Afgørelse om forældelse af ménkrav efter knæskade

Denne sag omhandler en tvist mellem en klager og Tjenestemændenes Forsikring A/S vedrørende dækning under en ulykkesforsikring for en knæskade, som selskabet har afvist som forældet.

Sagens baggrund

Klageren kom til skade med sit knæ den 29. april 2006. Skaden blev anmeldt til selskabet den 12. september 2007 af klagerens mor. Klageren anfører, at sagen fejlagtigt blev registreret under hans mors navn i stedet for hans fars navn, hvor klageren havde bopæl. Klageren hævder desuden, at han ikke hørte fra selskabet før 2012, og at han aldrig fik vurderet sin méngrad.

Selskabets håndtering og påstande

Selskabet anerkendte ulykken som dækningsberettiget den 25. oktober 2007 og oplyste, at der ville være dækning, hvis tilskadekomsten medførte en méngrad på 5% eller derover. Selskabet anmodede samtidig forsikringstageren om at vende tilbage ved årsdagen for ulykken, hvis der var varige følger. Selskabet modtog telefoniske henvendelser fra klagerens mor den 5. november 2007, hvor hun oplyste, at klageren fortsat var under behandling, og fra klagerens forsikringstillidsmand den 2. april 2012, hvor der blev anmodet om lægelig dokumentation. Klageren rettede fornyet henvendelse den 18. november 2019, hvorefter selskabet modtog lægelige akter den 23. marts 2020. Efter gennemgang af akterne afviste selskabet klagerens krav den 25. marts 2020 med henvisning til, at kravet var forældet.

Selskabet argumenterer for, at kravet er forældet i henhold til Forældelsesloven § 3 og Forsikringsaftaleloven § 29. De påpeger, at forældelsen som udgangspunkt indtrådte den 25. oktober 2010, tre år efter selskabets anerkendelse og anmodning om yderligere oplysninger. Selskabet fremhæver også, at den absolutte forældelsesfrist på 10 år, jf. Forældelsesloven § 3, stk. 3, ville have indtrådt senest den 4. december 2017, hvis klageren burde have vidst, at der kunne rejses et krav, allerede den 4. december 2007.

Klagerens påstande

Klageren ønsker dækning af sine mén og fastholder, at der har været manglende information fra selskabets side, og at sagen blev fejlplaceret under hans mors navn. Han mener, at selskabet tydeligt kunne se, at han var blevet opereret, og at han ikke fik tilstrækkelig information om sagens forløb eller behovet for yderligere kontakt.

Ankenævnet for Forsikring finder, at selskabet med rette har afvist klagerens krav om dækning af mén som forældet. Nævnet lægger vægt på, at selskabet den 25. oktober 2007 anerkendte ulykken som dækningsberettiget og samtidig anmodede om yderligere oplysninger til vurdering af sagen. I den forbindelse gjorde selskabet klageren opmærksom på, at hvis de ikke blev kontaktet ved årsdagen for ulykken, ville sagen blive lukket, da de i så fald ville antage, at ulykken ikke havde medført varige mén. Ifølge Forsikringsaftaleloven § 29, stk. 5 indtræder forældelse af et krav mod forsikringsselskaber tidligst tre år efter selskabets meddelelse om anerkendelse af dækningsberettiget skade og anmodning om yderligere oplysninger. Dette betyder, at forældelsen i denne sag indtrådte den 25. oktober 2010. Klageren har ikke taget skridt til at afbryde forældelsen inden sagens indbringelse for nævnet den 18. juni 2020. Selvom klagerens forsikringstillidsmand kontaktede selskabet i 2012, og klageren selv i 2019, medførte dette ikke, at kravet ikke var forældet. Den absolutte forældelsesfrist på 10 år, jf. Forældelsesloven § 3, stk. 3, var ligeledes indtrådt den 4. december 2017, hvis man lagde klagerens viden om varige følger til grund fra 4. december 2007. Nævnet kan derfor ikke kritisere selskabets afvisning af dækning.