Afvisning af dækning for revnedannelse i kældervægge under ejerskifteforsikring

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Qudos Insurance A/S (under konkurs), repræsenteret af Frida Forsikring Agentur A/S, vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring for skader i kældervægge.

Sagens baggrund

Klageren overtog ejendommen, opført i år 1900, den 1. november 2018, hvor ejerskifteforsikringen trådte i kraft. Forsikringen blev tegnet på baggrund af en tilstandsrapport af 25. april 2018. Den 7. juni 2019 anmeldte klageren revnedannelse og udposninger i kældervæggene.

Tilstandsrapporten havde anført, at kældervæggene havde spor efter salpeterudtræk og tidligere opfugtning, og at dette var "sædvanligt for ældre kældre, der oprindelig ikke var tænkt opvarmet". Sælger havde også oplyst om normal alderssvarende fugt i kælderydervæggene.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren kræver, at forsikringen dækker udgifter til udbedring af kældervæggenes fremtoning. Klageren anfører tre hovedgrunde for sin påstand:

• Skjult fejl: Klageren forventede ikke, at forsikringen skulle dække generelt fugtniveau, men derimod omkostninger forbundet med, at der ikke er anvendt diffusionsåben puds. Dette har ført til revner, som nedsætter bygningens værdi. Klageren mener, at dette er en skjult fejl, som ikke var kendt ved købet, og at kælderen var nyrenoveret ved overtagelsen.
• Deformering og revnedannelse: Ifølge en rapport fra rådgivende ingeniører skyldes udposninger og revnedannelser, at der ikke er anvendt diffusionsåben puds og/eller ældre, ikke-diffusionsåben maling bag den nye puds.
• Værditab og sundhedsrisiko: Den skjulte fejl medfører deformering og revnedannelse, som ændrer kælderens fremtoning og nedbringer bygningens værdi. Rapporten fra rådgivende ingeniører nævner desuden risiko for skimmelsvampvækst, hvilket yderligere nedbringer bygningens værdi og indebærer en sundhedsrisiko. Klageren mener, at forholdet bør være omfattet af ejerskifteforsikringens punkt 4 B, som dækker udbedring af aktuelle bygningsskader og fysiske forhold, der giver nærliggende risiko for skader, og som nedsætter bygningernes værdi eller brugbarhed nævneværdigt.

Selskabets påstande og argumenter

Selskabet har afvist dækning med henvisning til, at den konstaterede opfugtning er sædvanlig. Selskabet anfører, at forholdet ikke afviger nævneværdigt fra, hvad klageren måtte forvente på baggrund af oplysningerne om bygningens alder, anmærkningerne i tilstandsrapporten og sælgers oplysninger. Selskabet fremhæver:

• Der er ikke konstateret revner af konstruktionsmæssig betydning, men alene en ikke-jævn overflade på indersiden af kældervæggene.
• Det er ikke forventeligt, at samtlige ejere gennem husets 120 år har vedligeholdt optimalt, og at et ikke-diffusionsåbent lag ikke opfylder ejerskifteforsikringens skadebegreb, jf. punkt 4 A-C og tidligere nævnskendelser.
• Udtrykket "værdi eller brugbarhed" i forsikringsbetingelsernes punkt 4 B vedrører bygningens byggetekniske værdi, ikke dens handelsværdi, jf. tidligere nævnskendelser.

Rådgivende ingeniørers rapport

En rapport fra rådgivende ingeniørfirma af 8/7 2019 konkluderer, at de konstaterede fugtniveauer i kælderydervægge og kælderskillevægge er forventelige. Ejendommen afviger ikke i en fugtmæssig sammenhæng fra tilsvarende ejendomme af samme alder og konstruktionsprincip. Rapporten vurderer, at der er tale om opstigende og indtrængende grundfugt. Rapporten nævner også, at det er sandsynligt, at ældre maling bag nye puds og malingsoverflader er diffusionstæt, hvilket får puds og malingslag til at slippe ydervæggen. Rapporten vedrører ikke skimmel, men nævner, at en forbedring af kælderen kan nedsætte risikoen for skimmel, selvom der ikke er konstateret en relevant risiko på nuværende tidspunkt.

Ankenævnet for Forsikring har afgjort, at klageren ikke får medhold i sin klage.

Begrundelse

Nævnet bemærker indledningsvist, at det efter almindelige forsikringsretlige principper påhviler klageren at bevise, at der foreligger et dækningsberettiget forhold.

Efter en gennemgang af sagen finder nævnet, at de anmeldte forhold vedrørende kældervæggene ikke går ud over, hvad klageren måtte forvente på baggrund af husets alder og konstruktion samt anmærkningerne i tilstandsrapporten.

Nævnet har lagt vægt på:

• Ejendommen er fra år 1900, og en køber kan ikke forvente, at vedligehold af kældervægge gennem årene er foretaget optimalt.
• Rapporten fra rådgivende ingeniørfirma af 8/7 2019 konkluderer, at de konstaterede fugtniveauer er forventelige, og at ejendommen ikke afviger i en fugtmæssig sammenhæng fra tilsvarende ejendomme af samme alder og konstruktionsprincip.
• Tilstandsrapporten af 25/4 2018 har givet kældervæggene karakteren K1, og det fremgår, at der er "vægge med spor efter salpeterudtræk samt spor efter tidligere opfugtning i skillerum Note: Sædvanligt for ældre kældre, der oprindelig ikke var tænkt opvarmet".

Det, som klageren i øvrigt har anført, kan ikke føre til et andet resultat.