Afvisning af dækning for brandskade på stuehus efter ansøgning om nedrivningstilladelse

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Topdanmark Forsikring A/S vedrørende dækning af brandskader på et stuehus på en landbrugsejendom.

Sagens faktiske omstændigheder

Den 16. september 2019 opstod en brand på en 4-længet gård, hvor tre staldlænger brændte helt ud. Disse bygninger var kun forsikret til bortrydning. Forsikringstageren havde forinden indgået en købsaftale med sin familie, som var i gang med at renovere stuehuset og havde investeret 130.000 kr. i det.

Efter den første brand ansøgte forsikringstageren den 14. oktober 2019 kommunen om nedrivningstilladelse for samtlige bygninger på ejendommen, inklusive stuehuset. Kommunen gav tilladelse til nedrivning af staldlængerne, men afviste nedrivning af stuehuset, da det var bevaringsværdigt og krævede yderligere sagsbehandling i henhold til lokalplanen.

Den 4. november 2019 opstod en ny brand, der delvist ødelagde tagkonstruktionen/tagetagen på stuehuset. Efter denne brand besluttede forsikringstageren at annullere salget til familien og betalte dem deres investerede beløb tilbage.

Den 10. januar 2020 opnåede forsikringstageren nedrivningstilladelse for stuehuset fra kommunen.

Parternes hovedpåstande og centrale argumenter

Forsikringstagerens påstande:

• Forsikringstageren mener, at hun har lidt et økonomisk tab som følge af branden, da hun har betalt familiens investering tilbage og står med en ødelagt ejendom, der skal ryddes.
• Hun hævder, at hun kun havde forespurgt om muligheden for nedrivning af stuehuset og ikke formelt havde ansøgt om det før branden den 4. november 2019. Hun bestrider, at hun gav Topdanmark fuldmagt til at søge om nedrivningstilladelse på hendes vegne.
• Hun anfører desuden, at der var en medejer af huset, som ikke var involveret i nogen ansøgninger eller forespørgsler om nedrivning.

Topdanmark Forsikring A/S' påstande:

• Selskabet har afvist at dække udgifterne til reetablering af stuehuset med henvisning til, at forsikringstageren allerede havde ansøgt om at nedrive stuehuset forud for branden den 4. november 2019.
• De argumenterer for, at forsikringstageren derfor ikke har lidt et økonomisk tab som følge af branden, i overensstemmelse med Forsikringsaftaleloven § 39, stk. 1, som begrænser erstatning til det faktiske lidte tab.
• Selskabet fastholder, at deres henvendelser til kommunen alene var forespørgsler om status og aktindsigt i klagerens korrespondance med kommunen, og at de ikke har ansøgt om nedrivning på klagerens vegne.

Relevante forhold og dokumentation

Sagen omfatter omfattende korrespondance med kommunen, herunder forsikringstagerens ansøgning af 14. oktober 2019 om nedrivning af alle bygninger, kommunens svar med betinget tilladelse, samt interne kommunale mails, der indikerer forsikringstagerens ønske om at nedrive stuehuset. Derudover er der fremlagt korrespondance mellem forsikringstageren og selskabets taksator, hvor forsikringstageren bekræfter sin hensigt om at nedrive stuehuset.

Ankenævnet har afgjort, at klageren ikke får medhold i sin klage over Topdanmark Forsikring A/S' afvisning af at dække brandskader på stuehuset. Nævnet finder, at klageren forud for branden den 4. november 2019 havde en plan om at nedrive stuehuset, og at hun ikke har bevist et økonomisk tab som følge af branden.

Ankenævnet kan derfor ikke kritisere, at selskabet har afvist at yde dækning for brandskaden på stuehuset. Afgørelsen er baseret på princippet i Forsikringsaftaleloven § 39, stk. 1, som fastslår, at man ikke kan opnå en større erstatning end det tab, man lider ved en begivenhed. Selskabet er således ikke forpligtet til at udrede større erstatning end, hvad der kræves til dækning af den lidte skade.

Nævnet har lagt vægt på følgende forhold:

• Klageren ansøgte den 14. oktober 2019 kommunen om tilladelse til nedrivning af alle bygningerne på ejendommen, herunder stuehuset.
• Klageren henvendte sig igen til kommunen den 21. oktober 2019, da hun ikke fik tilladelse til at nedrive stuehuset umiddelbart.
• Intern kommunal korrespondance fra den 22. oktober 2019 viser, at klageren ønskede dispensation fra lokalplanen for at kunne nedrive stuehuset.