Afgørelse i sag om afvist dækning for konstruktionsfejl på ejerskifteforsikring

Sagen omhandler en tvist mellem forsikringstageren (klageren) og Dansk Boligforsikring A/S vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring. Klageren overtog ejendommen, et rækkehus opført i 2007, den 15. februar 2019.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren anmeldte den 4. august 2019 fejlkonstruktioner ved murkrone, sålbænke, altan og skorsten, samt vandindtrængning ved fodpaneler i køkken og stue. Klageren henviste til byggetekniske rapporter, der var rundsendt af grundejerforeningen, og som pegede på konstruktionsmæssige fejl/mangler i bebyggelsen. Klageren anførte, at vand trængte ind fire forskellige steder i bygningens nederste etage ved fodpaneler, og at vandet kom oppefra ved murkrone og sålbænke. Klageren har selv udskiftet murkronen og sålbænkene for at standse vandindtrængningen. Det samlede krav for udbedring af fejlkonstruktioner og vandskader udgjorde 231.350 kr. inkl. moms, fordelt som følger:

Klageren fremhævede, at andre huse i grundejerforeningen med ejerskifteforsikring hos Dansk Boligforsikring eller andre selskaber havde fået godkendt lignende skadeskrav, hvilket ifølge klageren skabte en præcedens for dækning af konstruktionsmæssige fejl/mangler eller nærliggende risiko for skade i henhold til forsikringsbetingelsernes pkt. 3.1.

Selskabets opfattelse og argumenter

Dansk Boligforsikring afviste dækning for de fleste af de anmeldte forhold. Selskabet anerkendte pudsreparation af en revnet overfals og tilbød kulancemæssigt at betale for en drypnæse over køkkendøren samt fugning af murkronen. De tilbød også at dække fugtskadede fodpaneler ved køkkendøren, idet årsagen blev vurderet til en utæthed ved sålbænken på vinduet på førstesalen. Dækning for tætning af sålbænken blev afvist med henvisning til udløb af levetid for wakaflexbåndet og forsikringsbetingelsernes pkt. 4.7 (udløb af sædvanlig levetid) og pkt. 4.12 (forhold under 5.000 kr.).

Selskabet argumenterede, at de anmeldte forhold ikke udgjorde en skade i ejerskifteforsikringens forstand, men snarere var udtryk for sædvanligt vedligehold eller designvalg, der kræver mere vedligeholdelse. De anførte, at konstruktionerne var udført i henhold til tegninger fra 2006-2007, og at nyere anvisninger (fra 2015) ikke var gældende på opførelsestidspunktet. Selskabet fastholdt, at der ikke var konstateret skader ved murkrone, altan og skorsten, og at de byggetekniske rapporter vedrørte andre ejendomme, hvilket ikke kunne lægges til grund for klagerens specifikke ejendom. De påpegede, at ejendommen er af en type, der er meget vedligeholdelseskrævende, og at den konstaterede fugt ved fodpanelerne skyldtes vand, der hang i overfalsen, og ikke vandindtrængning fra murkronen.

Ankenævnet for Forsikring afgør, at klageren ikke får medhold i sin klage. Nævnet finder, at klageren ikke har bevist, at de anmeldte forhold på overtagelsestidspunktet udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i forsikringens forstand, eller at de har medført et vedligeholdelsesbehov, der overstiger, hvad der må påregnes ved en bygning med den foreliggende arkitektoniske og byggetekniske konstruktion. Afgørelsen er baseret på en vurdering af, at forsikringens skadebegreb ikke er opfyldt.

Nævnet har lagt vægt på følgende:

• Bygningens alder: Ejendommen er opført i 2007, og konstruktionerne er vedligeholdelseskrævende i det danske vejrlig.
• Manglende skader ved besigtigelse: Selskabets besigtigelser har ikke konstateret eller påvist tegn på fugt eller pudsskader øverst på facaderne ved murkronen, altanen eller skorstenen.
• Individuel vurdering af skader: De byggetekniske rapporter, som klageren har henvist til, vedrører andre huse i bebyggelsen. Rapporterne anfører selv, at selvom husene er ensartet opført, kan omfanget af bygningsskader variere betydeligt mellem de enkelte ejendomme.
• Årsag til vandindtrængning: Den konstaterede vandindtrængning ved fodpanelerne skyldes udtjente fuger eller fugtopsugning gennem pudsen, og ikke nødvendigvis konstruktionsfejl, der er dækningsberettigede under ejerskifteforsikringen.

Nævnet bemærker, at det i henhold til almindelige forsikringsretlige principper er klagerens ansvar at bevise, at et forhold udgør en skade eller nærliggende risiko for skade i forsikringens forstand. Det forhold, at en bygningsdel ikke er udført håndværksmæssigt korrekt, fører ikke i sig selv til, at forholdet udgør en skade. Afgørende er, om forsikringens skadebegreb er opfyldt.