Sag om bygningsforsikring: Tvist om rekvirentansvar for mangelfuld genopførelse af skelvæg efter nabos nedrivning

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Tryg Forsikring A/S vedrørende forsikringsselskabets ansvar for håndværksmæssige mangler ved opførelsen af en skelvæg, der blev nødvendig efter nabohusets nedrivning.

Sagens baggrund

Klageren, der bor i den ene del af et dobbelthus, anmeldte i september 2016 skader på sin ejendom, efter at naboen havde revet sin del af dobbelthuset ned. Dette medførte, at klagerens del af ejendommen blev destabiliseret, og skelvæggen blev ustabil. Tryg Forsikring A/S rekvirerede en ingeniør til at besigtige ejendommen og udarbejde forslag til afstivning og opførelse af en ny væg. Selskabet sendte ingeniørens forslag til klagerens naboers entreprenør med opfordring til at fremsætte et tilbud. Klageren og naboerne tiltrådte forslaget.

Parternes påstande og argumenter

Klagerens påstand: Klageren kræver betaling af 1.340.000 kr. til udbedring af skaderne. Klageren anfører, at Tryg Forsikring A/S har ageret som rekvirent for det udførte arbejde og derfor hæfter for arbejdets fagmæssige korrekthed. Dette underbygges af, at selskabet bestilte og betalte det rekvirerede arbejde, og at en dom fra byretten (hvor selskabet ikke var part) lagde til grund, at væggen blev opført af sagsøgtes entreprenør efter aftale med sagsøgers forsikringsselskab. Klageren bestrider at have taget et bindende processuelt standpunkt i den tidligere retssag, der forhindrer krav mod selskabet. Klageren ønsker også dækning af advokatomkostninger, da sagen er "usædvanlig og særdeles kompleks".

Selskabets påstand: Selskabet afviser at være rekvirent for arbejdet og fastholder, at klageren og naboen selv var rekvirenten. Selskabet anfører, at det fra starten klart meddelte, at det ikke ville stå som rekvirent. Selskabet mener at have opfyldt sine forpligtelser i henhold til forsikringsbetingelserne ved at dække omkostninger til afværgelse af umiddelbar fare for skader. Etableringen af en bærende gavl betragtes som en forbedring af ejendommen, som ikke er dækningsberettiget. Selskabet henviser til, at klagerens advokat i den tidligere retssag mod naboen tog et bindende processuelt standpunkt, idet mangelskravet vedrørende skillevæggen blev anført som et forhold mellem sagsøger og sagsøgte, og ikke vedrørende Tryg. Selskabet fastholder desuden, at hver part bærer egne omkostninger for sagens behandling i nævnet.

Relevante forhold og dokumentation

• Taksatorrapport (16/9 2016): Angiver nabonedrivning som årsag til skader og anslår udgifter til 100.000 kr.
• Ingeniørnotater (19/9 og 31/10 2016): Bekræfter ustabil gavl og risiko for nedstyrtning, anbefaler afstivning og opførelse af ny væg med fundament.
• Korrespondance (nov-dec 2016): Viser, at selskabet anmodede entreprenøren om tilbud, men insisterede på, at tilbuddet skulle stiles til klageren og naboen, da selskabet ikke ønskede at være mellemmand. Selskabet accepterede dog entreprenørens pris og betalte senere fakturaen.
• Byretsdom (14/11 2019): Klageren anlagde sag mod naboen for mangler ved den nye væg. Retten frifandt naboen, da de ikke havde objektivt ansvar for entreprenørens arbejde, og væggen ikke var opført håndværksmæssigt korrekt.
• Entreprenørens konkurs: Entreprenøren er gået konkurs og havde ingen ansvarsforsikring.

Nævnet finder, at klageren har godtgjort, at selskabet rekvirerede entreprenøren til at opføre den nye væg i skellet, og at selskabet derfor har ansvaret for den håndværksmæssige kvalitet af arbejdet. Selskabets forpligtelse i forbindelse med en dækningsberettigende bygningsskade består i at opgøre en forsikringserstatning og udbetale i takt med udbedring af skaden. Selskabets rolle i skadeudbedringen kan efter omstændighederne medføre, at selskabet har pådraget sig et ansvar for udførelsen af reparationsarbejdet.

Nævnet har lagt vægt på, at selskabet anmodede entreprenøren om at fremsende et tilbud, som selskabet efterfølgende accepterede. Det fremgår ikke af sagen, at klageren blev gjort bekendt med tilbud eller accept, eller at klageren har godkendt det udførte arbejde. Entreprenøren modtog betaling for sit arbejde, hvilket understøtter, at både indgåelse og afslutning af aftaleforholdet er blevet varetaget af selskabet.

Klageren ses alene at have tilsluttet sig den rådgivende ingeniørs forslag til opførelse af en ny væg i skellet, men det fremgår ikke, at selskabet oplyste til klageren, at han skulle stå som rekvirent af entreprenørens arbejde. Nævnet henviser til sine afgørelser i sag nr. 88.446 og 94.491.

Det fremgår af dommen, at entreprenøren under sit arbejde med nedrivning af nabohuset havde skabt nedstyrtningsfare for klagerens hus, og det havde derfor været nærliggende, at selskabet indhentede klagerens godkendelse af, at entreprenøren skulle opføre væggen i skellet.

Selskabet skal anerkende, at det hæfter som rekvirent for opførelsen af væggen i skellet mellem dobbelthusene. Selskabet skal derfor genbehandle sagen og dække udgifterne til udbedring af væggen i skellet mellem klagerens og naboernes hus. Kontant erstatning forrentes efter Forsikringsaftaleloven § 24.

Klageren har haft behov for advokatbistand til at varetage sagen forud for indbringelse af klagen for nævnet. Selskabet havde afvist at yde forsikringsdækning efter modtagelse af rettens tilkendegivelse, og det var rimeligt, at klagerens advokat fremsatte krav og argumenterede for forsikringsdækning. Rimelige og nødvendige udgifter til advokatbistand fastsættes skønsmæssigt til 10.000 kr. Dette er i overensstemmelse med Forsikringsaftaleloven § 32, stk. 3. Klagegebyret tilbagebetales.