Afvisning af dækning for brandskade på campingvogn grundet usikkerhed om skadeforløb

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og If Skadeforsikring vedrørende dækning under en kaskoforsikring for en brændt campingvogn.

Sagens faktiske omstændigheder

Campingvognen, der var kaskoforsikret, blev fundet brændt på en rasteplads den 27. december 2019. Ifølge forsikringstageren var vognen parkeret der siden den 25. december 2019 på grund af et punkteret dæk under transport til vinteropbevaring. Politiet blev underrettet og fandt vognen udbrændt, men standsede efterforskningen, da der ikke var grundlag for at sigte nogen for en strafbar handling.

Parternes hovedpåstande og centrale argumenter

Forsikringstagerens påstande: Forsikringstageren kræver erstatning for den brændte campingvogn og indbo. Klagerens repræsentant anfører, at en brand i sig selv er en dækningsberettiget skadebegivenhed under kaskodækningen. Det påhviler selskabet at dokumentere, at forsikringstageren har handlet groft uagtsomt eller med forsæt, eller har haft økonomisk incitament, hvilket de mener ikke er tilfældet. De henviser til tidligere kendelser fra Ankenævnet for Forsikring og en landsretsdom (FED 1996-361, UfR 2016.3075V), der understreger, at bevisbyrden for at afvise dækning på grund af grov uagtsomhed eller forsæt ligger hos selskabet. Klagerens repræsentant påpeger også, at selskabet ikke har overholdt Bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder § 3 om redelig og loyal adfærd over for kunderne, og at selskabets udlægning af fakta er fordrejet. De kræver desuden tillæg af renter jf. Forsikringsaftaleloven § 24.

Selskabets påstande: If Skadeforsikring har afvist dækning med den begrundelse, at forsikringstageren ikke har sandsynliggjort, at branden er sket ved en dækningsberettiget begivenhed. Selskabet fremhæver en række modstridende forklaringer fra forsikringstageren og hendes mand vedrørende:

• Eksistensen og tilstanden af et reservehjul.
• Forløbet efter punkteringen og op til branden.
• Hvem der hentede datteren og hvornår.
• Årsagen til, at campingvognen blev efterladt på rastepladsen.

Selskabet henviser til, at de skiftende forklaringer skaber en sådan usikkerhed om det faktiske forløb, at forsikringstageren ikke har løftet bevisbyrden for en dækningsberettiget skade. De påpeger også, at teleoplysninger ikke entydigt kan be- eller afkræfte forsikringstagerens færden.

Relevante forhold og dokumentation

Sagen omfatter en række dokumenter og oplysninger, herunder:

• Skadeanmeldelse af 9. januar 2020.
• Faktura på campingvognen og værkstedsregninger.
• Politiets rapport og fotorapport af 27. december 2019, samt politiets brev om standset efterforskning.
• Selskabets undersøgelsesrapport af 19. marts 2020, der anbefaler afvisning af dækning.
• Korrespondance mellem selskabet og klagerens repræsentant.
• Selskabets gennemgang af teledata af 19. november 2020 og rådata fra teleselskab.
• Police af 24. juni 2019 og forsikringsbetingelser A 32 for campingvogne.
• Lydfiler af telefonsamtaler mellem selskabet og forsikringstageren/hendes mand.

Uddrag af dækningsskema for kaskoforsikring (Vilkår A-32):

Selskabet gør gældende, at forsikrede er uden dækning, da de ikke konsekvent ved punkteringen en mørk december nat i frostvejr, satte sig for at skifte dækket. Klagerens repræsentant bestrider dette, da det ikke er et krav jf. betingelserne.

Nævnet bemærker, at det efter almindelige forsikringsretlige principper påhviler klageren at bevise, at der er indtrådt en dækningsberettigende forsikringsbegivenhed. Nævnet finder efter gennemgang af sagen og efter en samlet vurdering, at der er en sådan usikkerhed om, hvorvidt skaden er sket som anmeldt af klageren, at nævnet ikke har grundlag for at kritisere, at selskabet har afvist at yde forsikringsdækning under henvisning til, at klageren ikke har godtgjort, at der er indtruffet en dækningsberettiget begivenhed.

Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at klageren og klagerens mand har stillet sig i en bevismæssigt vanskelig position ved at ændre forklaring om hændelsesforløbet forud for branden flere gange. Dette inkluderer modstridende forklaringer om eksistensen og tilstanden af et reservehjul, forløbet efter punkteringen og op til branden, samt hvem der hentede klagerens datter. Det er også påfaldende, at klagerens mand, der angiveligt klargjorde campingvognen hele dagen den 25. december 2019, ikke bemærkede det flade dæk, før de kørte afsted. Ydermere har sælgeren af campingvognen oplyst, at dækket på reservehjulet var skiftet i 2015 og aldrig var brugt, hvilket modsiger klagerens senere forklaring om, at dækket så nyt ud.

Det, som klageren i øvrigt har anført, kan ikke føre til andet resultat.

Afgørelse: Klageren får ikke medhold.