Klage over beregning af løbende erhvervsevneforsikring: Manglende indregning af bonus

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og PFA Pension vedrørende beregningen af den dækningsgivende løn i forbindelse med en pensionsordning med forsikring ved tab af erhvervsevne. Klageren anmodede Ankenævnet for Forsikring om at behandle en klage over PFA Pensions afgørelse af 4. juni 2019, som vedrørte fastsættelsen af klagerens løn.

Sagens baggrund

Klagerens pensionsordning blev oprettet den 1. august 2015. Den 9. september 2015 var klageren involveret i en færdselsulykke, hvilket resulterede i fuldtidssygemelding fra den 10. september 2015 og lønophør den 1. november 2015. PFA Pension ydede indbetalingssikring fra den 1. april 2016. Efter fremsendelse af førtidspensionsmeddelelse for april 2019 tilkendte selskabet klageren løbende ydelser for erhvervsevnetab med virkning fra den 1. april 2019. I december 2019 foretog selskabet en engangsudbetaling for et erhvervsevnetab på mindst 2/3.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren klagede over, at PFA Pension ved opgørelsen af de løbende ydelser havde taget udgangspunkt i en dækningsgivende årsløn på 230.400 kr., hvilket svarede til hans faste lønudbetaling. Klageren anførte, at selskabet ikke havde taget højde for bonus eller individuel provision, som han var berettiget til som led i sin ansættelse. Han fremhævede, at hans første ansættelsesmåned var en oplæringsperiode, hvor der ikke var mulighed for optjening af salgsbonus.Klageren fremlagde en udtalelse af 17. juli 2017 fra sin tidligere arbejdsgiver, som dokumenterede potentialet for bonusudbetalinger:

Klageren argumenterede, at det er et almindeligt erstatningsretligt udgangspunkt, at skadelidte skal have godtgjort sine fulde omkostninger, herunder samtlige løndele. Han mente, at en beregning baseret alene på den indberettede løn ville føre til et utilfredsstillende resultat, da han kort før ulykken havde skiftet arbejde og derfor ikke havde haft mulighed for at optjene bonus.

PFA's påstande og argumenter

PFA Pension fastholdt, at størrelsen på klagerens løbende udbetalinger ved tab af erhvervsevne var beregnet i overensstemmelse med aftalegrundlaget. Selskabet bestred, at det var urimeligt at beregne forsikringsydelserne på grundlag af den dækningsgivende løn, der blev indberettet af klagerens tidligere arbejdsgiver.PFA henviste til pensionsvilkårenes punkt 5.1.1.1.4, som definerer "hidtidige dækningsgivende løn" som den løn, selskabet senest har registreret, inden den helbredsmæssige erhvervsevne blev nedsat med 50 procent. Selskabet anførte, at den dækningsgivende løn på 230.400 kr. årligt var baseret på arbejdsgiverens første pensionsindbetaling i august 2015.PFA bemærkede, at forsikredes dækning ved tab af erhvervsevne ikke er en erstatning reguleret af dansk erstatningsret, men en forsikringsdækning reguleret af den private aftale mellem parterne. Selskabet fastholdt, at klagerens advokat ikke havde fremlagt oplysninger, der godtgjorde, at selskabets beregning af forsikringsydelserne var fejlbehæftet. PFA beklagede, at pensionsoversigten ikke var blevet fremsendt tidligere, men den fremgik af selskabets bilag C.

Efter en grundig gennemgang af sagen lægger Ankenævnet til grund, at klagerens helbredsmæssige erhvervsevne var nedsat med mindst 50 % umiddelbart efter færdselsulykken den 9. september 2015. Klageren var fuldtidssygemeldt fra den 10. september 2015 og vendte ikke tilbage til sit arbejde.Ankenævnet finder, at det i henhold til forsikringsbetingelsernes punkt 5.1.1.1.4 er fastlagt, at klagerens "hidtidige dækningsgivende løn" – som skal anvendes ved opgørelsen af udbetalingernes størrelse, jf. punkt 5.1.8 – udgør den løn, som selskabet senest har registreret forud for klagerens færdselsulykke den 9. september 2015. Selskabet har oplyst, at dette beløb udgjorde en årsløn på 230.400 kr., hvilket stemmer overens med pensionsbeviset af 14. september 2015.Ankenævnet finder ikke, at der er grundlag i forsikringsbetingelserne for at pålægge selskabet at forhøje klagerens dækningsgivende løn på baggrund af de fremlagte oplysninger om mulighederne for at opnå bonus som tillæg til de løbende lønudbetalinger. Forsikringsbetingelserne indeholder en klar angivelse af, hvilken løn der skal lægges til grund for beregningen.Nævnet bemærker desuden, at de af klageren oplyste bonusordninger, jf. arbejdsgiverens udtalelse af 17. juli 2017, vedrører bonusbeløb, som klageren endnu ikke havde oparbejdet eller optjent ret til udbetaling af. Klageren havde været ansat i en så kort periode, at arbejdsgiveren endnu ikke havde beregnet bonus for ham. Derfor kan arbejdsgiveren heller ikke forventes at have indregnet sådanne beløb i den indberetning af klagerens løn, som arbejdsgiveren har foretaget til selskabet.På baggrund heraf kan Ankenævnet ikke kritisere selskabets afgørelse. Klagerens øvrige anbringender kan ikke føre til et andet resultat.Klageren får ikke medhold.