Afslag på retshjælpsdækning til sag om skel, terrænregulering og byggeri

En forsikringstager har klaget over, at hans forsikringsselskab, Købstædernes Forsikring, har afvist at yde retshjælpsdækning til en retssag, han har anlagt mod en boligforening og den lokale kommune. Tvisten udspringer af et byggeprojekt på nabogrunden, som ejes af boligforeningen.

Sagens baggrund

I forbindelse med opførelsen af nye boliger på nabogrunden konstaterede klageren, at bygherren planlagde en væsentlig terrænregulering, der ville hæve grunden med op til 1,13 meter i skellet mod klagerens ejendom. Derudover blev der opført et nyt, højt hegn, og en eksisterende mur i skellet blev nedrevet.

Klagerens søgsmål

Klageren anlagde sag med en række påstande mod både boligforeningen og kommunen. De centrale tvistepunkter omfatter:

• Terræn og skel: Krav om anerkendelse af skellets placering, anerkendelse af kotehøjder og tilbageførsel af terrænreguleringen.
• Bygningsdele: Krav om at højde på hegn og en ny skelmur bringes i overensstemmelse med lovgivningen, samt reetablering af en nedrevet gavl-mur og reparation af et beskadiget hjørne på klagerens hus.
• Forurening: Krav om at standse indtrængning af miljøfremmede stoffer fra nabogrunden.
• Kommunens ansvar: Påstand om ophævelse af kommunens dispensation til hegnets højde og påbud til kommunen om at håndhæve miljøregler.

Klageren argumenterede for, at byggeriet og kommunens sagsbehandling var i strid med bl.a. byggeloven, hegnsloven, planloven og forvaltningsloven.

Selskabets afvisning af dækning

Købstædernes Forsikring afviste at dække omkostningerne til retssagen med henvisning til forsikringsbetingelserne, primært at der ikke var "rimelig grund" til at føre sagen (pkt. 3.2). Selskabets hovedargumenter var:

• Manglende "aktuel tvist": For påstanden om reparation af husets hjørne havde boligforeningen allerede anerkendt kravet, hvorfor der ikke længere var en tvist.
• Forkert proces: Uenighed om skel skal afgøres ved en skelforretning, ikke en retssag. Klager om terrænregulering skal først behandles af kommunen som administrativ myndighed.
• Manglende bevis: Klageren havde ikke i tilstrækkelig grad dokumenteret sine påstande om forurening eller ejerskab til den nedrevne mur.
• Uklare påstande: Visse påstande, f.eks. om hegnets højde, var for generelt formuleret til at kunne danne grundlag for en dom.

Klageren får ikke medhold.

Ankenævnet behandler de enkelte påstande, som klageren har anlagt i retssagen mod boligforeningen og kommunen, og som forsikringsselskabet har afvist at yde retshjælpsdækning til.

Påstande over for boligforeningen

1. Skellets placering: Nævnet finder, at spørgsmålet om skellets placering bør afgøres ved en skelforretning, jf. Udstykningsloven § 38. Da dette er en væsentligt mindre omkostningstung proces end en retssag, kan nævnet ikke kritisere selskabets vurdering af, at der ikke er rimelig grund til at føre denne del af sagen ved domstolene.

2. Anerkendelse af koter: Nævnet bemærker, at måling af koter er et øjebliksbillede, og klageren har ikke sandsynliggjort, at han vil få medhold i sin påstand. Påstanden fremstår desuden som et anbringende til støtte for andre påstande. Nævnet kan derfor ikke kritisere selskabets afvisning.

3. Tilbageførsel af terrænregulering: Nævnet fastslår, at tvisten kan behandles af en offentlig myndighed. Ifølge Byggeloven § 13 er det kommunalbestyrelsen, der har kompetencen til at påbyde ændringer af en grunds terræn. I henhold til forsikringsbetingelsernes punkt 3.4 skal klageren først benytte denne klageadgang. Nævnet kan derfor ikke kritisere selskabets afslag.

4. Højde af hegn og skelmur: Nævnet lægger vægt på, at påstanden er så generelt formuleret, at den er uegnet som grundlag for en retssag, jf. retsplejelovens § 349, stk. 1, og § 348, stk. 3, nr. 3. Der er ikke henvist til konkrete bestemmelser i hegnsloven eller byggeloven. Nævnet kan derfor ikke kritisere selskabets afgørelse.

5. Reetablering af gavl-mur: Nævnet finder, at klageren ikke har bevist, at gavlmuren var placeret på hans grund eller i skel. Derfor er der ikke rimelig grund til at føre sag om dette, og nævnet kan ikke kritisere selskabets afgørelse.

6. Reetablering af husets nordøstlige hjørne: Nævnet lægger vægt på, at boligforeningen i sit svarskrift har taget bekræftende til genmæle over for påstanden. Der foreligger derfor ikke en konkret og aktuel tvist, som er en betingelse for dækning. Nævnet kan ikke kritisere selskabets afvisning.

7. Anerkendelse af at støttemur ikke må nedrives: Nævnet finder, at klageren ikke har bevist, at boligforeningen har påtænkt at rive støttemuren ned. Derfor foreligger der ikke en konkret og aktuel tvist.

8. Forurening: Nævnet lægger vægt på, at klageren ikke har bevist, at der sker en tilstrømning af vand eller forurenede stoffer fra boligforeningens grund til klagerens. Der er derfor ikke rimelig grund til at føre sag.

Påstande over for kommunen

Nævnet vurderer, at begrundelserne for afvisning af dækning til påstandene mod kommunen i vidt omfang svarer til dem over for boligforeningen. Især påstanden om tilbageførsel af terrænregulering skal rettes til kommunalbestyrelsen som administrativ myndighed først. For de øvrige påstande finder nævnet heller ikke grundlag for at kritisere selskabets afgørelse, da klageren ikke har sandsynliggjort, at han vil få medhold.

Samlet set konkluderer nævnet, at selskabet har haft grundlag for at afvise retshjælpsdækning til samtlige påstande.