Sag om ejerskifteforsikring: Tvist om dækning af udbedringsomkostninger for terrændæk og manglende dampspærre

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Tryg Forsikring A/S vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring for skader på en ejendom opført i 1970 med en tilbygning fra 1977. Klageren overtog ejendommen i oktober 2017 baseret på en tilstandsrapport, der påpegede K1-anmærkninger vedrørende gulvene.

Sagens faktiske omstændigheder

Efter overtagelsen påbegyndte klageren en renovering. Under arbejdet blev der konstateret omfattende revner, niveauforskelle på op til 10 cm og opfugtning i betonundergulvet (terrændækket). Det blev også opdaget, at undergulvet i bryggerset var støbt ovenpå et slaggelag over ren muld, hvilket ikke opfyldte kravene i Bygningsreglementet fra 1966. Denne konstruktion medførte, at slaggelaget udvidede sig ved fugtpåvirkning, hvilket forårsagede revner og forskydninger i både betonlaget og ydervæggene. Desuden blev det konstateret, at der manglede en dampspærre i lofterne i den oprindelige bygning.

Parternes hovedpåstande og centrale argumenter

Klageren anmeldte skaderne til selskabet, som i første omgang afviste dækning med henvisning til, at der ikke var tale om en dækningsberettiget skade, at gulvet var udført efter gældende forskrifter på opførelsestidspunktet, eller at skaden skyldtes klagerens egen skyld (ejendommen henstod uopvarmet, og dampspærre var fjernet). Klageren fastholdt, at der var tale om en dækningsberettiget mangel, der havde forårsaget skade, og afviste egen skyld.

Selskabet anerkendte senere skaden med slaggelaget som dækningsberettiget, men afviste at dække en række udbedringsomkostninger, idet de mente, at disse var "planlagte arbejder". Dette omfattede blandt andet bryggersgulvet, etablering af gulvvarme, udskiftning af gulve i tilbygningen, malerarbejder og dampspærre.

Klageren påstod, at selskabet skulle erstatte omkostningerne ved dækningsberettiget skade på gulvet samt sagens omkostninger, herunder udgifter til syn og skøn og advokatomkostninger. Klageren krævede også yderligere 12 måneders genhusningsudgifter på et erstatningsretligt grundlag, da selskabets oprindelige afvisning havde forsinket indflytningen. Klageren argumenterede for, at de udførte arbejder, herunder udskiftning af indvendige døre, gerigter, fodlister og lofter, var nødvendiggjort af skaden og ikke var planlagte. Klageren henviste til, at en låneramme på 300.000 kr. var til tag- og vinduesrenovering, ikke omfattende indvendige arbejder.

Selskabet fastholdt, at de omstridte arbejder var planlagte, og at klageren ikke havde dokumenteret, at den manglende dampspærre i sig selv udgjorde en dækningsberettiget skade eller en nærliggende risiko for skade. Selskabet henviste til forsikringsbetingelserne, der kræver tilladelse før nedrivning, og at genhusningsudgifter maksimalt dækkes i 12 måneder. Vedrørende sagsomkostninger henviste selskabet til, at omkostninger til syn og skøn afgøres af retten i medfør af Retsplejeloven § 343, stk. 3, og tilbød 40.000 kr. for advokatomkostninger i henhold til Nævnets vedtægter, der foreskriver, at hver part bærer egne omkostninger ved nævnsbehandling.

Relevante forhold og dokumentation

Sagen involverede en tilstandsrapport fra 2017, bygningsreglementer (BR66 og BR18), flere syns- og skønserklæringer, en arkitekts prissætning af udbedringsarbejderne samt omfattende korrespondance mellem parterne. Selskabet havde udbetalt en del af de anerkendte udbedringsomkostninger, genhusningsomkostninger for 12 måneder samt renter og en del af advokatomkostningerne, men klageren søgte fortsat dækning for yderligere poster.

Nævnet finder, at sagen er egnet til at blive afgjort på det foreliggende skriftlige grundlag. Klageren får ikke medhold i sine påstande om yderligere dækning.

Bryggersgulv

Nævnet finder, at selskabet har bevist, at klagerens opbrydning af bryggersgulvet var planlagt arbejde. Selskabets fradrag på 11.560 kr. ekskl. moms for et nyt bryggersgulv kan derfor ikke kritiseres.

Parketgulv

Nævnet kan ikke kritisere selskabets afvisning af dækning for nye parketgulve. Nævnet har lagt vægt på, at klageren, inden han konstaterede forholdene ved terrændækket, havde planlagt at afholde udgifter til at renovere det eksisterende parketgulv og etablere gulvvarme. At klageren i stedet valgte at lægge et nyt gulv, ændrer ikke på dette.

Indvendige døre, gerigter og fodlister

Nævnet kan ikke kritisere selskabets afvisning af dækning for indvendige døre, gerigter og fodlister. Nævnet har lagt vægt på, at disse arbejder var nødvendige i forbindelse med klagerens planlagte gulvarbejder.

Lofter (Dampspærre)

Nævnet finder, at klageren ikke har bevist, at den manglende dampspærre i loftet på overtagelsestidspunktet udgjorde en skade eller en nærliggende risiko for skade. Nævnet har lagt vægt på konstruktionens alder og manglen på dokumentation for opfugtning af loftkonstruktionen. Klageren har heller ikke bevist, at det var nødvendigt at nedtage lofterne som følge af udskiftning af terrændækket, idet arkitekten udtalte, at indervæggene principielt godt kunne nedbrydes, mens de eksisterende lofter bibeholdtes. Selskabets afvisning af dækning kan derfor ikke kritiseres.

Terrændæk i tilbygning

Nævnet kan ikke kritisere selskabets afvisning af dækning for terrændækket i tilbygningen. Klageren har ikke bevist, at der var dækningsberettigende forhold eller nærliggende risiko for skade i tilbygningen på overtagelsestidspunktet. Ligeledes er det ikke bevist, at det var nødvendigt at fjerne terrændækket i tilbygningen i forbindelse med udbedringen af terrændækket i det oprindelige hus.

Elinstallationer

Nævnet kan ikke kritisere selskabets opgørelse af erstatning for elinstallationer. Klageren har ikke bevist ulovlige forhold ved husets elinstallationer på overtagelsestidspunktet, eller at det var nødvendigt at etablere nye elinstallationer i tilbygningen som følge af udbedringen af terrændækket i det oprindelige hus.

VVS-installation i tilbygning

Nævnet bemærker, at selskabet har betalt for VVS- og kloakinstallationer to gange, og for genmontage af et oliefyr, selvom ejendommen har fjernvarme. Nævnet finder, at klageren er blevet kompenseret for tilkoblingsudgifter, og der er ikke grundlag for at fastsætte et særskilt beløb for tilkobling af varmeforsyningsrør mellem tilbygningen og resten af huset. Selskabets beslutning kan ikke kritiseres.

Genhusning

Nævnet kan ikke kritisere selskabets afgørelse vedrørende genhusning. Klageren har ikke bevist, at selskabet har begået ansvarspådragende fejl i sagsbehandlingen, der kan begrunde yderligere genhusningsudgifter ud over forsikringens dækning på 12 måneder. Klageren har desuden ikke dokumenteret en merudgift til bolig på 7.900 kr. om måneden i 2018, hvor han og hans ægtefælle boede hos familie og venner.

Sagsomkostninger til syn og skøn

Nævnet bemærker, at der er afholdt isoleret bevisoptagelse i medfør af Retsplejeloven § 343. Ifølge Retsplejeloven § 343, stk. 3 træffer retten bestemmelse om betaling af omkostningerne ved bevisoptagelsen, medmindre parterne har aftalt andet. Da der ikke er indgået en anden aftale, kan nævnet ikke kritisere, at selskabet har henvist til, at omkostningerne ved det afholdte syn og skøn må afgøres af retten.

Advokatomkostninger

Nævnet kan ikke kritisere, at selskabet har dækket advokatomkostninger med 40.000 kr. inkl. moms. Nævnet har lagt vægt på, at sagen ikke har været procederet, og at omkostningerne ved den isolerede bevisoptagelse afgøres af retten i medfør af Retsplejeloven § 343, stk. 3. Nævnet bemærker desuden, at i henhold til Nævnets vedtægter § 23, stk. 3, bærer hver part egne omkostninger ved sagens behandling for nævnet. Selvom sagen har været udsat for indhentelse af prissætning, afskærer dette ikke klageren fra i et vist omfang at få dækning for advokatomkostninger vedrørende tiden, hvor sagen har verseret ved nævnet.