Ejerskifteforsikring – Skimmelsvamp i kælder – Privatsikring

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Privatsikring vedrørende dækning under en 5-årig ejerskifteforsikring for omfattende skimmelsvamp i kælderen af en ejendom opført i 1948.

Sagens baggrund og forløb

Forsikringstageren overtog ejendommen den 1. april 2017. I december 2019 anmeldte hun en skade på sin ejerskifteforsikring efter at have konstateret omfattende skimmelsvamp i kælderen. En rapport fra skadeservicefirmaet SSG Skimmelteknik påviste angreb af skimmelsvamp og en nærliggende risiko for yderligere vækst. Rapporten konkluderede, at konstruktionen med pladegulve på strøer og pladebeklædning på lægter ikke var fagligt korrekt udført, og at grundfugt udgjorde en umiddelbar risiko for skimmelsvamp i et sundhedsskadeligt niveau. SSG anbefalede fjernelse af beklædning, bekæmpelse af skimmelsvamp og maling af vægge og gulve.

Parternes påstande og argumenter

Forsikringstagerens påstand: Klageren krævede fuld dækning for bekæmpelse af skimmelsvamp i hele kælderen, udgifter til demontering af pladevægge og gulve, samt retablering og maling af vægge og gulve. Hun anførte, at skimmelsvampen udgjorde en sundhedsmæssig risiko for beboerne, og at den ukorrekte konstruktion af kældergulve og -vægge var årsag til problemerne. Klageren fremlagde en lægeerklæring, der bekræftede, at familiemedlemmer var behandlet for luftvejsinfektioner, og at lægen anbefalede hurtig fjernelse af skimmelsvampen. Klageren henviste også til Statens Byggeforskningsinstituts SBI-anvisning 204, der angiver stor risiko for skimmelangreb ved skjult vækst over 10 m2 i kældervægge og -gulve. Endvidere krævede hun dækning af udgifter til SSG-rapporten og omkostninger til sin partsrepræsentant.

Privatsikrings påstand: Selskabet anerkendte delvis dækning for skimmelafrensning og udbedring af to vægge i kælderrummet samt gulvet i trapperummet, baseret på MycoMeter-tal over 450 (niveau C). Selskabet afviste yderligere dækning med henvisning til, at skimmel i øvrige overflader (niveau B) ikke udgjorde en dækningsberettiget skade i ejerskifteforsikringens forstand. De argumenterede, at kælderen fra 1948 ikke var godkendt til beboelse, og at der ikke var dokumenteret påvirkning af indeklimaet i beboelsesrummene i stueetagen eller på 1. sal. Selskabet anførte desuden, at forsikringstageren ikke havde løftet bevisbyrden for yderligere dækningsberettigede skader, og at hun havde bortskaffet beviser ved at renovere kælderen uden yderligere målinger. Selskabet bestred også, at de fjernede skabe var fastmonterede indbygningsskabe, og afviste at dække omkostninger til klagerens repræsentant med henvisning til nævnets vedtægter.

Relevante forhold og dokumentation

• Tilstandsrapport af 20/11 2016: Rapporten indeholdt ingen forbehold for skimmelsvamp i kælderen, men bemærkede utilgængelige bygningsdele som gulve under væg-til-væg tæpper i kælderen.
• SSG Skimmelteknik rapporter (28/10 2019 og 4/12 2019): Påviste forhøjet fugt og skimmelsvamp i kælderen. Den første rapport anbefalede omfattende sanering. Den anden rapport, rekvireret af selskabet, viste forhøjet forekomst af skimmelsvamp i de testede områder.
• Forsikringsbetingelserne: Definerer "skade" som brud, lækage, deformering, svækkelse, revnedannelse, ødelæggelse eller andre fysiske forhold, der nedsætter bygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt. "Nærliggende risiko for skader" defineres som en skade, der erfaringsmæssigt vil udvikle sig, hvis der ikke sættes ind med særligt omfattende vedligeholdelsesarbejder.
• Lægeerklæring af 30/10 2019: Bekræftede familiemedlemmers luftvejsinfektioner og anbefalede fjernelse af skimmelsvamp.
• Fotos: Fremlagt af begge parter for at dokumentere skimmelsvampens omfang og de fjernede skabe.

Klageren har oplyst at have afholdt udgifter på ca. 270.000 kr. til renovering af kælderen.

Ankenævnet for Forsikring finder, at klageren ikke får medhold i sin klage. Nævnet har lagt vægt på, at det i henhold til almindelige forsikringsretlige principper og Forsikringsaftaleloven § 22 påhviler forsikringstager at dokumentere, at der er indtrådt en dækningsberettigende forsikringsbegivenhed. For skimmelsvamp på ejerskifteforsikringen er det en betingelse for dækning, at skimmelsvampen enten udgør en følgeskade af en dækningsberettiget skadeårsag, der medfører opfugtning/skimmeldannelse i et omfang, der er usædvanligt for tilsvarende bygningskonstruktioner af samme alder og byggemåde, eller at der er tale om et massivt skimmelangreb, som i sig selv på overtagelsestidspunktet havde en intensitet og et omfang, som nedsatte værdien eller brugbarheden af særligt beboelsesrummene i bygningen nævneværdigt i forhold til tilsvarende bygninger af samme alder.

Nævnet har vurderet, at klageren ikke har bevist, at væg- og gulvkonstruktionerne i kælderen på overtagelsestidspunktet udgjorde en skade eller nærliggende risiko for skade, udover de forhold selskabet allerede har anerkendt at dække. Det er lagt til grund, at forsatsvægge og gulve ikke er usædvanlige i ældre kældre, og der er ingen oplysninger, der understøtter, at konstruktionerne er opført i strid med bygningslovgivningen på udførelsestidspunktet.

Klageren har heller ikke bevist, at der på overtagelsestidspunktet var forekomster af skimmelsvamp med en intensitet og et omfang, som nedsatte værdien eller brugbarheden af særligt beboelsesrummene i bygningen nævneværdigt i forhold til tilsvarende bygninger af samme alder. Der er ikke foretaget målinger af skimmelsvamp i ejendommens beboelsesdel, og der er ikke fremlagt oplysninger, der godtgør, at kælderen som følge af skimmelforekomsterne eller fugtgenerne ikke kunne anvendes efter sit formål efter de udbedringsforanstaltninger, som selskabet har dækket. Lægeerklæringen om luftvejsinfektioner hos familiemedlemmer kan efter nævnets opfattelse ikke føre til et andet resultat.

Vedrørende udgifter til retablering af skabe i kælderen, finder nævnet, at klageren ikke har bevist, at skabene blev fjernet på selskabets foranledning. Et foto fra SSG-rapporten, udfærdiget inden skaden blev anmeldt, viser, at skabet allerede var fjernet på dette tidspunkt.

Angående omkostninger til klagerens repræsentant, fremgår det af Vedtægter for Ankenævnet for Forsikring § 23, stk. 3, at ingen af parterne betaler omkostninger ved tvistløsningsbehandlingen til den anden part. Nævnet finder ikke grundlag for at pålægge selskabet at betale udgifter til klagerens repræsentants sagsførelse, da der ikke er oplysninger om, at sagsførelsen er varetaget forud for nævnsbehandlingen, og klageren ikke har godtgjort, at udgifter til ekstern sagsførelse forud for sagens indbringelse for nævnet har været rimelige eller nødvendige.