Afgørelse om afslag på dækning for udgifter til medicin og lægebesøg under forlænget rejse i Tunesien grundet Covid-19

Denne sag omhandler en klage til Ankenævnet for Forsikring vedrørende afslag på dækning under en rejseforsikring, efter at klageren ufrivilligt forlængede sit ophold i Tunesien grundet COVID-19-pandemien.

Sagens baggrund

Klageren rejste til Tunesien den 28. december 2019 med planlagt hjemrejse den 20. marts 2020. På grund af COVID-19-pandemien og lukkede grænser kunne klageren ikke rejse hjem som planlagt. Klageren anmodede oprindeligt om refusion af sin returbillet, hvilket rejseselskabet refunderede. Klageren søgte derefter dækning for udgifter til medicin og lægebesøg, da han løb tør for sin medicin under det forlængede ophold.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren ønskede refusion af udgifter til medicin og lægebesøg, idet han mente, at han ikke selv var skyld i det forlængede ophold eller medicinmanglen. Han afviste selskabets påstand om, at han havde sagt nej til at rejse hjem, og fastholdt, at han aldrig havde modtaget et tilbud om hjemrejse. Klageren forklarede, at han havde sin bil med og ikke kunne rejse hjem uden den, og at konsulatet ikke kunne hjælpe med biltransport. Han henvendte sig den 3. april 2020 til SOS International for at få hjælp til hjemtransport, da alle grænser var lukkede. I august 2020 fik klageren et akut anfald af galdesten og søgte læge, men nægtede operation i Tunesien.

Selskabets afvisning og begrundelse

Sønderjysk Forsikring afviste klagerens krav. Selskabet henviste til forsikringsbetingelsernes punkt 32.1, som angiver, at dækning er betinget af, at den sikrede forlader landet ved først givne lejlighed og følger danske myndigheders anvisninger, hvis Udenrigsministeriet fraråder rejser til landet. Selskabet anførte, at klageren ikke ønskede at forlade landet på grund af smittefare, hvilket medførte, at dækningen ophørte. Desuden henviste selskabet til punkt 32.8.9.2 nr. 3, der udelukker dækning for kontrol og behandling af kroniske eller eksisterende sygdomme, herunder medicin. Selskabet fremhævede også, at forsikringen kun dækker ferierejser af op til 1 måneds varighed, i dette tilfælde udvidet til 60 dage, og at dækningen under alle omstændigheder var udløbet efter denne periode.

Nævnet har gennemgået sagens omstændigheder og parternes argumenter.

Nævnet har lagt vægt på, at klageren i sin første korrespondance med selskabet den 7. marts 2020 udtrykkeligt ønskede at forlænge sit ophold i Tunesien og ikke at rejse hjem. Dette skyldtes COVID-19-situationen og den medfølgende smitterisiko, samt ønsket om at få sin bil med hjem. Klageren forsøgte således ikke at komme hjem ved først givne lejlighed.

Det fremgår af forsikringsbetingelsernes punkt 32.2, nr. 3, at dækning er betinget af, at den sikrede forlader landet ved først givne lejlighed og i øvrigt følger de danske myndigheders anvisninger, hvis der opstår forhold, som Udenrigsministeriet fraråder rejser til. Selvom klageren senere, den 3. april 2020, kontaktede selskabet med ønske om at komme hjem, var dette efter, at han tidligere havde tilkendegivet et ønske om at forlænge opholdet.

På baggrund af forsikringsbetingelsernes klare ordlyd, og da klageren ikke forsøgte at forlade landet ved først givne lejlighed, finder nævnet, at klageren ikke er berettiget til dækning for de afholdte udgifter.

Som følge heraf bestemmes: Klageren får ikke medhold.