Afvisning af dækning for ødelagte feriedage på grund af 30-dages begrænsning i rejseforsikring under COVID-19

Sagen omhandler en klage over Europæiske Rejseforsikring A/S's afvisning af dækning for ødelagte feriedage og ubenyttede rejseomkostninger i forbindelse med en afbrudt rundrejse.

Sagens faktiske omstændigheder

Klageren og en rejsefælle købte en rejseforsikring til en 4-måneders rundrejse, der startede den 9. januar 2020 og skulle have varet til den 6. maj 2020. Rejsen inkluderede destinationer som Dubai, Thailand, Bali, Australien, Fiji, Vietnam og Maldiverne. Den 16. marts 2020 afbrød de rejsen fra Bali og rejste hjem til Danmark som følge af udmeldinger fra Udenrigsministeriet vedrørende COVID-19-pandemien.

Parternes hovedpåstande og argumenter

Klageren krævede, at selskabet skulle erstatte udgifter til ubenyttede hotelreservationer og flybilletter, som ikke kunne refunderes. Klageren anførte, at dialogen med selskabet, herunder anmodninger om dokumentation for de resterende rejseomkostninger, havde skabt en berettiget forventning om, at disse udgifter ville blive dækket.

Selskabet anerkendte, at der var tale om en evakuering, og udbetalte erstatning for ekstraudgiften til en ny hjemrejsebillet. Selskabet afviste dog dækning for ødelagte feriedage med henvisning til, at forsikringen kun dækker ødelagt ferie inden for de første 30 dage af en rejse. Da klageren afbrød sin rejse efter cirka 70 dage, var dækningen for ødelagt ferie ophørt. Selskabet fastholdt desuden, at der ikke var givet et dækningstilsagn for udgifterne til mistede hotelophold og flybilletter, og at disse udgifter ikke var omfattet af den ekstraordinære dækning for hjemrejsebilletten.

Klageren får ikke medhold i sin klage.

Nævnet finder, at klageren ikke er berettiget til dækning for ødelagte feriedage i forbindelse med, at klageren og rejsefællen afbrød rejsen den 16. marts 2020. Dette skyldes, at rejsen blev afbrudt senere end 30 dage efter afrejsen fra Danmark, hvilket medfører, at ødelagte feriedage ikke længere var dækket af rejseforsikringen, jf. forsikringsbetingelsernes punkt 13.6.1.g).

Nævnet finder videre, at der ikke er grundlag for at pålægge selskabet at yde erstatning for hoteller og flybilletter på et erstatningsretligt grundlag. Klageren har ikke bevist, at han i korrespondancen med selskabet fik et dækningstilsagn for udgifterne til hoteller og flybilletter. Korrespondancen var heller ikke egnet til at give klageren en berettiget forventning om, at disse udgifter ville blive dækket af selskabet.

Ankenævnet kan derfor ikke kritisere selskabets afgørelse.