Sag om afvist dækning for skade på badeværelsesgulv grundet hævede fliser

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Dansk Boligforsikring A/S vedrørende dækning under en udvidet ejerskifteforsikring for skader på et badeværelsesgulv.

Sagens baggrund

Forsikringstageren overtog ejendommen den 1. juni 2012, som var omfattet af lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. Badeværelset i ejendommen var ombygget i 2008. Den 24. februar 2019 anmeldte forsikringstageren en skade, hvor flere fliser i og ved brusenichen havde hævet sig. Dette blev visuelt konstateret og mærket.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren gjorde gældende, at gulvkonstruktionen, bestående af to plader som underlag for flisebelægningen, ikke opfyldte kravene om understøttelse jf. BR-S 98 punkt 4.6 Vådrum og SBI200. Denne fejlkonstruktion skulle have medført, at underlaget ikke var stabilt nok for en flisebelægning. Den daglige belastning havde skabt bevægelse i materialerne, utæthed i fuger og vådrumsmembranen, hvilket førte til vandindtrængning, opsuget plademateriale, skimmelsvamp og opadgående tryk på fliserne.

Klageren anførte, at badeværelset allerede ved overtagelsen led af så store udførelsesfejl, at der forelå en nærliggende risiko for skade. Hun fremlagde to tilbud på udbedring og reetablering af gulvet og krævede dækning for følgende:

Klageren fastholdt, at skaden omfattede fliser både i og uden for brusenichen, og at der var konstateret skimmelsvamp mellem pladerne ifølge en analyse fra Teknologisk Institut.

Forsikringsselskabets påstande og argumenter

Dansk Boligforsikring afviste dækning med henvisning til, at skaden var opstået længe efter klagerens overtagelse (ca. 7 år) og ikke kunne tilskrives konstruktionsfejl. Selskabet mente, at skaden skyldtes utætheder i fuger i brusenichen, og at vådrumsmembranen effektivt havde forhindret fugt i at trænge ned i undergulvet. Selskabets taksator og klagerens arkitekt var enige om, at fugt under fliserne fra utætte fuger var årsagen til, at fliserne havde løftet sig. Selskabet anførte, at destruktive undersøgelser havde vist, at gulvet i brusenichen var tilstrækkeligt understøttet, og at eventuelle afvigelser fra SBI 2000 ikke havde haft betydning for gulvets stabilitet. Selskabet vurderede, at en eventuel erstatning ville være begrænset til afrensning, fastgørelse og fugning af fliserne i brusenichen, og at dette sandsynligvis ikke ville overstige selvrisikoen på 5.000 kr. Selskabet afviste klagerens krav om fuld renovering af badeværelset som værende ud over den anmeldte skade.

Nævnet bemærker indledningsvist, at det efter almindelige forsikringsretlige principper påhviler klageren at bevise, at der foreligger forhold, som udgør en dækningsberettigende skade.Efter en gennemgang af sagen finder nævnet, at klageren ikke har godtgjort, at det anmeldte forhold vedrørende gulvet i badeværelset på tidspunktet for hendes overtagelse af ejendommen udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens basisdæknings forstand, jf. herved forsikringsbetingelsernes pkt. 3. Nævnet kan derfor ikke kritisere selskabets afgørelse.Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at det anmeldte forhold vedrører to gulvfliser i brusenichen og en gulvflise i det øvrige badeværelse, og at det herefter ikke kan lægges til grund, at gulvet i badeværelset generelt mangler understøtning. Nævnet finder det ikke bevist, at årsagen til, at fliserne har rejst sig er, at anbefalingerne i SBI-anvisningerne om blandt andet afstand mellem strøerne ikke er fulgt.Nævnet har også lagt vægt på, at det ikke kan ses på de fremsendte fotos, at der er sket opfugtning af gulvpladerne under vådrumsmembranen, da de er tørre, og der ikke er mørkfarvning af disse. Nævnet finder det ikke bevist af klageren, at forekomsten af skimmelsvamp og den beskadigede krydsfinerplade er en følge af utætheder i vådrumsmembranen. Nævnet bemærker, at det fremgår af Teknologisk Instituts rapport om skimmelsvamp, at "væksten konstateret på materialeprøven er stærkt hæmmet eller død". Nævnet finder på denne baggrund, at det ikke er bevist af klageren, at vådrumsmembranen ikke i tilstrækkeligt omfang har sikret den underliggende gulvkonstruktion mod nedstigende fugt.Nævnet har ikke kunnet lægge vægt på det, som klageren har anført om, at der er luft mellem gulvplader og bjælke under de to gulvfliser i brusenichen, da det ikke kan anses for godtgjort, at forholdet har medført skævhed eller nedbøjning af den overliggende kraftige gulvkonstruktion. Nævnet har heller ikke kunnet lægge vægt på klagerens oplysning om, at selskabets taksator har ødelagt gulvflisen uden for brusenichen ved at hoppe på den.Herudover har nævnet lagt vægt på det, som selskabets taksator har anført om, at årsagen til skaderne på fliserne i badeværelset kan skyldes, at der er opstået spændinger i materialerne på grund af gulvvarmen. Det er nævnets opfattelse, at såfremt dette er skadeårsagen, udgør det ikke skade i ejerskifteforsikringens forstand, da klageren ikke har godtgjort, at skaden var til stede på overtagelsestidspunktet, eller at der på dette tidspunkt var nærliggende risiko for skade.Nævnet finder endvidere, at klageren ikke har godtgjort, at det anmeldte forhold omfattes af ulovlighedsdækningen. Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at der efter det oplyste alene er godtgjort mindre uvæsentlige afvigelser vedrørende gulvkonstruktionens opbygning i forhold til SBI-anvisningen, og at det ikke er godtgjort, at der er forhold i strid med funktionskravene i det dagældende bygningsreglement. Det bemærkes i øvrigt, at det er et krav for at opnå dækning i henhold til ulovlighedsdækningen, at klageren godtgør, at der ikke opnås dispensation for eventuelle ulovligheder hos myndighederne. Klageren har ikke fremlagt dokumentation for, at denne betingelse er opfyldt.Som følge heraf bestemmes:Klageren får ikke medhold.