Beslaglæggelse af tv-stations midler - Prøvelse af indgreb i ytringsfrihed

Sagen omhandlede en kæremål fra Anklagemyndigheden mod Virks. A/S 1 og Virksomhed A/S 2 vedrørende en kendelse fra Københavns Byret. Byretten havde den 19. oktober 2010 ikke godkendt politiets beslutning af 31. august 2010 om beslaglæggelse af 168.656,64 kr. (senere opjusteret til 327.660,20 kr.) hos de to selskaber. Kæremålet blev tillagt opsættende virkning, og Landsretten afslog en begæring om mundtlig forhandling.

Anklagemyndighedens Påstand og Begrundelse

Anklagemyndigheden påstod, at retten skulle godkende Københavns Politis beslaglæggelse i medfør af Retsplejeloven § 806, stk. 3, jf. Retsplejeloven § 802, stk. 2. Deres hovedargumenter var:

• Der var ikke begået formelle sagsbehandlingsfejl, da direktøren gentagne gange blev vejledt om muligheden for at indbringe beslaglæggelsen for retten.
• Eventuelle sagsbehandlingsfejl var ikke af en karakter, der burde medføre ophævelse af beslaglæggelsen.
• Mistankekravet i Retsplejeloven § 802, stk. 2 var opfyldt, baseret på en omfattende efterforskning af tv-stationens udsendelser, forhistorie, kontrol og finansiering.
• Anklagemyndigheden mente, at der under en straffesag kunne føres bevis for, at Virks. A/S 1 og Virksomhed A/S 2 havde overtrådt Straffeloven § 114 e.
• Indgrebet stred ikke mod Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), da den ikke beskytter ytringer, der tilskynder til voldshandlinger. Beslaglæggelsen udgjorde et beskedent beløb i forhold til den formodede støtte til Virks. A/S 1 og havde ikke "de facto" hindret tv-stationens virke.

Forsvarerens Påstand og Begrundelse

Forsvareren påstod principalt, at Københavns Byrets kendelse skulle stadfæstes, og subsidiært, at der skulle fastsættes et skønsmæssigt beløb til sikring af det offentliges krav på sagsomkostninger og bøde. Forsvarerens argumenter inkluderede:

• Politiet havde begået formelle sagsbehandlingsfejl, som tilsidesatte væsentlige hensyn til retssikkerheden for selskaberne, hvilket i sig selv burde begrunde ophævelse af beslaglæggelsen.
• Den udvidede medvirkensregel i Straffeloven § 114 e måtte ikke føre til begrænsning af ytringsfriheden.
• Ved vurderingen af mistankegrundlaget burde materiale fra den tidligere direktør ikke tillægges vægt, da dennes rolle var uafklaret. Vurderingen burde i stedet fokusere på programvirksomheden som helhed.
• Anklagemyndighedens eksempler, identificeret af de tyrkiske myndigheder, burde ikke uden videre lægges til grund på grund af konflikten mellem det tyrkiske regime og det kurdiske mindretal.
• Beslaglæggelse med henblik på at sikre krav på sagsomkostninger og bøder var ikke et hensyn omfattet af EMRK artikel 10, stk. 2, da det ikke var nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til national sikkerhed, territorial integritet mv.
• Det virkelige formål med beslaglæggelsen formodedes at være langt videre end blot økonomisk sikkerhedsstillelse.

Landsrettens Afgørelse om Beslaglæggelse af Midler

Østre Landsret bemærkede, at de to selskaber havde i alt 10 konti i Den Danske Bank, som alle blev spærret i forbindelse med beslaglæggelsen. Retten antog, at selskaberne ikke havde andre midler end disse indeståender.

Retten vurderede, at et indgreb af denne karakter, som potentielt kan vanskeliggøre eller umuliggøre formidlingen af meddelelser fra tv-stationer, udgør et indgreb i ytringsfriheden, jf. EMRK artikel 10, stk. 1.

Landsretten understregede, at indgreb over for pressens ytringsfrihed kræver tungtvejende grunde, da pressen varetager en central funktion i et demokratisk samfund. Selvom ytringsfriheden kan underkastes visse begrænsninger, jf. EMRK artikel 10, stk. 2, fandt retten, at hensynet til det offentliges krav på sagsomkostninger og bøder i den foreliggende sag ikke kunne begrunde et sådant indgreb i ytringsfriheden.

Afgørelse:

Byrettens kendelse af 19. oktober 2010, der ikke godkendte politiets beslaglæggelse af midlerne, blev stadfæstet.