Afgørelse vedrørende ejerskifteforsikring: Vandindtrængning, råd i facade og blafrende undertag

Sagen omhandler en klage fra forsikringstageren mod Gjensidige Forsikring vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring for et sommerhus købt i maj 2016. Klageren anmeldte oprindeligt tre forhold: vandindtrængning fra vest, råd i facadebeklædning og et blafrende undertag.

Sagens baggrund og forløb

Kort efter overtagelsen i 2016 anmeldte klageren fugt i kælderen og et blafrende undertag. Selskabet afviste i første omgang dækning for fugten, da det ikke var manifesteret som en skade i forsikringens forstand. For undertaget dækkede selskabet udbedring af en revnet del, men afviste dækning for den generelle fastgørelse, da det var almindelig udførelse for hustypen.

I 2017 og 2019 oplevede klageren yderligere vandindtrængning, hvilket førte til nye skadesager. En tømrer vurderede, at vandindtrængningen skyldtes for korte facadebrædder uden drypnæse. Selskabet anerkendte dækning for vandindtrængning på sydfacaden og udskiftning af rådne facadebrædder her.

I februar 2020 anmeldte klageren vandindtrængning fra vest. Selskabets taksator vurderede, at dette skyldtes kondens fra varmerør, og at omkostningen til udbedring var under bagatelgrænsen på 5.100 kr. Klageren anmeldte desuden generel råd i facadebeklædningen rundt om huset (undtagen sydfacaden, som var udbedret). Selskabet afviste dækning med henvisning til, at rådet ikke var dokumenteret at have været til stede ved overtagelsen, og at det var forventeligt slid for et hus af denne alder i et kystnært miljø.

Parternes påstande og argumenter

Klagerens påstande

Klageren fastholdt, at de tre forhold – vandindtrængning fra vest, råd i facadebeklædning og blafrende undertag – var til stede ved overtagelsen af huset og derfor burde dækkes af ejerskifteforsikringen. Klageren argumenterede for, at rådet i facadebeklædningen skyldtes konstruktionsfejl (for korte brædder, manglende drypnæse) og/eller forkert maling, der forhindrede træet i at ånde. Klageren mente, at selskabets tilbud om udbedring af vandindtrængningen fra vest var utilstrækkeligt, da det ikke adresserede de rådne facadebrædder.

Selskabets argumenter

Selskabet fastholdt, at vandindtrængningen fra vest ikke var en fejlkonstruktion, men en "naturlig åbning" forstærket af kystnære vind- og vejrforhold. De tilbød dog kulancemæssigt at dække en fugeløsning og udskiftning af det fugtskadede gipsloft. Vedrørende råd i facadebeklædningen argumenterede selskabet, at klageren ikke havde bevist, at rådet var til stede ved overtagelsen, og at det var forventeligt slid. For det blafrende undertag gjorde selskabet gældende, at kravet var forældet, da det var anmeldt i 2016 og genanmeldt mere end tre år senere. Desuden argumenterede selskabet, at støj fra et blafrende undertag i sig selv ikke udgør en skade i ejerskifteforsikringens forstand.

Ankenævnet for Forsikring har behandlet klagen og truffet følgende afgørelse for de tre forhold:

Forhold 1 – Vandindtrængning fra vest

Nævnet bemærker, at selskabet kulancemæssigt har anerkendt at dække tætning af samlingen mellem sokkel og træfacadens bagbeklædning i form af etablering af fuge samt udskiftning af det fugtskadede gipsloft langs vestfacaden. Selskabet har anført, at den naturlige overgang mellem soklen og træfacadens bagbeklædning ikke er udtryk for en fejlkonstruktion, men en sædvanlig konstruktion for Älvsbyhuse, der sandsynligvis lejlighedsvis giver anledning til vandindtrængning ved særligt vejrlig i kombination med ejendommens kystnære placering. Nævnet finder, at klageren ikke har bevist, at selskabets tilbud om udbedring af skaden er utilstrækkeligt. Nævnet har lagt vægt på taksatorens vurdering af, at en fugeløsning vil forhindre yderligere vandindtrængen, og at selskabet har anerkendt at dække følgeskader på loftkonstruktionen. Klageren har heller ikke fremlagt sagkyndig erklæring, der godtgør behov for yderligere tiltag.

Forhold 2 – Råd i facadebeklædning

Nævnet finder, at klageren ikke har godtgjort, at der på tidspunktet for overtagelsen af ejendommen var forhold ved facadebeklædningen, der udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Nævnet har lagt vægt på, at klageren først anmeldte forholdet ca. 4 år efter overtagelsen af huset. Endvidere har nævnet lagt vægt på, at ejendommen er placeret tæt på kysten, hvilket kræver høj grad af vedligeholdelse af træfacaderne. Selskabets oplysninger om, at facadebeklædningen på denne hustype ikke er udstyret med en drypnæseprofil eller anden type afslutning, er også inddraget.

Forhold 3 – Blafrende undertag

Nævnet finder, at klagerens krav vedrørende det blafrende undertag er forældet. Dette følger af Forældelsesloven § 2 og Forældelsesloven § 3, hvorefter den almindelige forældelsesfrist for krav på forsikringsdækning er 3 år, regnet fra det tidligste tidspunkt, hvor kravet kunne gøres gældende. Desuden følger det af Forsikringsaftaleloven § 29, stk. 5, at krav, som en anmeldt skade giver anledning til, tidligst forældes 1 år efter selskabets meddelelse om hel eller delvis afvisning af kravet. Nævnet har lagt vægt på, at forholdet første gang blev anmeldt i august 2016, selskabet betalte for fastgørelsen i februar 2017, og klageren først i maj 2020 – mere end tre år senere – på ny rettede henvendelse til selskabet om forholdet. Nævnet bemærker desuden, at støj fra et blafrende undertag i sig selv ikke udgør en skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand.

Samlet afgørelse

Klageren får ikke medhold i sin klage. Dog tilbagebetales klagegebyret, da selskabet efter klagerens indbringelse for nævnet delvist har opfyldt klagerens krav ved at anerkende dækning for vandindtrængningen fra vest og følgeskaderne.