad og erhvervsevnetab fra AES. Da modparten på det foreliggende grundlag ikke har afvist at foretage en fornyet vurdering af sagen baseret på en udtalelse fra AES, finder nævnet, at der ikke foreligger en konkret og aktuel tvist i forsikringsbetingelsernes forstand.