Sag om afvisning af dækning for gulvudskiftning efter vandskade konstateret under renovering

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Storstrøms Forsikring G/S vedrørende dækning under en bygningsforsikring. Tvisten opstod i forbindelse med en planlagt renovering af gulvet i forsikringstagerens stue, hvor en skjult rørskade blev opdaget.

Sagens faktiske omstændigheder

Under renoveringen af gulvet blev det konstateret, at et radiatorrør i længere tid havde lækket vand, hvilket havde forårsaget råd og svamp i gulvpaneler og den bærende konstruktion. En taksator fra forsikringsselskabet besigtigede skaden og gav mundtligt tilsagn om dækning af selve rørskaden, men afviste dækning af udskiftning af gulvet og den tilhørende arbejdsløn.

Parternes påstande og argumenter

Klagerens påstand: Klageren krævede dækning af 50 % af omkostningerne til nyt gulv og arbejdsløn, anslået til ca. 25.000 kr. Klageren argumenterede for, at skaden først kunne ses, når gulvet var fjernet, og at hendes forsikring for skjult rør/råd/svamp og udvidet vandskade burde dække en del af omkostningerne. Klageren anførte desuden, at en muggen lugt fra radiatorhjørnet var en medvirkende årsag til beslutningen om at fjerne gulvet.

Selskabets påstand: Storstrøms Forsikring G/S anerkendte, at der var enighed om, at en rørskade var konstateret. Selskabet fastholdt dog, at klageren var i færd med at udskifte gulvet alligevel, og at det dokumenterede tab derfor alene bestod i udskiftningen af det ødelagte rør, som klageren ikke havde planer om at udskifte. Selskabet bemærkede også, at oplysningen om den mugne lugt ikke var fremlagt for selskabet, før sagen blev indbragt for nævnet.

Ankenævnet for Forsikring afgjorde, at klageren ikke får medhold i sit krav om dækning af omkostninger til nyt gulv og arbejdsløn.

Nævnet lagde vægt på, at det efter almindelige forsikringsretlige principper påhviler klageren at bevise, at der foreligger en dækningsberettigende skade. Det blev fremhævet, at Forsikringsaftaleloven § 39, stk. 1 fastslår, at et forsikringsselskab ikke er forpligtet til at erstatte mere, end hvad der kræves til dækning af den lidte skade. Dette princip indebærer, at der ikke kan kræves dækning for allerede planlagte bygningsændringer.

Nævnet fandt, at klageren ikke havde godtgjort, at gulvet blev brudt op på grund af mistanke om utæthed i røret. Klageren havde selv oplyst, at det defekte vandrør blev opdaget, da hendes håndværkere brækkede gulvet op i forbindelse med udskiftning af dette. Desuden bemærkede nævnet, at klageren ikke havde oplyst selskabet om den mugne lugt i stuen, før sagen blev indbragt for nævnet.

Det blev lagt til grund, at klageren ikke blot brød gulvet op for at undersøge en potentiel skade eller årsagen til lugtgener, men i et omfang der indikerede en fuld udskiftning af gulvet. På baggrund af de sparsomme oplysninger i sagen fandt nævnet ikke grundlag for at kritisere selskabets afvisning af at yde forsikringsdækning for delvis udskiftning af gulvet.