Afgørelse om afvist dækning for skimmelsvamp og konstruktionsfejl i ejerskifteforsikringssag

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Dansk Boligforsikring A/S vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring for skimmelsvamp og konstruktionsfejl i en ejendom opført i 1925, som klageren overtog den 30. januar 2010.

Baggrund for klagen

Klagerne oplevede gennem en årrække tiltagende helbredsgener som utilpashed, træthed, koncentrationsbesvær, hovedpine, vejrtrækningsproblemer og astmatiske udfordringer ved ophold i boligen. Disse gener forsvandt, når de opholdt sig uden for boligen. I midten af 2019 bemærkede de en mistænkelig lugt ved væggene, hvilket førte til mistanke om en sammenhæng mellem familiens gener og indeklimaet.

Teknologisk Instituts undersøgelser

Klagerne rettede henvendelse til Teknologisk Institut (TI) i august 2019. TI's rapport af 30. august 2019 registrerede høj fugtighed i forsatsvæggene på ydervægge, kraftig lugt af skimmelsvamp ved destruktivt indgreb i forsatsvæggen i stuen samt skimmelsvampevækst i puds på skillevæg. TI vurderede, at den kraftige skimmelsvampevækst i spidsloftet skyldtes begrænset ventilation af tagrummet. Et senere notat fra TI af 22. november 2019 oplyste, at gulvkonstruktionen i køkkenet, oprindeligt ventileret, var ændret til en uventileret konstruktion, hvilket medførte opstigende grundfugt og skimmelsvampevækst. TI vurderede, at indeklimaet sandsynligvis havde været negativt påvirket allerede ved overtagelsestidspunktet.

Anmeldelse og forsikringsselskabets reaktion

Klagerne anmeldte forholdet til selskabet den 2. september 2019. Selskabet afviste dækning den 6. september 2019 med henvisning til, at TI havde registreret almindelige forekomster af spiredygtige sporer, at skimmelsvamp i sig selv ikke betragtes som en skade, og at forsatsvægge og gulvkonstruktion var udført på sædvanlig vis. Klagerne bestred dette.

Klagerne påbegyndte reparationer den 2. december 2019, efter selskabets afvisning og manglende besigtigelse. Selskabet forsøgte at besigtige ejendommen den 17. december 2019, men på dette tidspunkt var udbedringerne allerede i gang, hvilket begrænsede selskabets mulighed for at vurdere de oprindelige forhold.

Parternes hovedpåstande og argumenter

Klagerens påstande

Klagerne ønsker, at selskabet anerkender, at skimmelsvampeangreb i tag, vægge og gulv udgør en dækningsberettiget skade. De anfører, at forsatsvæggene og gulvkonstruktionen i køkkenet er fejlkonstruktioner, der har medført skimmelsvamp og et usundt indeklima, og at disse forhold var til stede ved overtagelsen og ikke fremgik af tilstandsrapporten. Klagerne kræver erstatning for udskiftning af forsatsvægge, opbygning af ny vægkonstruktion, udskiftning af køkkengulvskonstruktion samt dækning af udgifter til teknisk og advokatbistand. De fremhæver, at selskabet havde rig lejlighed til at besigtige skaderne, inden udbedringen blev påbegyndt.

Selskabets påstande

Selskabet fastholder afvisning af dækning. De anfører, at klageren ikke har bevist, at de anmeldte forhold udgjorde en skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand på overtagelsestidspunktet. Selskabet argumenterer for, at forsatsvæggene var en sædvanlig konstruktion fra 1970'erne, og at TI ikke har fundet nævneværdig skimmelvækst. De påpeger, at de ikke havde mulighed for at besigtige de oprindelige konstruktioner, da udbedringen var påbegyndt. Selskabet bestrider også årsagssammenhængen mellem klagernes helbredsproblemer og skimmelsvampen og anfører, at de fremsendte fakturaer omfatter forbedringer, som ikke er dækningsberettigede under forsikringen. De afviser desuden krav om genhusningsudgifter, da huset ikke var ubeboeligt.

Nævnet afgør, at klageren ikke får medhold i sin klage. Afgørelsen bygger på flere centrale punkter:

Klageren bærer bevisbyrden for, at de anmeldte forhold udgjorde en skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand på overtagelsestidspunktet. Nævnet finder, at klageren har stillet sig i en bevismæssigt vanskelig position ved at påbegynde udbedringen af skaderne blot en uge efter, at hans advokat klagede til selskabet over afgørelsen, og inden selskabet havde haft mulighed for at foretage en besigtigelse.

Det forhold, at en bygningsdel ikke er udført håndværksfagligt korrekt, udgør ikke i sig selv en skade i forsikringens forstand. Det afgørende er, om forsikringens skadebegreb er opfyldt.

Forsatsvægge

Nævnet finder, at klageren ikke har bevist, at der var forhold ved forsatsvæggenes konstruktion, som på overtagelsestidspunktet udgjorde en skade eller nærliggende risiko for skade. Nævnet kan derfor ikke kritisere selskabets afvisning af dækning for udskiftning af forsatsvæggene. Nævnet har lagt vægt på, at forsatsvæggen på et foto fra Teknologisk Institut ses at være opbygget på sædvanlig vis i forhold til tilsvarende konstruktioner af samme alder og i almindelig god vedligeholdelsesstand. Det er almindeligt kendt, at forsatsvægge kan medføre øget risiko for opfugtning og skimmelsvamp, men dette alene er ikke tilstrækkeligt bevis for en dækningsberettiget skade.

Køkkengulvet

Klageren har heller ikke bevist, at der var forhold ved gulvet, som på overtagelsestidspunktet udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Nævnet kan derfor ikke kritisere selskabets afvisning af dækning. Nævnet har lagt vægt på, at der ikke er konstateret fugtbetinget beskadigelse som f.eks. råd i gulvkonstruktionen. Desuden var gulvkonstruktionen mere end 30 år gammel, og efter nævnets opfattelse er der derfor ikke nærliggende risiko for skade.

Skimmelsvamp

Nævnet finder, at klageren ikke har bevist, at mængden af skimmelsvamp i husets beboelsesareal på overtagelsestidspunktet var af et omfang, der nedsatte bygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt i forhold til tilsvarende intakte bygninger af samme alder i almindelig god vedligeholdelsesstand, og dermed udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Nævnet kan derfor ikke kritisere selskabets afgørelse. Teknologisk Instituts rapport påviste ikke forhøjede niveauer af skimmelsvamp i aftryksprøver af pudset fra forsatsvæggene, og der er ingen oplysninger om prøver fra køkkengulvskonstruktionen.

Klagerens øvrige anbringender, herunder Teknologisk Instituts konstatering af kraftig lugt af skimmelsvamp og klagernes oplevelse af helbredsgener, kan ikke føre til et andet resultat. Nævnet har også lagt vægt på, at klageren har boet i huset i 9 år på anmeldelsestidspunktet.

Advokatudgifter og tekniske rapporter

Efter sagens udfald har nævnet ikke grundlag for at pålægge selskabet at dække klagerens udgifter til advokat og tekniske rapporter helt eller delvist.