Afgørelse om retshjælpsdækning efter afvist hærværksdækning ved cannabisproduktion i lejet ejendom

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Aros Forsikring vedrørende dækning af retshjælp i forbindelse med en retssag om hærværk i en udlejet ejendom, der blev brugt til ulovlig cannabisproduktion.

Sagens baggrund og forløb

Sagen udspringer af en politiaktion den 13. september 2016, hvor en udlejet ejendom blev ransaget, og det blev konstateret, at den blev brugt til ulovlig cannabisproduktion. Ejendommen havde lidt omfattende skader på gulve, etageadskillelser, lofter, køkkenskabe, ledninger og ventilationskanaler.

Forsikringstageren anmeldte skaden som hærværk og krævede dækning. Det fremgik af politirapporter og SMS-korrespondance, at den oprindelige lejer angiveligt havde fremlejet huset til en ven og var rejst til udlandet. Gerningsmændene, der stod for cannabisproduktionen, blev dømt, men den oprindelige lejer blev hverken sigtet, anholdt eller tiltalt.

Parternes påstande og argumenter

Aros Forsikrings påstande: Selskabet afviste dækning med henvisning til, at skaderne ikke var dækningsberettiget hærværk. De argumenterede for, at skadevolderne havde "lovlig adgang" til ejendommen, idet den oprindelige lejer havde givet dem adgang. Dette faldt ind under forsikringsbetingelsernes undtagelse 16.1.3, som udelukker dækning for hærværk begået af "sikrede, medhjælp, ejendommens beboere, lånere, lejere og andre med lovlig adgang til forsikringstagerens private område". Selskabet fastholdt, at skaderne ikke var opstået pludseligt og uventet, men var en følge af den ulovlige brug af ejendommen.

Forsikringstagerens påstande: Forsikringstageren krævede retshjælpsdækning til at føre sagen mod selskabet. Hun anførte, at hærværket var dækningsberettiget, og at gerningsmændene ikke havde lovlig adgang til ejendommen, da fremleje var i strid med lejekontrakten og Lejeloven § 25 og § 26. Hun henviste til, at den tidligere kendelse fra Ankenævnet for Forsikring (sag nr. 91647 af 3. juni 2019), hvor selskabet fik medhold med stemmerne 3-2, viste en uenighed i nævnet, hvilket i sig selv udgjorde "rimelig grund" til at føre sagen for domstolene, jf. forsikringsbetingelsernes punkt 3.2. Forsikringstageren argumenterede desuden for, at bevisbyrden for, at undtagelsen for dækning gjaldt, lå hos selskabet, jf. principperne i Købeloven § 77a, stk. 3 analogt. Hun påpegede, at hun selv ikke var involveret i cannabisproduktionen og ikke var sigtet eller dømt. Endvidere krævede hun dækning for udgifter og renter efter Forsikringsaftaleloven § 24 samt rimelige og nødvendige omkostninger til advokatbistand, jf. Forsikringsaftaleloven § 32, stk. 3. Hun henviste også til Lejeloven § 93 vedrørende ophævelse af lejemålet.

Tidligere afgørelse og uenighed

Den tidligere kendelse fra Ankenævnet for Forsikring (sag nr. 91647) havde et flertal, der fandt, at klageren ikke havde bevist, at hun var udsat for dækningsberettiget hærværk, og at vennen, der stod for cannabisproduktionen, havde "lovlig adgang" til forsikringsstedet. Mindretallet i den tidligere sag var uenige og mente, at gerningsmændene ikke havde lovlig adgang, da lejekontrakten forbød fremleje og anden anvendelse end beboelse. Mindretallet fandt, at selskabet ikke havde løftet bevisbyrden for, at undtagelsen for dækning var opfyldt.

Nævnet finder, at selskabets afslag på at yde retshjælpsdækning til retssagen er uberettiget.

Nævnet har lagt vægt på følgende begrundelser:

• Rimelig grund til retssag: Nævnet henviser til, at mindretallet i den tidligere kendelse (sag nr. 91647 af 3. juni 2019) fandt det bevist, at klageren havde været udsat for et dækningsberettigende hærværk. Mindretallet mente endvidere, at selskabet ikke havde bevist, at forholdet faldt ind under forsikringsbetingelsernes undtagelsesbestemmelse, som udelukker dækning for "tyveri og hærværk begået af de sikrede, medhjælp, ejendommens beboere, lånere, lejere og andre med lovlig adgang til forsikringstagerens private område".
• Uenighed om lovlig adgang: Mindretallet i den tidligere sag lagde vægt på, at lejekontrakten udtrykkeligt forbød fremleje og anvendelse af lejemålet til andet end beboelse. Dette betød, at gerningsmændene ikke havde haft lovlig adgang til ejendommen, og at klageren ikke havde samtykket til deres tilstedeværelse. Denne fortolkning er i modstrid med flertallets opfattelse i den tidligere sag, men understøtter klagerens argument om, at der er "rimelig grund" til at få tvisten afprøvet ved domstolene.
• Tidligere dissens: Nævnet bemærker, at der tidligere har været dissens i nævnet vedrørende et tilsvarende spørgsmål (sag nr. 84283), hvilket yderligere underbygger, at der er en berettiget tvivl om sagens udfald, og dermed "rimelig grund" til at indbringe sagen for domstolene.
• Advokatomkostninger: Nævnet finder ikke grundlag for at pålægge selskabet at afholde klagerens advokatomkostninger i videre omfang end, hvad der følger af retshjælpsforsikringsbetingelserne. Nævnet bemærker i den forbindelse, at det fremgår af nævnets vedtægter § 23, stk. 3, at ingen af parterne skal betale omkostninger ved tvistløsningsbehandlingen til den anden part.

Afgørelse: Selskabet, Aros Forsikring, skal anerkende, at selskabets afslag på at yde retshjælpsdækning til retssagen er uberettiget. Selskabet skal derfor genoptage sagsbehandlingen og skal yde retshjælpsdækning i overensstemmelse med forsikringsbetingelserne. Klagegebyret tilbagebetales.