Tvist om dækning af skade på Louis Vuitton-taske: Krav om bevis for ægthed og ejerskab

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Tryg Forsikring A/S vedrørende dækning af en beskadiget Louis Vuitton taske under en familieforsikring. Sagen drejer sig primært om spørgsmålet om taskens ægthed og tilstrækkelig dokumentation for ejerskab og værdi.

Sagens faktiske omstændigheder

Klageren anmeldte den 9. maj 2020 en skade på sin Louis Vuitton taske, som var blevet beskadiget af væske. Tasken var en gave, modtaget for mange år siden. Klageren oplyste, at hun ikke kunne finde den originale kvittering og ved en fejl fremsendte en kvittering for en anden Louis Vuitton taske, som hendes børn havde købt i 2015. Klageren har fysisk tasken i sin besiddelse og har fremsendt fotos samt et ægthedsbevis fra en online autentificeringsvirksomhed, der bekræfter taskens ægthed ud fra det materiale, hun sendte dem. Louis Vuitton selv udsteder ikke ægthedsbeviser.

Parternes hovedpåstande og centrale argumenter

Klagerens påstande:

• Tasken er ægte og tilhører hende, hvilket understøttes af det online ægthedsbevis, der indeholder hendes navn og taskens serienummer.
• Den fremsendte forkerte kvittering var en fejl og skyldtes forvirring.
• Hun har tilbudt at udlevere tasken til selskabet for yderligere verifikation af ægthed og ejerskab.
• Hun ønsker, at selskabet dækker skaden.

Selskabets påstande:

• Selskabet har afvist dækning med henvisning til, at klageren ikke har bevist ejerskab eller ægthed af tasken.
• De fremsendte fotos af tasken var ikke originale, og kvitteringen stemte ikke overens med den anmeldte taske (anden taske, købt af en anden person, i et andet land, på et andet tidspunkt).
• Den online ægthedserklæring anerkendes ikke som tilstrækkelig dokumentation, da der ikke er bevis for, at den vedrører den omtalte taske.

Relevante forhold og dokumentation

Selskabet henviste til forsikringsbetingelsernes punkt 6, "Erstatning og krav til dokumentation", som fastslår, at forsikringstageren skal kunne dokumentere eller sandsynliggøre, at en skade er dækket, samt hvornår tingene er købt og til hvilken pris. Betingelserne angiver, at dokumentation ofte sker via kvitteringer eller købskontrakter, og at fotos kan være en hjælp. Manglende dokumentation kan føre til afvisning eller skønsmæssig fastsættelse af erstatningen. Selskabet fastholdt, at klageren ikke havde løftet sin bevisbyrde i henhold til forsikringsretlige regler.

Nævnet bemærker indledningsvis, at selskabet som part i et længerevarende kontraktforhold ud over at yde forsikringsdækning efter forsikringsbetingelserne tillige skal yde saglig sagsbehandling og herunder bidrage til, at sagen oplyses i rimeligt omfang. Selskabet skal også udvise professionel adfærd (jf. god skik) og samarbejde loyalt med sikrede om de problemer, der kan opstå i relation til aftaleforholdet.

Nævnet har noteret sig, at klageren har anført, at Louis Vuitton i Danmark ikke har ønsket at udtale sig om taskens autenticitet, at hun i stedet for har indhentet et onlinecertifikat vedrørende tasken, der vurderer, at den er ægte, og at hun har opfordret selskabet til at besigtige tasken, hvis selskabet måtte ønske yderligere undersøgelser af taskens ægthed. Dette har selskabet imidlertid afvist.

Nævnets flertal udtaler:

Efter en gennemgang af sagen og efter en samlet vurdering finder flertallet i nævnet, at klageren har godtgjort, at tasken er ægte.

Flertallet har blandt andet lagt vægt på klagerens oplysninger om, at hun har fået tasken af sine børn for år tilbage, at hun stadig er i besiddelse af tasken, at hun har indhentet en online ægthedserklæring, at hun uden held har forsøgt at få producenten til at udtale sig om ægtheden, og navnlig at selskabet ikke har foranstaltet nærmere undersøgelser af tasken, der underbygger, at der skulle være tale om en forfalskning, selv om selskabet har haft anledning hertil.

Den omstændighed, at klageren ved en fejl har fremsendt en forkert kvittering til selskabet, kan under de foreliggende omstændigheder, hvor klageren blandt andet stadig er i besiddelse af tasken, efter flertallets opfattelse ikke føre til andet resultat.

Nævnets mindretal udtaler:

Efter en gennemgang af sagen finder mindretallet, at klageren har godtgjort at være ejer af en taske, der er blevet skadet ved en dækningsberettigende forsikringsbegivenhed.

Mindretallet har herved særligt lagt vægt på, at klageren stadig er i besiddelse af tasken. Den omstændighed, at klageren ikke er i stand til at fremlægge købskvittering for tasken, kan ikke i sig selv medføre en formodning for, at klageren ikke er ejer af tasken.

Mindretallet bemærker, at det er klageren der har bevisbyrden for størrelsen på sit erstatningskrav.

Mindretallet finder i forlængelse heraf, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at der er tale om en ægte Louis Vuitton taske med en nypris på 23.000 kr. Mindretallet har herved lagt vægt på, at den fremlagte dokumentation i form af fotos og en udtalelse fra en online autentificeringsvirksomhed – der har vurderet taskens autenticitet alene på baggrund af klagerens private fotos af tasken – ikke kan udgøre tilstrækkelig dokumentation for et erstatningskrav af den anmeldte størrelse.

På denne baggrund finder mindretallet, at sagen bør hjemsendes til behandling hos selskabet, der skal realitetsbehandle sagen på baggrund af at skøn over taskens værdi, som efter mindretallets vurdering bør fastsættes skønsmæssigt til 2.000 kr. svarende til, hvad en almindelig taske af god kvalitet kan erhverves for.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf bestemmes:

Selskabet, Tryg Forsikring A/S, skal ved den videre behandling af sagen lægge til grund, at tasken er ægte og på den baggrund opgøre og udbetale erstatning til klageren. Erstatningen skal tillægges renter i henhold til Forsikringsaftaleloven § 24.

Klagegebyret tilbagebetales.