Sag om afvist dækning for skimmelskade grundet manglende ventilation i tagkonstruktion

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Dansk Boligforsikring A/S vedrørende dækning under en udvidet ejerskifteforsikring for skimmelsvamp og manglende ventilation i en ejendoms tagkonstruktion.

Sagens baggrund og klagerens påstande

Forsikringstageren overtog huset den 28. oktober 2016 og havde tegnet en udvidet ejerskifteforsikring i medfør af Lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom. Klageren anmeldte den 28. januar 2020 en bygningsskade, der angiveligt havde forårsaget et dårligt indeklima og gjort huset ubeboeligt, med sundhedsmæssige konsekvenser for beboerne. Klageren hævdede, at årsagen var manglende ventilation i tagkonstruktionen, hvilket havde ført til skimmelvækst. Ifølge klageren skulle ventilationen have været en del af bygningen ifølge de oprindelige byggetilladelser, og den manglende ventilationskonstruktion var ikke undtaget i tilstandsrapporten.

Klageren ønskede dækning for følgende udgifter:

Selskabets holdning og argumenter

Selskabet afviste dækning. Deres indledende besigtigelse den 12. oktober 2018, udført af en besigtigelseskonsulent, viste ingen forhøjet fugt, skader eller tegn på skader i skunkrummene, som virkede velventilerede og tørre. Aftryksprøver fra Goritas viste et lavt niveau af skimmelsvampe i husstøvet på 1. sal, og selskabet vurderede, at skimmelsvampene stammede fra udeluften og ikke indikerede skjult skimmelvækst i beboelsesrummene.

Selskabet fastholdt, at der ikke var konstateret fugtskader eller tegn på skader, og da konstruktionen havde fungeret i 52 år, vurderede de, at der ikke var en nærliggende risiko for skade i henhold til forsikringsbetingelsernes punkt 3.1. De anførte, at skimmelophobning i lukkede konstruktioner som skunk og spidsloft er naturlig, og at eksponeringen til beboelsesrummene ikke ville være stor. Selskabet mente ikke, at skimmelsvampen på overtagelsestidspunktet havde en intensitet eller et omfang, der nedsatte ejendommens værdi eller brugbarhed nævneværdigt.

Vedrørende klagerens påstand om ulovlig bygningsindretning henviste selskabet til, at Bygningsreglementet 1961 (BR61), som var gældende ved husets opførelse i 1967, ikke indeholdt specifikke krav til ventilation, men blot angav, at 'Tage eller tagrum skal ventileret på forsvarlig måde' (Bygningsreglementet 1961 afsnit 5.7.2, stk. 2). Da der ikke var konstateret fugtskader efter 52 år, var der intet, der tydede på, at ventilationen ikke var forsvarlig.

Selskabet afviste også dækning for udgifter til genhusning, forundersøgelser og opvarmning, da disse kun dækkes, hvis der foreligger et dækningsberettiget forhold i henhold til forsikringsbetingelsernes punkt 3.6.2 og 3.6.3. De var ikke bekendt med manglende isolering på 1. sal og ville ikke dække opvarmningsudgifter, hvis klageren selv havde fjernet isoleringen uden forudgående skader.

Nævnet finder, at klageren ikke har godtgjort, at ventilationsforholdene i tagkonstruktionen udgjorde en dækningsberettiget skade eller nærliggende risiko for skade på overtagelsestidspunktet. Dette skyldes blandt andet, at der ikke er konstateret forhøjet fugt eller fugtskader på første sal eller i spidsloftet.

Hvad angår forekomsten af skimmelsvamp i skunkrum og spidsloft, bemærker nævnet, at det i henhold til fast praksis er en betingelse for dækning til afrensning af skimmelsvamp, at skimmelsvampen enten 1) udgør en følgeskade af en dækningsberettiget skadeårsag på bygningen, som medfører usædvanlig opfugtning/skimmeldannelse, eller 2) at der er tale om et massivt skimmelangreb, som på overtagelsestidspunktet nedsatte værdien eller brugbarheden af særligt beboelsesrummene nævneværdigt i forhold til tilsvarende bygninger af samme alder.

Da der ikke er godtgjort en dækningsberettiget skadeårsag vedrørende ventilationen, kan den konstaterede skimmelsvamp ikke dækkes som en følgeskade.

Nævnet finder desuden, at klageren ikke har bevist, at indeklimaet i ejendommen på overtagelsestidspunktet var påvirket i nævneværdigt omfang. Ifølge Teknologisk Instituts rapport er der alene konstateret skimmelsvamp i skunkrum og spidsloftet, og der er ingen oplysninger om skimmelsvampens påvirkning af ejendommen i øvrigt, herunder beboelsesområderne.

Vedrørende den udvidede dækning for ulovlige bygningsindretninger, som fremgår af forsikringsbetingelsernes punkt 16, har klageren ikke godtgjort, at der i lovgivningen, herunder Byggelov og Bygningsreglementet 1961 afsnit 5.7.2, stk. 2, var påbud om etablering af ventilationsåbninger i tagkonstruktionen på tidspunktet for opførelsen af ejendommen. Bygningsreglementet 1961 afsnit 5.7.2, stk. 2 angiver, at 'Tage eller tagrum skal ventileret på forsvarlig måde', men indeholder ikke specifikke krav til ventilation. Da der ikke er konstateret fugtskader eller tegn på fugtskader efter 52 år, er der intet, der tyder på, at ventilationen ikke var forsvarlig.

Nævnet kan herefter ikke kritisere selskabets afvisning af at yde forsikringsdækning. Klageren får ikke medhold.